25. JAN. 2016 KL. 00:00

Blå bloks rod med boligydelsen udløser millionregning

folketingssalen.jpg

Colourbox

Udbetaling Danmark nåede at administrere efter ny boligydelse, før den blev sløjfet. Det giver ekstraregning.

Det har kostet 4,7 millioner kroner, at regeringen og blå blok først blev enige om at sænke boligydelsen i finanslovaftalen, for så derefter at sløjfe ændringen.

Det viser et svar fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. 

Millionerne er gået til "administrative meromkostninger" og omfatter blandt andet særkørsler, orienteringsbreve og håndtering af borgerhenvendelser.

Ekstraregningen falder, fordi Udbetaling Danmark begyndte at administrere efter finanslovens lovforslag om den nye boligydelse, før den var blevet vedtaget i Folketinget. 

Og forslaget endte som bekendt med at blive pillet helt ud i 11. time.

15. december trak blå blok nemlig aftalen tilbage efter massiv kritik og konkrete regneeksempler fra Ældre Sagen om konsekvenserne for en række pensionister. 

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) forsikrede dagen efter, at han ikke kendte til, at Udbetaling Danmark havde taget hul på administrationen af de endnu ikke vedtagne regler. Men det gjorde hans embedsmænd.

Oplysningerne blev modtaget med reaktionen "Det er jo væsentligt - jeg bringer det videre her i huset" fra en kontorchef i Finansministeriet, viser aktindsigten.

16. december fik 325.000 danskere at vide, at de ville få udbetalt forkert boligydelse i januar. Der blev dog efterfølgende fundet en teknisk løsning, så alle fik den korrekte ydelse.

Boligpakken ville i 2016 have sikret statskassen 90 millioner kroner. De penge skal blå blok finde under forhandlinger til foråret.

/ritzau/

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste