11. MAJ. 2016 KL. 00:00

Herning-borgmester vil være førende på boligområdet

herning.jpg

Colourbox

Den lokale boligforening FællesBo hilser udspillet velkomment.

Til de kommende budgetforhandlinger i Herning Kommune vil en ny boligpakke være øverst på dagsordenen. Kommunen skal være førende på boligområdet, mener borgmesteren i byen, Lars Krarup (V). Det skriver Herning Folkeblad. 

Hos boligorganisationen FællesBo, der administrerer 5000 boliger i Herning Kommune, har man ikke endnu ikke hørt noget konkret, men man håber, udspillet kan føre til mere velvilje overfor almene boliger.

”Vi har tidligere haft nogle problemer med at få stillet garanti fra kommunen til helhedsplaner. Det ved jeg også, at flere kollegaer i byen har. Så hvis udspillet betyder, at det er her, de vil sadle om, så er vi da meget interesserede,” siger Jan Kjeldsen, projektchef i Fællesbo.

Billige boliger
Og det ser ud til, at det specielt er billige boliger, kommunen efterspørger. Det skyldes at reno-veringer af mange af kommunens ældre boliger, har ført til sammenlægninger af de små etvæ-relseslejligheder.

”Når vi skal fremtidssikre nogle af vores ældre boliger, bygger vi dem typisk sammen. Det gør dem selvfølgelig også en kende dyrere, og det kan jo være en udfordring. Specielt i en tid med kontanthjælpsloft og reduceret huslejetilskud. Så der er behov for billige boliger,” siger Jan Kjeldsen.

Den betragtning er borgmesteren enig i.

”Jeg er rigtig glad for, at så mange boliger får en tiltrængt renovering, men vi har også en forpligtelse til at sikre boliger i den prisbillige ende,” siger Lars Krarup (V) til Herning Folkeblad.

Mindeparken inspirerer
Noget kunne tyde på, at borgmesteren vil se FællesBos vej med det nye udspil. I hvert fald uddeler han ros til boligorganisationens projekt ved afdelingen Mindeparken i den østlige del af byen.

Afdelingen, som har 209 boliger, står overfor en helhedsplan, hvor dens seks blokke ville blive fortættet ved at tilføje seks nye toetagers blokke. Det vil give 60 nye, billige og mindre boliger.

”Det er et projekt, som vi har arbejdet med længe, og det virker til, at de i kommunen er rigtig glade for det. Men udover dette konkrete projekt, har vi endnu ikke hørt mere om udspillet. Vi er dog altid klar til at hjælpe med at bygge nogle billige boliger,” siger Jan Kjeldsen.

Det var ikke muligt for blboligen.dk at få fat i Herning-borgmester Lars Krarup(V) til en kommentar.

 

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2887 )

0

Læseliste