19. MAJ. 2016 KL. 00:00

KAB vil bevare kammertonen

kammertone.jpg

Lars Bertelsen

Grov tale og vredesudbrud fra beboere rettet imod KAB’s medarbejdere skal bekæmpes. Derfor har KAB indgået et samarbejde med organisationen Fucking Flink.

”Du kan stikke alle dine pæne ord op i røven, hvis ellers der er plads til mere lort”. ”Dumme svin, racist, jeg slår dig ihjel, jeg ved, hvor du bor”, er nogle af de grovere eksempler, som medarbejdere i KAB har været udsat for fra beboernes side.

Tager den daglige omgangstone en forkert drejning, sætter man både beboernes og medarbejdernes trivsel på spil. Således siger viceadministrerende direktør Flemming Strøm, KAB, til kab.dk:

”Når vi hører, at der er et problem med en grov tone, er det noget, vi er nødt til at tage meget seriøst. Og hvis vi griber det an på den rigtige måde, kan vi så nogle små frø, som ikke blot håndterer et konkret problem, men også bidrager positivt til både ansattes og beboeres trivsel. Her er der nogle spændende muligheder i samarbejdet med Fucking Flink.”

Men hvem er Fucking Flink egentlig? De er en organisation med 180.000 følgere på Facebook, hvor der dagligt kommer nye historier op om folk, der har været ”fucking flinke”.

Fucking Flink skal klæde nogle frivillige beboere og ansatte i KAB på til at blive fucking flinke. Det kommer til at ske igennem workshops og specifikke aftaler om, hvad man helt konkret vil gøre, når nu man kommer tilbage til sin boligafdeling. Samarbejdet med Fucking Flink er en måde at arbejde med kultur og adfærd på.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste