Boligkontoret: Vi kan få alle beboere på kontanthjælp i job

Mjølnerparkens boligsociale kontor vil fjerne kontanthjælpsydelsen helt fra beboerne. Til gengæld bliver der job- og uddannelsesgaranti.

”Du kan kalde det en tese, men det er det ikke længere for mig. Der er et betydeligt potentiale i de beboere, der modtager kontanthjælp, og jeg mener, det er et udtryk for dårlige undskyldninger, at de ikke blomstrer.”

Når man er på besøg i Mjølnerparkens bolig-sociale kontor på Nørrebro i København, bliver tingene ikke pakket ind i vat. Lederen Eskild Dahl Pedersen er træt af integrations- og jobindsatser, der ikke virker. Så sammen med en lille gruppe i Lejerbo København har han skrevet på sit eget kontroversielle integrationsforslag, som over en tiårig prøveperiode skal trække stikket, for at folk kan få kontanthjælp i Mjølnerparken. Til gengæld får de garanti for job og uddannelse, og alle vinder så. Forslaget vækker nysgerrighed på Christiansborg.

Eskild Dahl Pedersen ser i boligområdet op imod 200 kontanthjælpsmodtagere, hovedsageligt kvinder med anden etnisk baggrund, som efter op imod 25 år på kontanthjælp fortsat ikke er det mindste integreret på arbejdsmarkedet eller i samfundet. Årsagerne er flere; Fejlslagne kommunale indsatser, psykiske lidelser, social kontrol i familierne og manglende vilje. Eskild Dahl Pedersen kan få dem alle sammen i arbejde og uddannelse, siger han. 

”Meget handler i dag om at få det til at se ud som om, at det er kønnere bag gardinerne, end det er. Fakta er, at det sociale system på Nørrebro er brudt sammen. Hvem står tilbage med problemet, når kommunen ikke kan løse opgaven? Det gør vi. Du har ret i, at det ikke er et boligselskabs opgave, men når andre ikke kan løse det, så har vi stadig problemet. Så vi vil gøre det selv. Det er en nødløsning,” siger Eskild Dahl Pedersen.   

Det er ikke raketvidenskab
Det nye forslag fra Mjølnerparken spiller ind i regeringens dagsorden om at få flere i arbejde. Danmark knækker, hvis ikke der kommer styr på udgifterne til integration, lyder det. Flere skal i job, og det bureaukrati, der i dag gør det svært for mindre virksomheder at ansætte flygtninge, skal løsnes op. Flere modeller fra kommunerne inspirerer allerede regeringen, og det er også i dét lys, forslaget fra Mjølnerparken skal ses: Som en nytænkende løsning, der ligeså godt kan komme fra et boligselskab, og de, der til dagligt arbejder ”hands on” med den svageste del af samfundet.

”Det er sund fornuft, det her forslag. Det er ikke raketvidenskab. Systemet virker godt på 90 procent af befolkningen. Og kommunerne har også i nogen grad held med at løse de sidste 10 procent med indsatser, men den sidste procent er dén, vi arbejder med. Det fortæller noget om opgaven, men det er jo ikke det samme som at sige, at opgaven ikke skal løses, eller at kommunen ikke har forsøgt, men vi kan bare se, at det ikke sker. Vi vil påtage os den opgave, som skal løses mere med hjertet end med hjernen,” siger Eskild Dahl Pedersen.

”Der er et systemisk problem, og så siger vi: det vil være meget nemmere, meget mere effektivt, mere godt for alle, hvis vi overtager. Det er jo en ekstrem provokation, men grundlæggende sådan, vi har det,” siger Grethe Kerrn-Jespersen, der er souschef på det boligsociale kontor i Mjølnerparken.

Politisk musik i forslaget
Forslaget gør altså Lejerbo København til arbejdsgiver for de indvandrere og flygtningegrupper i Mjølnerparken, som sidder fast i kontanthjælp. De midler, der nu går til kontanthjælp skal i stedet kanaliseres ud til boligselskabet. 

Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Berit Toft Fihl, mener, modellen ”har fat i noget”. Også integrations- og beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev (R), hilser debatten velkommen. Senere på måneden skal SF og Pia Olsen Dyhr ifølge Eskild Dahl Pedersen også på besøg og høre om forslaget. 

”Hvis vi får lov til det her, så vil investeringerne i området her holde længere, flere årtier, hvis vi arbejder på det samtidigt. Det her vil være en besparelse for det offentlige, men også en berigelse for Mjølnerparken og området. Men det er nødvendigt, at man er meget præcis og meget insisterende,” siger Eskild Dahl Pedersen, som tidligere har hjulpet op imod 500 mennesker med fritidsjob uden et stort apparat i ryggen. 

Pisk og gulerod
Konkret vil Eskild Dahl Pedersen og Grethe Kerrn-Jespersen sætte ind med både beskæftigelse og uddannelse. Slut med særlige undervisningsforløb i dansk. Grundniveauet skal op og skal være en kombination af at arbejde og uddanne sig op til 9. klasses niveau, som skal sørge for, at folk kan blive sluset rigtigt ind i samfundet og videregive disse ting til deres børn. 

”I Danmark er erhvervsuddannelserne bygget op om skole og arbejdsplads. Man er ude i virkeligheden. Den der sandhed med at først skal man lære dansk, før du kan arbejde – en kombination af at gå på arbejde er bedst. Man lærer noget begge steder,” siger Grethe Kerrn-Jespersen, som tilføjer, at der både er job til PTSD-ramte familier, depressive beboere og andre, der lider af psykiske lidelser. 

Begge er fuldt indforstået med, at forslaget kan blive svært at gøre til virkelighed, og at det måske er lidt mere pisk, end det er gulerod. I boligområdet har forslaget været kommunikeret, og ikke alle tager godt imod det. Eskild Dahl Pedersen har bl.a. fået punkteret sin bil og smadret en baglygte. 

”Jeg er øverst i pyramiden, og så går man til mig, men det tager jeg ovenfra og ned. Vi gør opmærksom på, at tingene kunne være anderledes, og det behøver ikke koste flere penge, men vi ved godt, at det kan blive svært. Jeg tror faktisk, de fleste kan se noget fornuft i forslaget, men mit bedste bud er, at embedsmændene får det problematiseret tilstrækkeligt,” siger Eskild Dahl Pedersen. 

Boligen nr. 3 - 2015