21. APR. 2016 KL. 00:00
Nye tal for udsættelser
21. APR. 2016 KL. 00:00
I løbet af bededagsferien vil der på de landsdækkende medier – blandt andet i Politiken – blive offentliggjort tal om udsættelser fra Domstolsstyrelsen. Tal, som Boligen nu også er kommet i besiddelse af.
Af Domstolsstyrelsens opgørelse fremgår det, at antallet af udsættelser er faldet med 20 procent fra 2014, hvor 3.184 familier blev udsat, til 2015 hvor 2.551husstande blev udsat.
”Faldet i antallet af udsættelser er blandt andet udtryk for, at boligorganisationer over hele landet gør en enorm indsats med både økonomisk rådgivning og i forhold til at samarbejde med kommunerne om at flytte familier til eventuelt billigere boliger, hvor det er muligt,” siger Bent Madsen, der er administrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger.
”Det er indsatser, som utvivlsomt må intensiveres i de kommende måneder og år for at modvirke konsekvenserne af kontanthjælpsloftet,” fortsætter han.
Antallet af udsættelser er faldet støt siden 2012.
I 2011 rykkede fogeden med politi, låsesmed og repræsentanter fra boligorganisation og kommune ud 4.405 gange. I 2015 var tallet faldet til 2.541 gange.
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Aftale om ungeløft skal hjælpe unge i arbejdeRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Aftale om ungeløft skal hjælpe unge i arbejde