27. JUN. 2016 KL. 00:00

1950’er-gulv kan afgøre MGO-ansvar

Et magnesitgulv fra 1951 kan blive afgørende, når det skal bestemmes, hvem der har ansvaret for en af de seneste årtiers største byggeskandaler i Danmark. 

Var det en hændelig fejl, som ingen kunne have forudset, en såkaldt udviklingsskade, da det viste sig, at de omstridte MgO-plader sugede fugt og ikke var egnede til udendørsbrug i Danmark? Eller var der derimod tale om glemt viden – en viden, som importører, entreprenører og arkitekter burde have været klar over?

”Vores opfattelse er, at det er importørerne, der har oversolgt produktet. I noget af deres salgsmateriale har de blandt andet skrevet, at det er både fugtbestandigt og uorganisk, men det er simpelthen ikke rigtigt. Pladerne kan sagtens bruges indendørs, men det er ikke det, de er blevet solgt til,”

Gorm Nilsson, juridisk chef i Byggeskadefonden.

Det spørgsmål kan blive afgørende, når det skal besluttes, hvem der har erstatningsansvaret i MgO-sagen. Byggeskadefondens jurister mener det sidste og vil med en sag fra 1951 overbevise voldgiftsretsdommerne om det samme. 

For 65 år siden forsøgte man sig nemlig med en gulvbelægning, der havde samme kemiske formel som nutidens vindspærreplader. Og allerede dengang var man opmærksom på, at magnesiumoxid og magnesiumkloridblandingen ikke kan tåle fugt. 

I en rapport fra december 1951 kan man blandt andet læse om magnesitgulvet:

”Magnesitgulvene vil ved en stadig vandpåvirkning, 
f.eks. i bruserum, kunne opblødes og bule ud. […] For megen fugt i gulvbelægningen kan desuden medføre fugtskader i de omgivende konstruktioner.”
 

Importører ansvarlige
Hvis det kan bevises, at MgO-pladernes fugtproblemer allerede var kendt, vil Byggeskadefonden kunne sende en stor del af dens erstatningsforpligtigelse videre til andre af byggeriets parter. 

”Sagen kan bruges til at afvise det synspunkt, at det var ukendt viden, at magnesiumpladerne ikke kunne bruges i Danmark, som mange ellers har hævdet. Jeg vil vove at påstå, at entreprenørerne har vidst det, men bare har glemt at bruge den viden, de havde eller burde have haft,” siger Gorm Nilsson, juridisk chef i Byggeskadefonden.

 

Hvem der så ender med aben og det endelige erstatningsansvar, er Gorm Nilsson ikke sikker på, men han ved godt, hvem han selv ville pege på.

”Vores opfattelse er, at det er importørerne, der har oversolgt produktet. I noget af deres salgsmateriale har de blandt andet skrevet, at det er både fugtbestandigt og uorganisk, men det er simpelthen ikke rigtigt. Pladerne kan sagtens bruges indendørs, men det er ikke det, de er blevet solgt til,” siger Gorm Nilsson. 

.........................................................................................................................................................

Ballerup-sag vil danne præcedens
Når det bliver afgjort, hvem der har ansvaret for MgO-pladerne i den almene boligafdeling Lilletoften i Ballerup, vil det sandsynligvis danne præcedens for fremtidige MgO-sager. Afdelingen tilhører AAB København, som i voldgiftsretten står over for entreprenørfirmaet Enemærke og Pedersen og det rådgivende arkitektfirma Wilhelm Lauritzen. 

Voldgiftretssagen har endnu ikke fået fastsat en dato, men Gorm Nilsson fra Byggeskadefonden regner med, at den vil finde sted engang i efteråret. Sagens vigtighed kan ses af, at den har fået tildelt tre juridiske dommere imod normalt kun én. Magnesitgulvet fra 1951 er allerede blevet inddraget i sagsmaterialet.  

Boligen nr. 7/8 - 2016

Om skribenten

Artikler

vi anbefaler

SOLBAKKEN DSC 6320 Boligformand: "Ghettopakken vil give store problemer"
Kryger (1) BL’s kredse er klar til nye udfordringer
Foto Holger Anderson Bent Madsen 03257 57 organisationer i appel: Danmark har brug for en folkesundhedslov
Mettemogensen Domea.Dk Foto Jacob Ljørring 6189 (3) Hun skal bygge almene boliger til delebørn
Se alle artikler ( 1849 )

0

Læseliste