Krav ved energimærkning af rækkehuse klades for "galimatias"

”Galimatias”. Noget, som er meningsløst og uovervejet. Christian Høgsbro bruger ordet flere gange, mens han viser rundt i Afdeling 63 i Hvidovre i Storkøbenhavn.

Christian Høgsbro er administrerende direktør i Boligforeningen AAB, og hans anke er rettet imod kravene ved energimærkningen af rækkehuse.

Afdelingen består af 31 toplans-rækkehuse i gule sten. Og ja, de virker umiddelbart identiske her i den vandmættede vinterluft, så hvorfor skal der foretages en individuel besigtigelse og laves et selvstændigt mærke for hvert hus, spørger han. Det koster.

”Der er samme klimaskærm i hver bolig – vinduer, tag, isolering. Det er afdelingen, der står for den udvendige vedligeholdelse,” oplyser Høgsbro om byggeriet, som er fra 1980’erne.

”Det er yderst marginalt, hvordan beboerne kan påvirke energistandarden igennem indretningen af boligen,” siger Høgsbro.

Boligforeningen AAB har fået tilbud på energimærkning i en række afdelinger, og generelt er energimærkning af rækkehuse 3-10 gange dyrere pr. kvadratmeter end i etageboliger i en boligorganisationen.

Christian Høgsbro foreslår, at reglerne for rækkehuse ændres, så de minder om principperne for etageejendomme. I så fald ville det være fyldestgørende at undersøge forskellige typer – huse med naboer til begge sider, gavlhuse og så videre. 

Forskellige boligkategorier
Der skal foretages energimærkning af bygninger ved salg og udlejning samt regelmæssigt i store bygninger. Mærkningen har været lovpligtig i snart 10 år, og den har næsten lige så længe været genstand for kritik fra en række aktører, heriblandt BL – Danmarks Almene Boliger.

Alle tilslutter sig det erklærede formål om at fremme energibesparelser, som mærkningen understøtter igennem dels at synliggøre bygningens energiforbrug, dels at give et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre. Men der er udbredt misnøje med den foreskrevne procedure for mærkningen.

”Retningslinjerne bør opdateres, så der bliver taget mere hensyn til, hvordan boligkategorier er forskellige. Der er noget galt med prissætningen af mærkningen i rækkehuse,” siger Mikkel Ellung Larsen, energikonsulent i Bo-Vest på vestegnen i Storkøbenhavn.

”Det er godt nok, at boliger skal energimærkes jævnligt, men der bliver ikke givet nogen forklaring på, at hvert enkelt rækkehus skal undersøges, i stedet for at repræsentative rækkehuse blev undersøgt. Bygningerne er ens, og beboerne kan ikke påvirke bygningernes energiprofil igennem deres indvendige råderet. Det er lejerne, som kommer til at betale for den unødvendige merpris,” siger Leif Hennings, driftschef i Rødovre Boligselskab i Storkøbenhavn.

En rundspørge til almene boligorganisationer viser, at prisen for energimærkning af rækkehuse er imellem 2-3 gange og 10-12 gange dyrere pr. kvadratmeter end mærkningen af etageboliger.

Boligorganisationerne møder forståelse for deres indsigelser hos EnergiTjenesten, som er uvildig rådgiver om energibesparelser.

”Jeg har forståelse for, at mange helt ens energimærker kan virke unødvendigt. Hvis rækkehusene virkelig er helt ens, ville det give mening at have ét mærke for alle, men det kræver også, at de er helt ens,” siger Janus Hendrichsen, leder af EnergiTjenesten København. 

Individuel energiregulering
Energistyrelsen forsvarer retningslinjerne for energimærkning, herunder af rækkehuse.

”Vi forsøger med reglerne at sikre, at energimærkerne udtrykker bygningens energieffektivitet så præcist som muligt, så folk ved, hvilket energiforbrug de kan forvente at få, når de overvejer at skifte bolig,” siger Brian Larsen, specialkonsulent i Center for Erhverv og Energieffektivitet i Energistyrelsen.

Han fremhæver, at reglerne i visse tilfælde giver mulighed for fælles mærkning af rækkehuse, nemlig hvis de er nyopførte. Det kræver dog, at der foreligger en fælles energiramme ved færdigmeldingen af byggeriet.

”Når vi ikke bare tillader fælles mærkning generelt for række-, kæde- eller dobbelthuse, så skyldes det, at der kan være foretaget vigtig individuel energiregulering, såsom udskiftning af vinduer, isolering af gulve og etablering af nye varmekilder,” forklarer Brian Larsen.

Energistyrelsen forsøger med en handlingsplan fra april 2015 og en helt ny håndbog til energikonsulenter om energimærkning at imødekomme kritikken af kvaliteten af energimærkerne. Brian Larsen fortæller, at Energistyrelsen har skærpet tilsynet med energikonsulentfirmaer og forbedret uddannelsen af energikonsulenter.

Han understreger, at Energistyrelsen er parat til dialog med BL om at ”gøre reglerne mere brugervenlige”. 

BL har flere gange siden indførelsen af energimærkningen udpeget ”problemer” ved ordningen over for Energistyrelsen, og der er også kommet noget godt ud af det, for eksempel at konsulenterne kan tage udgangspunkt i det faktisk målte energiforbrug i stedet for i teoretiske beregninger, oplyser Bjarne Zetterström, afdelingschef i BL.

Men når det gælder proceduren for rækkehuse, er BL stødt på en mur.

”Vi gjorde for halvandet år siden – og atter for et halvt år siden – opmærksom på, at kravene ved energimærkning af rækkehuse savner en fornuftig begrundelse, og vi har aldrig fået besked tilbage. I bekendtgørelsen fra december om håndbogen er der intet nævnt om rækkehuse,” konstaterer Bjarne Zetterström.