Landsby danner boligselskab i kampen imod spekulanter

”Dér bor Kit og Kaj, dér bor Bodil, og dér Vera, og dér Bjarne,” remser Peder Frølund Buch, mens han peger ud af sin hvide kassevogn. 

Han har været avisbud i byen Bøvlingbjerg, så han kender de fleste navne. Godt nok er det 25 år siden, men mange af navnene er de samme som dengang. I 18 af de 25 år har han boet udenbys, i Aalborg, i Aarhus og i London, men kærligheden til den lille flække med 536 indbyggere i det nordlige Vestjylland fik ham for nogle år siden til at flytte tilbage. 

Og samme kærlighed til Bøvlingbjerg gjorde, at han i april sidste år sammen med en stor gruppe af andre engagerede bøvlingboere tog et vigtigt skridt imod at redde byen fra forfald. De stiftede et boligselskab.

”Vi startede vores boligselskab, fordi vi i Bøvlingbjerg som i mange andre udkantsbyer oplever, at folk flytter væk og efterlader tomme huse. De huse bliver ofte overtaget af spekulanter, som ikke holder dem i stand, og som lejer dem ud til for eksempel ’røde lygter’ eller nomadefamilier. Det er ikke godt for byen,” siger Peder Frølund Buch, der er formand for boligselskabet 7650 Bolig. 

En opdelt by
Peder driver i dag sammen med sin kone en hornvarefabrik i byens østlige udkant. De er begge vokset op i byen. De har begge kunnet fiske i åen, tage ture til det nærliggende Vesterhav og trygt gå til og fra skole. Men de lærte først hinanden at kende senere, for de gik på forskellige skoler i den dengang opdelte by.

”I min barndom var byen delt i to, fordi Indre Mission og valgmenigheden ikke kunne døje hinanden. To kirker, to bagere, to købmænd, to af alt. Men i 80’erne tvang butiksdøden nogle af forretningerne til at lukke, og der kom også flere tilflyttere til. Siden da har det været en velfungerende by med en god iværksætterånd,” siger Peder Frølund Buch.

Iværksætterånden og den gode stemning fornemmer man også, som Peder kører rundt i sin kassevogn, løfter fingrene fra rattet og nikkende hilser på de forbipasserende bøvlingboere. Nogle steder er renoveringer i gang, og andre hænger til salg-skilte i vinduerne. ”350.000 kroner” står der med håndskrift på et stort hjemmelavet skilt i vinduet på et enkelt hus. Det er for dyrt for os, fortæller Peder.

Det er dog ikke alle steder, at de trængende huse bliver istandsat eller sat til salg. En del huse er faldet i hænderne på spekulanter, der ikke bekymrer sig om bygningernes tilstand. I den vestlige del af byen ligger for eksempel et gult murstenshus uden vinduer med tilgroet forhave og en rådnende dør. I huset boede en norsk familie i to år uden hverken vand, el eller varme.   

”Byen har mange huse, der bliver lejet ud på den måde. Det er ikke alle udlejerne, der er lige så slemme som for eksempel Låsby Svendsen, men når de ikke kommer i byen til daglig, så tænker de heller ikke på, hvad der er bedst for byen. Huse, der får lov til at stå at forfalde, skræmmer folk væk, og det er det, vi vil forsøge at bekæmpe,” siger Peder Frølund Buch.   

130 andelshavere
Snakken om en forening, der kunne købe byens tomme boliger, havde gået i Bøvlingbjerg længe. Fra før Peder flyttede tilbage for omkring fem år siden. Men snakken blev først virkeliggjort i november sidste år, hvor foreningen blev stiftet. 

”Jeg snakkede med en murer en dag og spurgte, om vi ikke skulle gøre det, og det syntes han var en god idé. Da jeg så havde snakket med ti andre, og ingen havde sagt nej, så måtte vi hellere gøre noget ved det, tænkte jeg,” siger Peder Frølund Buch.

Til det stiftende møde deltog 50 bøvlingboere, og siden er omkring 130 blevet andelshavere. Alle medlemmer betaler et indskud og derudover kontingent. Er man håndværker, er kontingentet højere, da man så får del i renoveringsopgaverne. Foreningen indsamlede hurtigt 430.000 kroner til indkøb af boliger i byen.                             

