Fædre i front

Baba, Fædregruppen på Amagerbro og 9220-Fædrene er tre initiativer i udsatte boligområder, hvor fædre samles til fx fodboldkampe, men også bare til en snak om hverdagen, for at agere forbilleder for deres egne og de andres børn. En analyse fra Center for Boligsocial Udvikling peger på udfordringer ved at rekruttere etniske minoritetsfædre, men også den positive effekt, når det lykkes.

”Vi skal ikke have samme funktion som politiet eller være vagter i jakker med stempel, der går rundt i boligområderne. Så går børnene bare et andet sted hen. Vi skal være deltagende fædre og derefter smitte de andre fædre,” forklarer Asim, som er teamchef og ansvarlig for Baba.

Babas funktion
Rapporten peger på, at det særligt er drenge og unge mænd i de udsatte boligområder, som er udfordret både i uddannelses- og kriminalitetsstatistikkerne. Unge mænd, som mangler et positivt mandligt forbillede, søger at få deres behov opfyldt igennem andre fællesskaber, som kan være usunde. Det kan fx være banderelateret. Det er blandt andet her, Baba kan spille en vigtig rolle.

Baba er et forsøgsprojekt, som er støttet af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Projektet støttes af SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) og er en indsats under ”Civilsamfundet bygger bro".

Baba er desuden en del af ”Fonden for Socialt ansvar” og findes i Fredensborg, på Nørrebro i København og er ved at starte op i Høje Taastrup og Tingbjerg. Det er med en forhåbning om, at initiativet kan sprede sig til flere udsatte boligområder, såfremt det er en succes.

”Vores vigtigste funktion er at skabe tilliden imellem fædrene og systemet, det vil sige børnehaver, skoler og klubber i lokalsamfundet. Fædrene er meget positive over vores tilgang, hvor vi spørger i stedet for at fortælle. Vi vil gerne skabe en kultur med et rum for farrollen, så det ikke forbliver tabu,” forklarer Asim Latif.

En ukendt kultur for fædrene
CFBU’s rapport har blandt andet fokus på, at udfordringerne med at rekruttere mænd og fædre til dels bunder i, at de er en underprioriteret målgruppe i de boligsociale indsatser. De boligsociale indsatser har i mange år primært arbejdet med kvinder.

Når det er svært at rekruttere mænd og fædre, kan det derfor skyldes, at der ikke er et langvarigt forarbejde, og at mændene ikke har udviklet en kultur, hvor det er almindeligt og acceptabelt at indgå i boligsociale indsatser. En forklaring kan derfor være, at familieindsatser hidtil ofte både har været lavet af og for kvinder, og at man desuden i mange år ikke har gjort nogen særlig indsats for at få fædrene med.

Fire vigtige faser
CFBU-rapporten belyser fire vigtige faser i opstartsprocessen. Man har typisk en rekrutteringsfase, hvor de boligsociale medarbejdere finder fædre, som er egnede til, og som ønsker at indgå i indsatsen. Herefter starter et kursusforløb, hvor fædrene bliver klædt på til at gå ud at lave udgående arbejde.

Hernæst er det opsøgende arbejde, hvor fædrene laver en form for udgående arbejde i lokalområdet eller i deres eget netværk. Det er vigtigt at være opmærksom på forankringsprocessen, hvor ansvaret for indsatsen i løbet af projektperioden gradvist bliver overført til fædrene selv, så indsatsen kan køre videre, når finansieringen løber ud.