Mindre end hver femte dansker har styr på fakta om kontanthjælp

Det viser en ny måling foretaget af YouGov for Ugebrevet A4. Den viser også, at danskerne har klare meninger om kontanthjælpsloftet, selvom de ikke har styr på fakta.

"Der er et paradoks i, at mange har svært ved at svare på de faktuelle spørgsmål, hvorimod næsten alle kan svare, når det kommer til deres holdning til, om det at sætte kontanthjælpen ned vil øge modtagernes mulighed for at komme i arbejde", siger Rune Slothuus, der er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, til Ugebrevet A4.

"Folk ved godt, hvad de skal mene, men det er ikke nødvendigvis baseret på, at de har styr på de faktuelle detaljer", siger han.

I undersøgelsen er et repræsentativt udsnit af den danske befolkning blevet spurgt, hvor mange mennesker de tror, der var på kontanthjælp 1. marts. Præsenteret for syv valgmuligheder valgte kun 16 procent det rigtige svar, som ligger i intervallet 150.000-200.000 (det samlede tal er 177.831 personer - eller 160.368 personer, hvis man nøjes med at medregne modtagere af ydelsestyper, der potentielt kan rammes af kontanthjælpsloftet).

Danskerne blev også spurgt, hvor meget en enlig forsøger med to eller flere børn kan få i kontanthjælp, inklusiv boligstøtte og særlig støtte, når kontanthjælpsloftet træder i kraft. Igen præsenteret for syv muligheder valgte 18 procent det rigtige svar (15.385 kroner).

I Kontanthjælpsalliancen ser man det som et stort problem, at debatten er mere præget af holdninger end af fakta.

"Når mange ikke har styr på fakta, så tror jeg, det er et udtryk for, at det simpelthen er for svært at vide, hvem man skal tro på, når der er så mange tal at forholde sig til. Så er det nemmere at tale om holdninger til sociale ydelser generelt", siger talsperson Cecilie Riis Gadegaard.

Der er heller ikke nødvendigvis noget i vejen med at tage stilling til kontanthjælpsloftet ud fra ens grundholdning til sociale ydelser, mener Rune Slothuus.

"Men det er et problem, hvis vælgerne er immune over for faktuelle argumenter i debatten. Og undersøgelsen her tyder på, at holdningerne ikke er så faktadrevne, og det kan man jo godt se som et problem", siger han.

Kilde: Ritzau