København insisterer på miljørigtigt byggeri

København har sat sig som mål at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Varmeforbruget skal reduceres med 20 pct., og 7 pct. af CO2-reduktionen skal findes ved at spare på energien.  Derfor indfører kommunen nu en række miljøkrav for nybyggeri og energirenovering. 32 krav til byggeri og anlæg skal afløse de tidligere 127 krav og anbefalinger, når kommunens kravkatalog ”Miljø i Byggeri og Anlæg 2016” (MBA 2016) fremover bliver stillet til kommunens egne og støttede bygge- og anlægsprojekter. Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell pointerer vigtigheden af de nye krav: 

- Ved at stille skrappe krav til de byggerier, anlæg og renoveringer, vi som kommune er involveret i, sørger vi for at fremtidssikre København, og samtidig er vi med til at sørge for at skubbe udviklingen og skabe grøn innovation i form af teknologiudvikling i byggebranchen. Vi har et ansvar for at gøre tingene rigtigt som kommune og som politikere, og igen ser vi, at København går foran på miljø- og energiområdet, siger Morten Kabell i en pressemeddelelse. 

”Miljø i Byggeri og Anlæg” er kommunens vejviser for bygherrer, som udfører opgaver på vegne af kommunen og opgaver med kommunal støtte. Hvert fjerde år revideres regelsættet, og det har nu ført til markante ændringer.

Med den nye udgave som erstatter udgaven fra 2010 er der skåret ind til benet, og hvor der før var tale om både krav og anbefalinger, er der nu kun tale om krav til bygherrerne. Blandt andet skal nybyggeri fremover leve op til Bygningsklasse 2020. Kravene skal føre til en energireduktion, der svarer til ca. 15 % af den samlede målsætning for energireduktion i klimaplanen i perioden 2016-2019. Dette forventes at resultere i en reduktion i CO2-udledningen på ca. 4.500 ton CO2 i 2019. Derfor er dokumentet en vigtig brik i byens arbejde for at blive CO2-neutral, mener Morten Kabell: 

- Vi har store ambitioner i København på det grønne område, og dem er vi stolte af. Ambitionerne nytter dog kun noget, hvis vi indfrier dem, og det skal vores nye krav være med til. Vi har direkte indflydelse på 14 pct. af byggeriet i København, og her kommer ”Miljø i Byggeri og Anlæg 2016” til at gøre en væsentlig forskel. Forhåbentlig kan vores krav også have en afsmittende effekt på resten af byggesektoren, lyder det fra Morten Kabell. 

De 14 pct., som kommunen har direkte indflydelse på, dækker over kommunens eget byggeri samt almene boliger. I perioden 2011-2015 har Københavns Kommune afsat over en milliard kroner til opførelse af almene boliger. Ved siden af investeringerne i disse områder kommer også byfornyelse samt renoveringsprojekter i den almene sektor. I de kommende fem år er der renoveringsprojekter for over 2,5 milliarder kroner i almene boligafdelinger, hvor det dog ikke er alle projekter, som nødvendigvis omfattes af MBA 2016. 

”Miljø i Byggeri og Anlæg” henvender sig til både til kommunens egne bygge- og anlægsprojekter, alment byggeri og byfornyelselsesindsatsen samt til håndværkere, som løser opgaver for kommunen. De 32 krav er udvalgt ud fra ønsket om miljøeffekt set i forhold til anlægs-, total- og samfundsøkonomi. Krav til energirenovering i det eksisterende byggeri stilles således kun, når de valgte tiltag er totaløkonomisk rentable. 

Det er vurderingen, at implementeringen af MBA 2016 vil medføre en lavere merudgift på forventet mellem ca. 1-5 %, mens den nuværende MBA 2010 er vurderet til at medføre en merudgift på mellem 8-12 %. Samlet set bliver driftsudgifterne i byggeriet optimeret som følge af de nye krav. 

I arbejdet med ”Miljø i Byggeri og Anlæg 2016” er der taget udgangspunkt i at optimere den miljømæssige effekt i forhold til de økonomiske konsekvenser ved at analysere både anlægs- og totaløkonomi på udvalgte enkeltkrav samt tre cases.