15. JUN. 2016 KL. 00:00

Titusinder indvandrerfamilier rammes hårdt på økonomien

kroner_.jpg

Colourbox

Med integrationsydelsens voldsomme beskæringer af den kontant- og uddannelseshjælp, udlændinge hidtil har modtaget, risikerer mange indvandrerfamilier at få problemer med at betale deres husleje.

Den 1. september 2015 blev der indført en ny såkaldt integrationsydelse for de udlændinge, der fremadrettet får ophold i landet.

 

Ordningen medførte for nytilkomne udlændinge en markant reducering af den hidtidige uddannelses- og kontanthjælp, som ellers er tildelt udlændinge.

 

For hustande uden børn er reduktionen af rådighedsbeløbet næsten 50 procent, i forhold til den støtte de ellers var berettiget til.     

             

Gælder nu mange flere
Fra den 1. juli vil de nye regler for integrationsydelse ikke kun gælde de, der er indvandret siden den 1. september. Den vil gælde alle udlændinge og danskere, der ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i syv ud af de seneste otte år. Den 1. juni forventes de nye regler med et slag at ramme cirka 21.000 personer.

 

Ifølge en beregning fra Beskæftigelsesministeriet vil enlige uden børn fremover modtage 5.945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden imod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden. Et ægtepar over 30 år med børn vil fremover modtage i alt16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden imod 28.832 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.   

 

Rammer nogen hårdere end andre
Udlændinge, der er bosat i hovedstadsområdet, vil være betydeligt hårdere ramt. Simpelthen fordi huslejen der er højere. I den sammenhæng er det værd at hæfte sig ved, at flygtninge ved ankomst og de efterfølgende tre år ikke selv kan vælge kommune, og de bor oftest i en lejlighed, som kommunen har anvist dem. Kommunen har hidtil kunnet vælge at betale et tilskud til huslejen. Men denne mulighed rammes nu af kontanthjælpsloftet, som også indeholder en begrænsning af, hvor højt tilskud til husleje der må ydes som boligsikring og huslejestøtte efter aktivlovens § 34.

 

Nogle kommuner vil – formentlig i samarbejde med de lokale boligorganisationer – gøre, hvad de kan for at sikre de ramte af integrationsydelsen en billigere bolig. Men det er der ingen garanti for. Kommunen har kun pligt til at skaffe en permanent bolig og hjælpe med indskud én gang. Det kan også blive en svær opgaver for de kommuner, der gerne vil hjælpe. Der er stor mangel på små, billige boliger de fleste steder i landet: Navnlig de steder, hvor det er attraktivt at bo, fordi der er job at få.

 

Midt i udfordringerne er det dog udover at få job muligt for de ramte af integrationsydelsen at forbedre deres økonomiske situation ved at bestå prøven i dansk to. Det vil forhøje ydelsen med cirka 1.500 kroner. Det opnås dog sjældent på under to år. 

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Danmark mener: Postbude og bryggeriarbejdere bør ikke tælle i "ghetto-regnskabet"

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Danmark mener: Postbude og bryggeriarbejdere bør ikke tælle i "ghetto-regnskabet"

Artikler

vi anbefaler

SOLBAKKEN DSC 6320 Boligformand: "Ghettopakken vil give store problemer"
Kryger (1) BL’s kredse er klar til nye udfordringer
Foto Holger Anderson Bent Madsen 03257 57 organisationer i appel: Danmark har brug for en folkesundhedslov
Mettemogensen Domea.Dk Foto Jacob Ljørring 6189 (3) Hun skal bygge almene boliger til delebørn
Se alle artikler ( 1850 )

0

Læseliste