Flygtninge må nøjes med deleboliger, til de får job

Raneem Benkraiam er typisk det første venlige smil og varme håndtryk, de nye medborgere møder, når de ankommer fra asylcentrene til København med opholdstilladelsen i bagagen. Hun er ansat af Københavns Kommune som arabisk mentor. De første flygtninge fra den seneste bølge fra primært Syrien ankom i begyndelsen af maj måned til Københavns Kommune.

De nye flygtninge skal i første omgang bo på Ottiliavej i Valby, som er kommunens midlertidige indkvartering for flygtninge. Her bliver de indkvarteret i enkelt-, dobbelt- eller familieværelser, hvor køkkenfaciliteter, vaskerum og legerum til børnene er fælles. Derudover er der separate baderum for kvinder og mænd, og der er ansat personale til at hjælpe flygtningene i gang med den midlertidige dagligdag på Ottiliavej i Valby. Flygtninge må formentlig bo i den midlertidige indkvartering, indtil kommunen skaffer et passende botilbud, som de kan få anvist, og det er en udfordring. 

Hos Raneem og kollegaerne hersker der efterhånden en erkendelse af, at de fleste flygtninge også efter den midlertidige indkvartering måske må nøjes med en delebolig, indtil de er i job – simpelthen fordi huslejen er for dyr, når man kun har integrationsydelsen som indtægt.  

Billige boliger til deling 
”Min vurdering er, at der ikke vil komme nogle enlige i egen bolig i København, inden de har et arbejde. For de kan simpelthen ikke betale de boliger, der er,” siger koordinator af boliganvisningen, Susan Fiil Præstegaard, fra Center for Politik i Københavns Kommune til Ritzau. 

Udfordringen for Københavns Kommune ligger i at skaffe tilstrækkelige billige boliger, som flygtninge uden jobindtægt kan betale. Københavns Kommune forhandler i øjeblikket med BL’s 1. kreds, der repræsenterer boligorganisationerne i København. En løsning kan være, at flere flygtninge anvises til store og billige boliger, hvor flere flygtninge kan deles om en husleje.   

”Huslejen skal være i overensstemmelse med personens indtægt. Grundet boligsituationen i København, er der ikke plads til at være kræsen i forhold til placeringen, og det er de heller ikke. De fleste flygtninge er så desperate, at de er glade, så længe de kommer væk fra asylcentre og midlertidige indkvarteringer,” forklarer Raneem.  

Kulturelle udfordringer
Kommunen ansatte Raneem i juni måned, da kommunen har brug for én, der kan tage sig af de mere basale ting, såsom oprettelse af fx NemID og samtidig fungere som vejleder og mentor for de nyankommne flygtninge. Hun er mentor for nogle specifikke familier, hvor hun hjælper ved at forklare, hvordan de eksempelvis opretter et buskort, underskriver integrationskontrakten, starter i sprogskole og søger boligstøtte.  

”Vi snakker om, hvilke forskelle og ligheder der er imellem den arabiske og den danske kultur. Et eksempel er, at i Danmark overholder man mødetidspunkter. Det er ikke okay at være 15 minutter forsinket til en tid hos lægen uden at have oplyst det på forhånd,” fortæller Raneem.  

Københavns Kommune har på nuværende tidspunkt modtaget over 100 flygtninge siden maj i år. Kvoten er nedskrevet fra 335 til imellem 146-266.  

Københavns Kommune har siden 1999, hvor integrationsloven trådte i kraft, og frem til 2016 været en nulkommune, hvilket betyder, at kommunen ikke skal tage imod flygtninge, da der i forvejen bor mange indvandrere.