Indblik: Pisk og gulerod

På døren ind til 0.A.s klasselokale hænger børnenes nytårsfortsætter. Jeg vil blive bedre til at sidde stille på stolen, har et af børnene skrevet. Et andet barn skriver: Jeg vil blive bedre til at sige stop i stedet for at slå.

Skolestarterne sidder roligt med deres madpakker foran sig og spiser. Det er frokostpause på Gadehaveskolen i Høje-Taastrup. Et par store piger i 9. klasse pakker deres tyskopgaver sammen. De har siddet i kantinen og arbejdet i grupper. Så åbner madsalget, og elever fra 6. klasse hjælper med at servere maden og tage imod penge.

Skoleleder Sune Bjerglund Nielsen snupper også selv en ret varm mad. Han begyndte som skoleleder på Gadehaveskolen i Høje-Taastrup den 1. december 2015, samme uge som skolen bragede igennem medierne som den skole i landet, hvor eleverne pjækkede mest. Det var ikke lige noget, der hjalp på skolens omdømme. Den havde i forvejen et presset ry. Næsten alle eleverne kommer fra det udsatte boligområde Gadehavegård. Skolen har 76 procent tosprogede. Mange forældre fravælger den. Og i 2016 faldt afgangskaraktererne i 9. klasse til 4,1. Et tal, der ligger langt under landsgennemsnittet på 7,0, men også et stykke under det, Undervisningsministeriet forventer af en skole med den elevsammensætning.

Ordentlige børn
”Prøv lige at se her,” siger Sune Bjerglund Nielsen og peger rundt, da frokostpausen er forbi, og kantinen igen ligger øde hen.

Et par stole er ikke sat op, og der ligger et enkelt opgaveark på et af bordene, men bortset fra det, så er der fuldstændig ryddeligt i kantinen.

”Det er ordentlige børn, vi har her, ” siger han. ”De kommer bare ikke med samme boglige baggrund som mange andre.”

Faktisk er der sket en del, siden han startede i 2015. For eksempel er det lykkedes at nedbringe elevernes ulovlige fravær, så det nu er på kommunalt niveau.

”Det er sket ved at bruge pisk og gulerod,” forklarer han, ”ud fra den betragtning, at hvis eleverne har mere end 10 procents fravær, så er det tegn på mistrivsel.”

Derfor kontakter klasselæreren nu forældrene, hver gang et barn har otte procents fravær. Hjælper det ikke, kontakter ledelsen forældrene, og hvis effekten stadig udebliver, så underretter skolen kommunen om, at der er et barn med potentiel mistrivsel. Det vil de fleste forældre gerne undgå.

Vil hæve karakterer
Skolen har også gjort en indsats for at hæve de dårlige afgangskarakterer fra 2016. I samarbejde med Høje-Taastrup Kommune har der været to ekstra lærere på i første halvdel af skoleåret i dansk og matematik i de nuværende 9. klasser.

Desuden er der oprettet talenthold i matematik fra 4. til 9. klasse, så der ikke kun løftes i bunden, men også i toppen. Lærerne er også i gang med at etablere fagteam i dansk, matematik og natur og teknik.

”Men vi kan jo ikke løbe fra, at vi har den elevsammensætning, vi har,” siger Sune Bjerglund Nielsen.

”Vi er i et udsat boligområde. Det kendskab, børn har til sproget, er langt fra alderssvarende. Arbejdet med sprogforståelse er en del af det at være lærer på Gadehavegård, og det er tænkt ind i lærernes forberedelse.”

Tilbage på banen igen
Skolen blev i 2011 naturfaglig profilskole i et forsøg på at tiltrække elever. Det lykkedes nu ikke rigtigt, men det betyder, at skolen i dag har et partnerskab med Zoologisk Have i København, hvor børnene lærer at formidle viden om dyr. Det betyder også, at kemi- og fysiklokalerne er i top, og ude på pladsen foran skolen er det nye klimatårn ved at være færdigt. Det skal forestille et gyldent lyn. Oppe i toppen bliver der målt på vind og vejr. Måleinstrumenterne drives af energi fra vind og sol, og eleverne kan hente målingerne ned på hver deres computer, som de i øvrigt har fået af kommunen.

Sune Bjerglund Nielsen viser skolens nye naturfaglige legeplads frem. Den har både solsystemet og et bassin, hvor regnvand viser, hvilke dele af Danmark der først bliver oversvømmet, hvis vandet stiger. Så er der også en helt almindelig fodboldbane, hvor nogle yngre drenge er blevet trængt væk af 6. klasserne og beder Sune Bjerglund Nielsen om hjælp til at få den tilbage.

”Der er jo også en del børn her, som ikke er vant til at få hjælp, når de spørger,” siger han.