05. APR. 2016 KL. 00:00

Skolebrand giver springbræt til ny udvikling i Taastrupgaard

den-nye-plan-for-taastrupgaard.jpg

KAB

KAB præsenterede for nylig beboerne i Taastrupgaard for en plan, hvor 200 ud af boligområdets 900 boliger skal rives ned.

 
Der var ikke mange glade miner, da store dele af Selmoseskolen ved Taastrupgaard i november blev ødelagt af en brand. Men nu vil boligorganisationen AKB Taastrup vende den ellers ulykkelige begivenhed til en positiv udvikling for det udsatte boligområde.

Formålet med denne plan er at løfte Taastrupgaard fra at være en lukket bydel til at være mere åben for resten af Høje Taastrup.

Marie-Louise Bruun, kundechef i KAB

Taastrupgaard er nemlig et af hele tre områder i Høje Taastrup Kommune, der figurer på regeringens liste over udsatte boligområder. For at få ændret på det har kommunen fremlagt en plan, hvor 300 almene boliger i de udsatte områder skal rives ned, mens 300 nye boliger skal bygges andre steder i kommunen. 200 af disse boliger skal efter planen rives ned i Taastrupgaard.

”Formålet med denne plan er at løfte Taastrupgaard fra at være en lukket bydel til at være mere åben for resten af Høje Taastrup. Det kan forhåbentligt være med til at gøre området mere attraktivt og på den måde få det af listen over udsatte boligområder,” siger Marie-Louise Bruun, kundechef i KAB.


Og det løft af området er det tiltænkt at Selsmoseskolen, der før lå uden for Taastrupgaard, skal spille en vigtig rolle i.


”Branden har givet os en helt unik mulighed for at flytte skolen ind midt i området. Ved at placere den her, sikrer vi, at det ikke blot bliver en skole, men et samlingspunkt for området,” siger Marie-Louise Bruun. 


Præsenteret for beboerne

Planen for omdannelsen af Taastrupgaard, som endnu ikke er endelig, blev den 31. marts på et beboermøde præsenteret for områdets beboere. Udover skoleflytningen er det også meningen at 200 beboere skal flyttes til andre almene boliger i kommunen. Det indgik ikke i det foreløbige forslag præcist hvilke lejemål, der skal rives ned. 


De berørte beboere vil blandt andet få førsteret til nogle nye attraktive rækkehuse, der skal bygges udenfor Taastrupgaard. Alligevel fornemmede Marie-Louise Bruun, der deltog i beboermødet, at det ikke var alle beboere, der var lige tilfredse med de nye planer.


”Man er jo altid lidt skeptisk, når man bliver præsenteret for noget nyt, men jeg fornemmede at mange af deltagerne synes godt om idéen, da vi havde præsenteret den. Og så var der selvfølgelig også nogen, som stadig var imod,” siger Marie-Louise Bruun.


Før der kan tages nogle spadestik i den nye plan, skal den godkendes på et møde for alle beboerne i Taastrupgaard. Marie-Louise Bruun forventer, at KAB i starten af juni vil kunne fremlægge et endeligt forslag, som beboerne vil kunne tage stilling til.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2923 )

0

Læseliste