Første hus
Og i januar købte selskabet så sit første hus. En 120 kvadratmeter stor håndværkervilla til 75.000 kroner, der blev erhvervet på tvangsauktion. Den har skråvægge med gammeldags træpaneler på førstesal og en imponerende udsigt over Bøvling Fjord. Den mangler nogle gulvtæpper og andre småting, men kræver ikke det store arbejde, før den er indflytningsklar. 

Som Peder viser rundt i huset, kommer Martin Højbjerg, der er forstander på byens fri- og efterskole, og som også er med i boligselskabets bestyrelse, forbi. Han så lige, vi gik ind. 

”Huset her kan vi for eksempel leje ud til en børnefamilie, der lige skal se, om Bøvlingbjerg er noget for dem. Og på længere sigt håber vi så, at vi kan sælge det til en familie, som har lyst til at bo her i byen,” siger Martin Højbjerg.

For at finde den rette familie til at leje dens huse vil boligselskabet altså lave en mere eller mindre formel screeningsproces, før den beslutter, om den vil leje husene ud. Det skal sortere de sociale tilfælde fra og kun give adgang til de familier, der vil være en gevinst for landsbyen.

”Vi plejer at stille det lidt frække spørgsmål, om folk selv har lyst til at bo ved siden af en narkoman. Det svarer de fleste ’nej’ til. Selvom der selvfølgelig ligger ulykkelige skæbner bag, så føler vi ikke, at det er vores ansvar at løse hele kommunens sociale problemer,” siger Peder Frølund Buch.

Så på trods af at boligselskabet ligesom spekulanterne i nogle tilfælde har intentioner om at leje sine boliger ud, er der stor forskel på de to. 

”Den store forskel på dem og os er, at vi ikke gør det med profit for øje. Vi vil gerne tjene penge, så vi har råd til at købe flere boliger, men formålet er at hjælpe Bøvlingbjerg,” siger Peder Frølund Buch. 

Vil sprede sig
Længere nordpå i Thy ligger landsbyen Vestervig, som har haft et lignende boligselskab i et længere stykke tid. Vestervig var en inspirationskilde for folkene i Bøvlingbjerg, som har stor respekt for den måde, de som de første tog ansvar for deres by. I Bøvlingbjerg vil man dog i højere grad end i Vestervig forsøge at gensælge husene fremfor at rive dem ned, fortæller Peder.

Om der findes andre boligselskaber, udover de to i Bøvlingbjerg og Vestervig, der har forsøgt det samme, ved han ikke. Han ved til gengæld, at de i Nørre Nissum, der også ligger i Lemvig Kommune, holder grundigt øje med boligselskabet i Bøvlingbjerg og planlægger noget lignende.

”Jeg håber bestemt ikke, at det kun bliver en Bøvling-ting, for vi kan jo ikke redde hele Lemvig Kommune alene. Vi håber bestemt, det kan sprede sig, og vi har også allerede foræret alle vores vedtægter og opstartsprocedurer til folkene i Nørre Nissum, hvor de oplever nøjagtig den samme problematik som her,” siger Peder Frølund Buch.

”Jeg er meget fascineret af andelstanken. Det med, at mange små kan slå sig sammen og blive til én stor og på den måde få en større stemme. Man så det engang med mælkeproducenter, der ville forædle deres produkter, og som slog sig sammen og blev til Lurpak og Arla, som vi kender dem i dag. Det kunne vi måske efterligne,” fortsætter han. 

Kampen om byen
Inden for 100 meter af Peder og konens velistandsatte og succesfulde hornvarefabrik, der for nylig var med i DR-programmet Made in Denmark, kan Peder pege på mindst tre huse, der udlejes af en spekulant. En kontrast, der afspejler den nye tvekamp, der efter kirkernes forsoning er opstået i byen. En kamp imellem de lokale byboere og de udefrakommende husudlejere.     

Det nye boligselskab har allerede hjulpet bøvlingboerne i kampen. Tre-fire steder har den positive omtale af byen, som boligselskabet har ført med sig, nemlig ført til, at interesserede boligkøbere via ”mund til mund” og uden om ejendomsmæglere har købt hus i Bøvlingbjerg, fortæller Peder. Og det er den iværksætterånd, der skal vinde kampen.

”Mange har et billede af folk i Udkantsdanmark som nogle, der er ofre, og som søger støttekroner. Og unge mennesker gider ikke flytte ud til nogen, som klynker. Men hvis vi med boligselskabet viser initiativ, fællesskab og vinderkultur, så er der nok større chance for, at folk vil flytte herud,” siger Peder.