24. JUN. 2016 KL. 00:00

Børn inddrages i renoveringer

side_22_.jpg

Søren Østerlund

Projektet ”Børn Bygger Byen” skal inddrage børn i deres boligområder og forvandle deres ideer til virkelighed i større renoveringsprojekter.

”Selvom jeg bor i nummer 46, og han bor i nummer 44, så har vi aldrig set hinanden før.”

Det tankevækkende citat kommer fra et af de mange børn i boligområdet Blokland i Albertslund, der denne solskinsfyldte lørdag i maj er i gang med at fortælle om sine ønsker til sit boligområde. Blokland står overfor en større fysisk renovering, og børnene skal være med.

”Vi vil gerne have, at børnene og de unge bruger vores udearealer mere. Derfor er det spændende at få deres input til, hvordan Blokland kan indrettes bedre. Vi håber i bestyrelsen, at nogle af ideerne kan indarbejdes i byggesagen, så de bliver opført rigtigt,”

Qasir Mirza, formand for afdelingsbestyrelsen i Blokland.

De unge er en del af ”Børn Bygger Byen” – et nyt projektsamarbejde imellem Foreningen Maker, Lokale og Anlægsfonden, Vridsløselille Andelsboligforening og BL – Danmarks Almene Boliger, der skal forsøge at svare på, hvordan man på en ny måde kan få børn og unge i et alment boligbyggeri til at præge udviklingen af deres boligområde igennem Minecraft, nærdemokrati og maker-metoder. Tilgangen er eksperimenterende og legende og en ny måde at aktivere lokale fællesskaber på, lyder det fra foreningen Maker. Foreningen arbejder på at udbrede kendskabet til brugerdreven udvikling, samskabelse og traditionelt håndværk.

”Der er kommet forslag fra børnene, der på en begavet måde ændrer områdets infrastruktur. Blandt andet et forslag om at trække stationens pendlere igennem området,” siger Bent Madsen, adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger. 

Farvet lys og klatrevægge
I Albertslund former de unge ideer til et fodboldmål, der er udformet som en udhulet fodbold, en bænk ved et træ vil de give lyssensorer, der får lyset til at skifte farve, en klatrevæg må gerne få en basketkurv – og så må der også gerne anlægges et minigolfanlæg. 

”Vi vil gerne have, at børnene og de unge bruger vores udearealer mere. Derfor er det spændende at få deres input til, hvordan Blokland kan indrettes bedre. Vi håber i bestyrelsen, at nogle af ideerne kan indarbejdes i byggesagen, så de bliver opført rigtigt,” siger Qasir Mirza, formand for afdelingsbestyrelsen i Blokland. 

De digitale og konkrete eksperimenter i Blokland er de første af en række lignende projekter i forbindelse med renoverings- og byggeprojekter rundt om i landet. En del af konceptet er, at de unge skal afprøve forskellige metoder til at skabe nyt i et område, heriblandt også via en mobil maker-enhed, i form af en container fyldt med byggemaskiner og værktøj, som kommer til at være i området i en længere periode. 

Nyt at tage udgangspunkt i børnenes verden
Projektet involverer også en digital version af Blokland, som er blevet bygget i computerspillet Minecraft. Minecraft er et populært online computerspil, som spilles af flere end 40 millioner børn verden over. Det giver mulighed for, at børnene på en helt konkret måde kan komme med input til renoveringsprojektet. 

Thomas Helsted, der er projektleder på renoveringen hos Bo-Vest, er glad for at kunne afprøve nye metoder:

”I Bo-Vest vil vi gerne øge synergien imellem det boligsociale arbejde og de mange byggesager, vi har i de kommende år. Projektet her er en spændende mulighed for at gøre os erfaringer med at tage udgangspunkt i børnenes og de unges kompetencer og -deres ideer til det gode boligområde. Og så skaber det forhåbentlig et ejerskab hos de unge og deres familier for den fremtidige forandring af deres -boligområde,” siger han.

”Børn Bygger Byen” støttes af bl.a. Lokale og Anlægsfonden, fordi det kan give bedre muligheder for inddragelse af børn i byggeprojekter.

”I stedet for at det er de voksne, der gætter og fortolker på børns ønsker, så er det muligt for børnene selv at bidrage direkte, og det tilstræbes, at børnenes arbejde helt konkret bliver til -fysiske faciliteter. Det er tiltag, som vi håber, at man kan komme til at bruge over hele landet, når børn skal involveres i udvikling af faciliteter til idræt, kultur og friluftsliv,” siger Bo Vestergård Madsen, analysechef i Lokale og Anlægsfonden.

I løbet af sommeren og efteråret skal ideerne fra computerspillet omsættes til fysiske modeller i fuld størrelse. 


Boligen nr. 7/8 - Boligen

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2890 )

0

Læseliste