Nogle familier kommer til at miste 48.000 årligt

For mange almene beboere og boligorganisationer nærmer den 1. oktober sig med stor hast. Det er nemlig den dato, hvor kontanthjælpsloftet får virkning, og boligorganisationer og kommuner har travlt med at forberede sig på, at mange husstande vil være ude af stand til at betale, hvad de opfatter som en højere husleje, men som i realiteten er en lavere boligstøtte.

En ny analyse fra AE konkluderer, at det nye kontanthjælpsloft rammer betydeligt hårdere end det tidligere, som VK-regeringen indførte i 00’erne. AE har med udgangspunkt i et svar fra Beskæftigelsesministeriet til Folketingets Finansudvalg regnet på tallene og fundet ud af, at knap 12.000 mennesker vil ryge under fattigdomsgrænsen. Heraf vil knap 7.000 være børn.

I modsætning til den tidligere regering anerkender den nuværende regering ikke en egentlig fattigdomsgrænse, men AE benytter den tidligere offentligt anerkendte definition af fattigdom i disse beregninger.

AE har også regnet på, hvordan de ny regler vil ramme forskellige familietyper. Regnestykket er ikke helt enkelt, og man har valgt at lave en række familietypeberegninger, hvor man blandt andet tager højde for antallet af børn og for huslejernes størrelse. På den måde når man blandt andet frem til følgende:

Enlige på kontanthjælp uden børn mister 600-1.400 kroner om måneden, hvis de ikke opfylder 225-timersreglen som følge af kontanthjælpsloftet. Enlige med børn mister fra cirka 2.000 kroner månedligt med boligudgifter på 6.000 kroner om måneden, hvis den enlige har 1-2 børn. Hvis den enlige har flere end 2 børn, er det månedlige tab på 3.000-4.000 kroner ved samme husleje. På årsbasis svarer det til en årlig reduktion i familiens rådighedsbeløb på imellem 24.000 og 48.000 kroner. Ved boligudgifter på 7-8.000 kroner månedligt er det månedlige tab imellem 4.000 og 6.000 kroner – alt afhængigt af antallet af børn. På årsbasis summer det op til 48.000 kroner.

Vi skal spotte de hårdest ramte
Administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen, er ikke overrasket over resultaterne af AE’s beregninger:

”Nu er analysen jo ikke delt op på boligformer, men der er naturligvis ikke tvivl om, at de fleste af dem, der rammes rigtig hårdt, bor i en almen bolig. Og derfor tager vi også situationen meget alvorligt. Vi har hele tiden vidst, at nogle familietyper ville få meget store reduktioner i deres rådighedsbeløb – det fremgik også af vores høringssvar fra december – men det er da voldsomt, at op imod 7.000 børn kommer under fattigdomsgrænsen.”

”Boligorganisationernes vigtigste opgave bliver – sammen med kommunerne – at spotte de familier, som rammes hårdest og så vidt muligt at forberede dem og hjælpe dem, så de kan klare situationen bedst muligt. Herunder også finde udveje, så de kan fastholde en bolig. For vi må arbejde på at forhindre så mange udsættelser som muligt,” siger Bent Madsen.

Hvornår er man fattig?
Ifølge den tidligere officielle fattigdomsgrænse er man fattig, hvis man igennem tre år har en indkomst, der er under halvdelen af medianindkomsten, ikke er på SU eller har en formue på over 100.000 kroner.