Indblik: Skolen har arme ude i alle dele af lokalsamfundet

Gladesmore Community School var indtil for godt 10 år siden en af de mest upopulære skoler i hele nord-London. Overfald, tyveri og mobning gjorde skolevejen og hverdagen i skolen utryg. I dag forholder det sig helt anderledes. 

Skolen har 19 tidligere elever ansatte som lærere, kantine-ansatte, rengøringspersonale og bibliotekarer. Og mange ansatte bor i området og afspejler også den etniske sammensætning. Skolen har tråde ud i alle hjørner af lokalsamfundet. Forvandlingen i elevernes præstationer skal også findes i skolens aktive rolle som jobskaber og katalysator, når det gælder involvering af politi, religiøse grupperinger og erhvervsdrivende.

”Vi er 200 ansatte på skolen, og ikke én kommer udefra. Kantinedrift, rengøring, pedelarbejde… Vi udliciterer ikke job her, alle spiller en vigtig rolle,” siger Tony Hartney, der er skoleleder på Gladesmore Community School. 

Trygheden genoprettet
I slut-90’erne var der utrygt, men både beboere og elever har historisk haft det svært med politiet, men det samarbejde har nu skabt nærmest total ro og tryghed.

”Hvis man føler sig utryg, så lærer man intet. Hvis man er nervøs for at gå i skole, så underminerer det al undervisning. Vi har arbejdet intensivt med lokalområdet. Både de fysiske forandringer omkring skolen, hvor vi selv har søgt finansiering til at lave forandringer – også i samarbejder på tværs af lokalråd og lokalsamfund. Og så selvfølgelig samarbejdet med politiet, som har haft en helt afgørende effekt på trygheden omkring skolen,” siger Tony Hartney.

Den holdningsændring har taget lang tid, men politiet kan også se, at samarbejdet fungerer, fortæller skolelederen. Men skolen bidrager også selv. Den har sit eget team – sammensat af lærere og andre almindeligt ansatte på skolen, der patruljerer skolevejen før og efter skole, ligesom politiet holder øje ved de udsatte områder omkring skolen.

Børnene føler sig nu væsentligt mere trygge, og den tryghed er en hjørnesten i arbejdet med børnene, hvor størstedelen kommer fra meget fattige hjem. 

”Det har taget lang tid. Også for politiet, men det virker her, fordi vi har insisteret på at samarbejde med lokalsamfundet. Folk ved, vi mener det. Politiet er også inviteret med til vores forældremøder, hvor de hjælper med at servere te og kage. De tjener bogstavelig talt lokalområdet, og den uformelle ramme skaber tryghed. Det her sparer os arbejde på den lange bane. Det er bedre at være proaktiv end reaktiv,” siger Tony Hartney.