Indblik: Forbundsregeringen har hævet boligstøtten med 40 procent

Tyskland er et liberalt orienteret land. Befolkningen tror grundlæggende på, at man er sin egen lykkes smed. Og at den enkelte selv må tage ansvar for sit liv. Derfor er sociale ydelser meget beskedne. Men der er uskrevne folkerettigheder, som man ikke går på kompromis med.

Tyskland gennemlevede to verdenskrige med deraf følgende depression. Centralt i kulturen og folkevidet, der bygger på lidelserne og savnene efter to verdenskrige, er, at alle har ret til smør og en bolig.

Bilen er opfundet i Tyskland. Tyskland har i generationer levet af at producere biler. Derfor har alle også ret til en bil. Det er uskrevne rettigheder, som politiske magthavere ikke tør udfordre, uanset partipolitisk tilhørsforhold. Er man på den berygtede og frygtede Hartz IV (Tysk kontanthjælp) lever man økonomisk på et minimum. Godt 3.800 kroner udbetales der om måneden til en enlig. Har man to børn, løfter beløbet med diverse tillæg sig til godt 5.000. Til gengæld betales huslejen – ikke et tilskud – det er hele lejen op til den gennemsnitlige leje i den pågældende kommune, hvor modtageren af ydelsen bor.

Lønninger rækker ikke til huslejen

Som en konsekvens af indførelsen af Hartz IV i 2003 faldt lønningerne i de efterfølgende år drastisk. For nogle jobs vedkommende faldt lønniveauet ifølge den tyske arbejdsmarkedsstyrelse (Arbeitsagentur) 50 procent.

12.000 kroner er i dag ikke en ualmindelig løn for mange heldagsjob. De trykkede lønninger blev en reel trussel for evnen til at betale huslejen for mange mennesker i beskæftigelse. Den tyske Bundestag vedtog derfor i 2009 en omfattende reform af den tyske boligstøtte, der betød, at knap en million tyskere med små indkomster (lønmodtagere og pensionister) fik boligstøtte.

I juli 2015 vedtog den tyske Bundestag endnu en reform af boligstøtten – en reform, der trådte i kraft den 1. januar 2016, og som gennemsnitligt har øget den individuelle boligstøtte med 40 procent. Specielt enlige forsørgere har opnået en betydelig stigning i deres boligstøtte.

”Det lyder som en meget stor stigning. Det er det også. Men noget af forklaringen på den betydelige stigning er, at boligstøtten indtil reformens effektuering den 1. januar i år ikke har været reguleret siden 2009, så noget af den betydelige stigning er et efterslæb,” siger Ulrich Ropertz, der er direktør for Deutscher Mieterbund (Den tyske lejerorganisation og pendant til LLO).

For at undgå fremtidige efterslæb er en del af det politiske forlig, som ligger bag reformen, en aftale om, at størrelsen på boligstøtten fremover skal politisk evalueres hvert andet år.

Alle står bag boligstøtten

Tyskland har siden den 17. december 2013 været ledet af en bred flertalsregering bestående af det konservative CDU og socialdemokraterne. Den såkaldte Merkelregering III.

Og der er i tysk politik bred opbakning til boligpolitikken. Ganske vist begyndte regeringens forhandlinger om boligstøttereformen allerede i 2014, og ønsket var, at den skulle kunne sættes i værk allerede den 1. januar 2015. Det blev ganske vist den 1. januar 2016, men man nåede til enighed. Og det var det væsentligste.

Boligpolitik er i Tyskland fredspolitik. Ingen tør udfordre folkekravet om en bolig. Derfor var der heller ikke nogen, der for alvor pralede igennem af resultatet. Kommentaren om reformen og dens betydning fra den socialdemokratiske forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse, byggeri og atomkraftsikkerhed, Barbara Hendriks, er mildest talt også beskeden:

”Regeringen er glad for at have gennemført en reform, som sikrer mennesker med små indkomster en bedre position på boligmarkedet.”

Ministeren ønsker ikke at kommentere forhandlingsforløbet. Det gør den konservative regeringspartner – det kanslerbærende parti, CDU – heller ikke. Og heller ikke de ønsker at tage æren for den øgede boligstøtte.

”Boligstøttereformen har sikret en hurtig og virkningsfuld aflastning af mennesker, der på grund af små indkomster er presset økonomisk. Det er en stor sejr for koalitionsregeringen,” lyder kommentaren fra Marie-Louise Dött, der er partiets boligstøtte-ordfører i Bundesdagen.

Få hjemløse

Og relevante aktører på det tyske boligmarked kvitterer for reformen med tilfredshed. Blandt dem GdW, (BL’s søsterorganisation i Tyskland).

”Det ville dog være bedre, hvis der skete en automatisk regulering af støtten, i stedet for at den skal reguleres politisk,” siger Axel Gedaschko, der er præsident for GdW.

Et synspunkt, der naturligvis deles af lejernes organisation, Deutscher Mieterbund.

”I denne sag har vi i øvrigt arbejdet tæt sammen med GdW og andre udlejerorganisationer. Det er for os som for politikerne en fælles interesse, at lejerne har råd til at betale deres husleje og kan blive i deres boliger,” siger Ulrich Ropertz, der er direktør for den tyske lejerorganisation.

Resultatet af den tyske boligpolitik er, at der er ganske få hjemløse i Tyskland. Tallene skifter lidt med definitionen. Regner man alle, der ikke har egen bolig, men er nødt til at bo hos forældre, fætter eller andre med, er tallet ifølge Bundesarbeitsgemeinschaft Wohnungslosehilfe (statslig styrelse, der skal bekæmpe boligmangel), godt 400.000 og i øvrigt stigende.

I 2018 venter styrelsen, at tallet passerer 540.000 på grund af blandt andre de mange tilflyttede flygtninge. Tallet, over hvor mange der bor direkte på gaden, er usikkert. Ovennævnte styrelse skønner, at der er under 50.000.

I Danmark var der til sammenligning ifølge SFI 6.138 hjemløse personer i uge 6, 2015. Det er forholdsvis flere end de ca. 50.000 i det over 80 millioner indbyggere store Tyskland. Problemet med de manglende boliger tages dog politisk seriøst.

Byggeminister Barbara Hendriks kunne således i november sidste år fremlægge en plan for opførelse af 350.000 boliger over de kommende år.