75 millioner skal løfte tre udsatte boligområder

Tre udsatte boligområder får en millionindsprøjtning, der skal være med til at løfte kvartererne. Med 75 millioner kroner vil Realdania sammen med kommuner og boligorganisationer søsætte indsatser i Værebro Park i Gladsaxe og i Tåstrupgård/Gadehavegård/Charlottekvarteret i Høje-Taastrup og Stengårdsvej i Esbjerg, som begge er på regeringens "ghettoliste".

Frem til og med 2020 vil parterne udvikle strategier og konkrete projekter for at udvikle bæredygtige bydele i de 3 områder. Realdania har afsat 75 millioner kr. til indsatsen – heraf 20 millioner kr. til en pulje til innovative projekter, der kan søges af aktører fra de øvrige udsatte boligområder.

"Vi vil gerne give et væsentligt bidrag til udviklingen af de udsatte boligområder, så alle får gode muligheder for at udfolde det gode liv. Men skal vi løse opgaven og vende områdernes udvikling, er der behov for en ny tilgang, hvor vi løfter blikket og ser boligområderne i sammenhæng med resten af byen. Det kræver en styrket koordinering og tværgående samarbejde mellem aktører og indsatser – og ikke mindst et langt, sejt træk. Det kan også betyde, at vi skal genoverveje eksisterende love og rammevilkår", siger filantropidirektør i Realdania, Anne Skovbro i en pressemeddelelse fra Realdania.

Samtidig med, at byerne oplever en stigende urbanisering, er der også sket en opdeling af byerne i rige og fattige kvarterer, og udsatte befolkningsgrupper er blevet koncentreret i en række udsatte boligområder i forstæderne, som kan være fysisk og mentalt adskilt fra resten af byen.

Der er gjort store indsatser for at modvirke denne tendens. Blandt andet i København er der sket et stort fald i antallet af udsatte områder, og på landsplan er antallet af områder på skiftende regeringers såkaldte ghettoliste mindsket. De nyeste tal viser også fremgang i de unges uddannelse i udsatte områder. Men det kan også konstateres, at der fortsat er 25 boligområder på regeringens liste over udsatte områder i 2015, svarende til godt 60.000 mennesker.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har et barn af forældre med få ressourcer kun 16 procent chance for at avancere socialt, hvis det vokser op i et udsat boligområde. Vokser barnet derimod op i en bydel, hvor der bor mange fra middelklassen, stiger chancerne til 52 procent.

Der er dermed en tæt sammenhæng mellem opdelingen af rige og fattige kvarterer i byerne og social mobilitet (det vil sige børn og unges evne til at bryde den sociale arv). 

Samtidig viser økonomiske beregninger, foretaget på baggrund af Skandia-modellen (et regneværktøj, der kan beregne det økonomiske potentiale for den offentlige sektor ved sociale indsatser, udviklet for Skandia Danmark af Centre for Economic and Business Research ved Copenhagen Business School), at ud af hver årgang, der fødes, ender 8 procent med at stå uden for samfundet – socialt og helbreds- og jobmæssigt. Over et helt liv koster det 15 millioner kr. per person, svarende til 72 milliarder kr. for 1 årgang. Kan blot 1 person flyttes fra denne situation til i højere grad at være selvbærende, vil det være af væsentlig samfundsøkonomisk betydning.

"Udvikling af de udsatte byområder skal ikke ses som socialpolitik, men i langt højere som helt afgørende for investerings- og vækstpolitik. Når vi formår at bryde den negative sociale arv, og blandt andet får de unge mennesker ind på samfundets hovedvej med uddannelse og arbejde, så er det ikke alene meget positivt for det enkelte unge menneske, men det giver også et kæmpe plus for samfundsøkonomien på den lange bane", siger BL's administrerende direktør, Bent Madsen.