Beboere skruer op for varmen i mere energieffektive boliger

Flere almene boligorganisationer har erfaret, at en energirenovering ikke giver den forventede nedsættelse af varmeforbruget i boligerne. Nu viser en analyse fra Statens Byggeforskningsinstitut, at der kan være grund til at fokusere på et skifte i beboernes varmeadfærd som en væsentlig faktor.

Konklusionen er, at jo mere energieffektiv en bolig er, desto mindre er tilbøjeligheden til at spare på varmen.

”Det er formentlig noget, der sker ubevidst. Beboerne får en fornemmelse af, at boligen tager sig af energibesparelsen. Altså behøver de ikke selv at regne på det med hensyn til varmeforbruget,” siger Kirsten Gram-Hanssen, professor på Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, København, som er hovedforfatter på rapporten.

Hun forklarer, at energiforbedringer typisk er en del af en generel renovering, som giver øget komfort. I beboernes bevidsthed hører en højere temperatur i rummene med til opgraderingen.

Analysen består i at sammenligne det beregnede energiforbrug i et meget stort antal danske parcelhuse, som det findes i energimærker, med det målte forbrug, som det er i BBR-registret ud fra oplysninger fra varmeforsyningsselskaber. Trods bedre isolering af ydervægge og tag, vinduer med energiglas og andre forbedringer er forbruget kun en anelse mindre i A-mærkede boliger, der følger kravene i bygningsreglementet fra 2010 og 2015, end i B-mærkede boliger, som opfylder kravene i bygningsreglementet fra 2008.

”Mekanismerne er så udbredte, at de også gælder almene boliger,” vurderer Kirsten Gram-Hanssen.

Hun henviser til, at udenlandske undersøgelser om social housing viser samme tendens om beboernes varmeadfærd.

Varmeadfærd
Kirsten Gram-Hanssen opfordrer til, at beboernes varmeadfærd kommer med i mål og regulativer, der vedrører boliger og energi.

”I bygningsreglementet fremmer man energieffektivitet i boliger, men man burde også fremme adfærd, som er energibesparende,” siger professoren.

I Trafik- og Byggestyrelsen, som udformer bygningsreglementet, har man ikke umiddelbart planer om at medtage energiadfærd, når energikravene skærpes yderligere i bygningsreglementet i 2018.

”Vi skal understøtte den fysiske struktur. Vi skal sikre, at bygninger har en god energimæssig ydeevne. Hvis man taler om almene boliger, så mærker den enkelte beboer jo et øget varmeforbrug i form af en højere varmeregning,” siger Niels Bruus Varming, specialkonsulent i Trafik- og Byggestyrelsen.

I fraværet af lovkrav kan almene boligorganisationer selv sætte ind for at påvirke energiadfærden. Videncenter for energibesparelser i bygninger hører under Energistyrelsen og har til opgave at udbrede værktøjer til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Her opfordrer konsulent Jørgen Steckhahn til at overveje at opsætte særlige målere i de enkelte boliger, der løbende kommunikerer energiforbruget og energiudgifterne til beboerne.

”Så bliver folk mindet om, hvor meget varme de bruger. Det er smart,” siger Jørgen Steckhahn.

Han noterer, at der er projekter flere steder om netop dette.