Leder: Den dominerende dagsorden

LIGE NU SYNES der kun at være en dominerende dagsorden i dansk -politik: ”Flygtninge”. Første fase i den debat handlede om antallet. Forventeligt handler anden fase om bosætning og integration. Og det er en meget vigtig debat, for den vil sætte retningen – ikke alene for -arbejdet i de kommende år, men også have en langsigtet betydning.

For de flygtninge, som kommer til at opholde sig permanent i Danmark, er det helt afgørende, både for den enkelte flygtning, dennes evt. børn, lokalsamfundet og i sidste ende samfundsøkonomien, at de får -tilknytning til arbejdsmarkedet og kommer ind i en positiv social-cirkel.

Lykkes det ikke, risikerer vi ikke alene, at de enkelte flygtninge får et liv som marginaliserede, men det vil også smitte af på deres børn som negativ social arv.

Den onde cirkel kender vi alt for godt til i nogle af vores udsatte boligområder, hvor vi gør et stort arbejde for, at børnene skal få uddannelse og senere en plads på arbejdsmarkedet.

Den positive historie er, at det rent faktisk lykkes i ganske stort omfang. Spejlbilledet er, at det samme desværre ikke er lykkedes for deres forældre. Vi skal bruge disse dyrt købte erfaringer, til at dette svigt ikke gentager sig.

I kommunerne er der et tæt samarbejde imellem de almene boligorganisationer omkring bosætning af flygtninge, der har fået asyl. I nogle kommuner sker en god opfølgning, så de nye beboere får lagt en vej ind i uddannelse og/eller arbejde. Men vi har desværre også -eksempler på, at den lokale bolig-afdeling og boligorganisation kommer til at stå alene og efter bedste evne må sikre det, som vi kan kalde en hverdagsintegration.

Det er simpelthen ikke godt nok – hverken for lokalområdet eller samfundet som helhed. Boligorganisa-tionerne kan bidrage med mange gode erfaringer, og lokalt er der også en stor vilje til at gøre en indsats. Det er vigtigt, at alle parter tager deres ansvar.

Det fik UIBM helt konkrete eksempler på, da hun for kort tid siden besøgte Mjølnerparken, som det også er beskrevet i artiklerne på side 10-12. Her er det på afgørende vis lykkedes at vende udviklingen i et af de boligområder, der nærmest var et ikon for betegnelsen ”udsat boligområde”. Formanden for Lejerbo København fortalte ministeren: ”Der går heller ikke lang tid, så behøver vi slet ikke en boligsocial indsats mere.”

Tingene kan lykkes – lad os nu gøre det rigtige fra starten.

Boligen nr. 2 - 2016