Nedrivningsstop koster boligselskaber dyrt

Flere boligselskaber har den seneste tid haft mere end almindeligt svært ved at opnå godkendelse i Boligministeriet til nedrivninger af almene boliger. Imellem jul og nytår bekræftede udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg, at nedrivningsstoppet skyldes, at boligerne måske skal bruges til at huse flygtninge i fremtiden. 

I boligområdet Høje Kolstrup i Aabenraa står 110 boliger klar til at blive revet ned. Boligerne har længe været tømt for beboere og har ikke været istandsat -siden. Hvert år koster det seks-syv millioner kroner at have dem stående tomme. De mangler køleskabe, frysere, tapetsering og maling og er på ingen måde indflytningsklare. 

”Hvis vi skal gøre disse boliger klar til indflytning igen, vil det blive en kæmpe omkostning for vores boligforening, og den omkostning falder i sidste ende tilbage på vores beboere,” -siger Ove Stahl Schmidt, formand for Kolstrup Boligforening.

Han håber derfor, at boligerne i Høje Kolstrup snart kan blive revet ned. Nedrivningen er en del af en helhedsplan, som er godkendt af Landsbyggefonden, så det eneste, der mangler, er en godkendelse fra Boligministeriet. Men den godkendelse lader vente på sig, for ministeriet godkender nemlig i øjeblikket kun meget få nedrivninger. 

”Der kommer i øjeblikket rigtig mange flygtninge til Danmark, som skal have tag over hovedet. Ud fra en sam-fundsøkonomisk- betragtning må vi være til-bageholdende med at give tilladelser til nedrivning, samtidig med at vi mangler indkvarteringsmuligheder og boliger til flygtninge. Vi skal være sikre på, at boligerne rent faktisk er i overskud,” begrunder Inger Støjberg nedrivningsstoppet til Boligen.

Tre slags nedrivninger godkendes
I samme mail redegør hun for, hvilke nedrivningsprojekter der særligt vil få sværere ved at opnå godkendelser. Boliger, der er blevet ubeboelige på grund af for eksempel skimmelsvamp, og boliger, der rives ned som en del af helhedsplaner, vil ikke få problemer med at opnå nedrivningsgodkendelse. 

Derimod vil det blive sværere at få revet boliger ned, som mangler efterspørgsel på grund af befolkningstilbagegang i området. 

”De to første kategorier vil der blive givet tilladelse til som hidtil. Men den sidste kategori vil vi gå noget mere ind i. Inden for det -seneste år er mange af de almene boliger, der stod tomme, blevet beboet, og det er en positiv udvikling. Så vi må først være helt sikre på, at de pågældende boliger ikke kan bruges til at huse flygtninge,” siger Inger Støjberg. 

Må lave planer om
Hvor de i Aabenraa stadig håber på en snarlig godkendelse til nedrivning, har man i Tårs i Nordjylland været nødt til at lægge en plan B. Her har BoligHjørring siden marts 2015 ventet på godkendelse til at få revet 13 boliger ned, fordi de havde stået tomme længe. 

”Nedrivningen er godkendt af Landsbyggefonden, af kommunen, af beboerne og har været i licitation. Derfor er det utroligt frustrerende, at vi ikke kan få den sidste godkendelse. Såfremt vi ikke snart får godkendelsen, har vi nu lavet en plan B, hvor boligerne -renoveres og får differentieret husleje. Men det er langt fra en god løsning,” siger Johnny Jensen, direktør i BoligHjørring.

Det koster BoligHjørring omkring 100.000 kroner om måneden at have de 13 boliger stående tomme. Derudover vil der komme yderligere omkostninger, fordi BoligHjørrings afdeling i Tårs ikke kan nå med i kommunens kloakeringsprojekt i byen. Så det må boligselskabet selv betale for, når og hvis de får lov til at rive ned. 

”Måske er det fair nok at sige, at vi skal tænke os ekstra godt om, inden vi river ned inde i selve Hjørring. Men i sådan nogle områdebyer som Tårs og Hirtshals, giver det ikke så meget mening. Der er nok tomme boliger i Hjørring Kommune alligevel,” siger Johnny Jensen. 

Har altid været svært
I Landsbyggefonden, som er en af de instanser, der skal godkende en nedrivning, minder man om, at det altid har været svært at opnå godkendelse i ministeriet. 

”Det har aldrig været nemt at få godkendt en nedrivning, det er der sikkert mange boligselskaber, der kan skrive under på. Men med den nuværende situation er det så nok blevet endnu sværere,” siger -Birger R. Kristensen, -sekretariatschef i Landsbyggefonden. 

Boligforeningerne må derfor acceptere en lignende situation et stykke tid endnu, vurderer han.

”Man må tage bestik af -situationen lokalt, så man gør noget ud af at forklare, hvor man i stedet vil huse flygtninge. Hvis der så på længere sigt fortsat er tomme boliger i de yderligt liggende byer, kan det være, situationen bliver normaliseret, og at det igen bliver lettere at få nedrivningsgodkendelser,” siger Birger R. Kristensen.

Og i ministeriet forsikrer man da også om, at vejledning og gode råd fra dem med kendskab til de enkelte lokalområder vil blive lyttet til.

”Vi vil have en tæt dialog med kommunerne om disse forhold og inddrage deres lokalkendskab i vurderingen. Jeg er fuldt ud opmærksom på, at tomme boliger koster boligorganisationerne penge hver eneste dag,” -siger Inger Støjberg.

Boligen nr. 2 - 2016