En stor boligmuskel fylder rundt

Siden 1967 har Lands­byggefonden arbejdet for bedre boliger i hele Danmark.

Vil man vide, hvad fonden laver, så skal man blot besøge websitet lbf50.dk eller rekvirere et eksemplar af bogen ”Boligområder i Bevægelse”, som Landsbyggefonden netop har udgivet i anledning af 50-året for oprettelsen af fonden her i april.

I bogen beskrives boligudviklingen i Danmark. Den er en hyldest og en fortælling om fondens afgørende betydning for danskernes boligforhold, men også en solid indføring i samfundstendenser og plan­lægningen af vores boligområder.

I bogen kan du – i et let og overskueligt format – få en hurtig genvej til viden om nogle af de projekter og temaer, som Landsbyggefonden hver dag har fingrene dybt nede i. Fortidens løsninger – gode og mindre gode – diskuteres og føres videre ind i en diskussion om fremtidens behov og udfordringer. Der er indblik og opdateret viden at hente på områder som energi, fællesskab, bygningsarv, tilgængelighed, nedrivning, bolig­sociale projekter, beboerdemokrati, renoveringer og meget andet.

Fysiske og boligsociale indsatser
Da man fra politisk side valgte at etablere Lands­byggefonden efter et boligforlig i 1966, var formålet at fremme det almene byggeris selvfinansiering. Fra 1970’erne er der ydet støtte til udsatte almene boligbebyggelser. Dengang var der fokus på udlejningsmæssige vanskeligheder og driftsøkonomiske problemer. Fra 1991 kom helhedsplaner, de fysiske og byggetekniske udfordringer med i fondens virksomhed efter lovændring. Senere kom det også til at handle om arkitektoniske og miljøforbedrende ind­satser og endnu et lag blev tilføjet med de boligsociale indsatser. Akti­viteter, der har en direkte betydning for de enkelte ­beboeres hverdag og for velfærdssamfundets funktion. Fondens støtte er ligeså meget en investering i mennesker.

Landsbyggefonden er med til at gøre ideer til virkelighed ude i landets boligom­råder og opdatere fortidens byggeri til morgen­dagens behov. Store helhed­splaner som i Vollsmose og Gellerup til mange hundrede millioner kroner bliver også udredt. Både de ­fysiske omdannelser af boligområderne og de sociale forbindelser til resten af byen. Og fondens arbejde som katalysator for samarbejdet imellem boligorganisationer, kommuner og beboere.

Forfatterne – professor i arkitektur Claus Bech-Danielsen og sociolog Gunvor Christensen fra SFI – har valgt at fokusere skarpt på de fysiske og sociale indsatser i efterkrigstidens boligområder – fra 1945 til 1985. Det giver god mening, selv­om der er opført almene boliger herhjemme i omkring­ hundrede år. Det er i beskrevne periode, at langt de fleste almene boliger er opført, og også i denne periode, at størstedelen af de fysiske og sociale indsatser er rettet imod. Så derfor fylder montagebyggeriet i bogen en hel del – dét, der er opført imellem 1960-1975.

Sikker indføring i problematikkerne
Bogen begynder med et ­kapitel om byggeboomet i 1960’erne, segregeringen og de første renoveringer i 1980’erne. Så følger et kapitel om de fysiske indsatser, de boligsociale indsatser og så et tilbageblik, der tager en diskussion om udfordringerne fra fortiden med udgangspunkt i fire boligområder, der på hver sin måde har været ramt af problemer, og nu er omdannede. Områderne er Axelborg, Bispe­haven, Søhusene og Vejleåparken.

I det sidste kapitel i ”Bolig­områder i bevægelse” diskuteres fremtiden for Bella­høj, Brøndby Strand, Gellerup og Mjølnerparken; nye tendenser og planstrategier, der måske ikke flugter 100 procent med bebyggelsernes oprindelige idealer, men som er nødvendige for at møde behovene for fremtidssikret byggeri og bedst mulige rammer for beboerne.

Sproget flyder, og man drages med ind i de mange historier om emnet ”boliger” – fundamentet for den femtedel af landets befolkning, der bor alment. Næsten 1 million mennesker bor i en almen bolig. Beboernes stemmer og ansigter kommer frem på Landsbyggefondens jubilæumssite, hvor de 2 forskere også bidrager.

På natbordet med bogen
Bogen burde – udover ind­lysende at skabe opmærksomhed hos arkitektur-, by- og samfundsinteresserede – ligge på natbordene hos flere af landets politikere. Og de behøver ikke være nervøse:

Der er ingen grund til at få mareridt efter endt læsning. Udviklingen af landets boligområder har det godt, selvom køen bliver længere til renoveringerne, og udfordringerne bestemt er til at få øje på.

Effekten er tydelig. Det virker jo. Kig blot til Frankrig, England eller Irland, som nævnes i bogen, hvis du vil have perspektiv på fondens betydning herhjemme. Ikke uden grund giver vores konstruktion herhjemme grund til misundelse, når udlandet hører om vores fysiske og sociale indsatser. Og som der noteres til slut i bogen: Også erhvervspolitisk må det være til at få øje på potentialerne for eksport, der ligger i den type indsatser, som Landsbyggefonden står bag – og den velfærd, som den er med til at sikre i vores samfund.

”Boligområder i bevægelse” er fyldt med et imponerende antal billeder skudt af den anerkendte arkitekturfotograf Jens Markus Lindhe. Der er fotos på hvert eneste opslag. Billederne er taget i solskin og viser områderne fra deres bedste side. Og hvorfor skulle de ikke det? Det er her, danskerne bor – og langt de ­fleste lever rigtig godt.

Tillykke med jubilæet!