Inger Støjberg afviser statslige flygtningelandsbyer

Et flertal i Folketinget bad i begyndelsen af februar regeringen om at se på muligheden for at oprette statslige flygtningelandsbyer. Svaret ligger nu klar i en 63 sider lang rapport fra Ministeriet for Udlændinge, Integration og Boliger.

Udover at være fordyrende, konkluderer rapporten, at det er konventionsstridigt, hvis personer med flygtningestatus placeres i landsbyer uden de samme rettigheder som andre udlændinge med lovligt ophold i Danmark.

”Vi har nu grundigt undersøgt mulighederne for at oprette statslige flygtningelandsbyer, men vi må bare konstatere, at flygtningelandsbyer vil være en dyr og dårlig løsning i forhold til integrationen. Der er ikke noget perspektiv i at klumpe flygtninge sammen i minighettoer uden kontakt til det danske samfund. Flygtninge skal i arbejde og integreres, og det er hele sigtet i de to- og trepartsforhandlinger, der foregår netop nu. Derfor går regeringen ikke videre med flygtningelandsbyerne og vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at løse opgaven inden for de nuværende rammer,” siger udlændinge-, integrations- og boligminister, Inger Støjberg.

I rapporten arbejdes der med tre forskellige modeller for centralisering af flygtninge. Ingen af dem anbefales af ministeriet eller ministeren.  

De tre undersøgte modeller for flygtningelandsbyer

Model 1: Personer med flygtningestatus placeres i flygtningelandsbyer på asyllignende vilkår, bl.a. uden adgang til at deltage på arbejdsmarkedet. Modellen vil indebære betydelige merudgifter for det offentlige. Og så vil det have negative integrationsmæssige konsekvenser, fordi det vil være sværere at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet efter en passiv periode i flygtningelandsbyer, hvis det viser sig, at de ikke kan vende hjem igen. Rapporten viser desuden, at det vil være konventionsstridigt, da det vil betyde, at der vil være en forskelsbehandling i forhold til andre udlændinge med lovligt ophold i Danmark. 

Model 2: Staten overtager nogle af kommunernes opgaver med at etablere og drive boliger til flygtninge og skal samtidig stå for dagtilbud til børn, tilbud om grundskole og danskundervisning til voksne. Denne model er også langt dyrere end det nuværende system, og samtidig vil sammenhængen forsvinde imellem de statslige opgaver, som modellen beskriver, og de kommunale ansvarsopgaver i forhold til ydelser og aktiveringstilbud. 

Model 3: Denne model er en ren boligløsning, hvor staten har ansvaret for etablering af boliger til nyankomne flygtninge – fx boliger i større eller mindre klynger. Regeringen vurderer ikke, at én standardiseret boligløsning til alle landets 98 kommuner er hensigtsmæssig. 

Download:
Rapport om statslige flygtningelandsbyer m.v.