01. FEB. 2016 KL. 00:00
Indblik: Hold fingrene fra enlige forældres boligsikring
01. FEB. 2016 KL. 00:00
I december fremlagde regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti et lovforslag om et nyt kontanthjælpsloft – Et forslag, der ifølge regeringens egne beregninger især vil ramme enlige forældre med børn.
Opinionsinstituttet A&B Analyse har for Boligen spurgt Danmarks befolkning om, hvor meget det er acceptabelt at reducere enlige forsørgeres indkomst for at øge deres incitament til at arbejde. 57 procent af befolkningen siger 0 procent.
Der skal ikke tages penge fra enlige forældre på kontanthjælp. 20 procent af befolkningen svarer, at der kan tages 10 procent. Og resten mener, at der kan tages mere fra dem.
Skal der tages penge fra enlige forældre på kontanthjælp, er 80 procent af befolkningen enige om, at reduktionen af indkomsten skal ske gradvist, så man eksempelvis kan undgå udsættelser.
Undersøgelsen er foretaget af A&B Analyse i dagene fra den 11. til den 15. december 2015. I alt deltog 1.103 personer i alderen fra 18 og opefter i undersøgelsen.
Om skribenten