Afviser stramt kontanthjælpsloft

Torsdag den 17. marts tredjebehandler Folketinget regeringens forslag om det såkaldt moderne kontanthjælpsloft. 

Har Folketinget vedtaget den udgave af L 113 om kontanthjælpsloft og 225-timers-regel, som regeringen har fremlagt, så sker det imod vælgernes ønsker. 

Ifølge Beskæftigelsesministeriets egne beregninger vil 13.000 kontanthjælpsmodtagere, der er enlige forsørgere, i gennemsnit miste 22.000 kroner om året, hvis L 113 vedtages. På landsplan betyder det et gennemsnitligt tab af samlet indkomst på 20 procent. For de hårdest ramte enlige forsørgere er det 30 procent.

A&B Analyse har for Boligen dels undersøgt, hvad befolkningen mener om at beskære børnefamiliernes økonomi så hårdt. Knap 50 procent af alle vælgere -mener slet ikke, at man skal tage penge fra enlige for-sørgere på kontanthjælp. Og skal der tages penge fra dem, så mener knap 70 procent, at familiernes økonomi højst skal beskæres med 10 procent og ikke de 20, som regeringen har foreslået.

Blandt partierne bag vælgergrupperne mener kun Liberal Alliances vælgere, at der skal tages 20 procent eller mere af indkomsten fra enlige forældre på kontanthjælp. Vælgerne bag alle øvrige partier – Også regeringspartiet Venstre og de øvrige partier, der bakker forslaget op – afviser, at man bør tage 20 procent eller mere fra de enlige forældre.

Tager fortsat vare på svage
Næsten halvdelen af vælgerne, der vil stemme på Dansk Folkeparti, der er det største støtteparti bag regeringen, vil eksempelvis slet ikke tage penge fra de enlige forsørgere på kontanthjælp. Kun godt 35 procent af dem bakker op om, at der skal tages 20 procent eller mere.

”Den holdning, som vores vælgere tilkendegiver, er helt i overensstemmelse med det, som Dansk Folkeparti står for. Vi er et parti, der tager vare på de svageste. Omvendt mener vi ikke, at nogen skal leve af passiv forsørgelse, siger partiets formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Marlene Harpsøe.

”Vi mener, der er en gruppe, der har behov for et ekstra incitament til at søge væk fra passiv forsørgelse. Og det, håber vi, sker med det moderne kontanthjælps-loft,” fortsætter hun.

DF’s formand for Beskæftigelsesudvalget frygter ikke, at den hårde beskæring af de enlige forsørgeres indkomst vil betyde nævneværdigt flere udsættelser.

”Der har før været et loft over kontanthjælpen. Det førte ikke umiddelbart til en øget stigning i antallet af udsættelser. Derudover er der mange værktøjer, kommuner og boligorganisationer kan sætte i værk, som kan forebygge udsættelser. Eksempelvis skal de tale sammen om at finde en løsning, inden en udsættelse kommer på tale. Så kan der måske blive tale om, at familien skal flytte til en bil-ligere bolig,” siger hun.

Marlene Harpsøe understreger dog, at der skal holdes øje med udviklingen, og at partiet vil forholde sig til den virkelighed, der kommer med det nye kontanthjælpsloft.

”Skulle der imod forventning komme en kraftig stigning i antallet af udsættelser, må vi naturligvis forholde os til det. Og vi vil også have kontrol med, at det er de arbejdsparate, som skubbes med kontanthjælpsloftet,” siger hun.

Download analysen:
Vælgerundersøgelsen fra A&B Analyse 


Boligen nr. 4 - 2016