Indblik: Beskæringer kan føre til A- og B-boliger

Hvis regeringen holder fast i at spare på boligstøtte til pensionister, bliver fremtidens demenslandsbyer måske kun for de rige, advarer OK-Fonden og Ældre Sagen.

I december 2015 valgte regeringen og dens støttepartier i 11. time at fjerne et forslag om nedskæringer i pensionisters boligstøtte fra finansloven. I stedet blev det besluttet, at regeringen i foråret 2016 vil komme med et forslag til, hvor man så finder de 80 millioner

kroner i provenu, som mangler på finansloven. 80 millioner, som ifølge de oprindelige planer gradvist skulle have steget til 442,5 millioner i 2019.

Hvis regeringen beslutter, at pengene alligevel skal findes i de ældres boligstøtte, vil det blive meget svært for demente folkepensionister at få råd til en bolig i de nye demenslandsbyer. Sådan lyder advarslen fra OKFonden, der igennem plejehjemsdrift arbejder for bedre livskvalitet for ældre, og som blandt andet står for udformningen og driften af Demenslandsbyen Marguritten i Odense.

”Der er selvfølgelig forskel på, hvor mange penge de demensramte har, men en almindelig folkepensionist uden opsparing vil få meget svært ved at få råd til en plads i vores demenslandsby, hvis de planlagte besparelser på boligstøtten bliver ført igennem,” siger Paul Erik Weidemann, adm. direktør i OK-Fonden.

Han påpeger også, at skulle ændringerne blive ført igennem, vil det betyde mindre plejeboliger til demente og andre ældre i fremtiden.

”Vi kan ikke bygge boliger på en billigere måde, end vi gør i dag, så hvis vores lejere fortsat skal have råd til at bo i vores plejeboliger, er der kun et sted at reducere. Det vil betyde, at vi bliver nødt til at bygge mindre boliger,” siger Paul Erik Weidemann.

A- og B-plejehjem

Men billigere og mindre plejeboliger er ifølge Ældre Sagen den helt forkerte vej at gå. Ældre, og specielt det stigende antal af demensramte ældre, har brug for bedre og ikke ringere boliger, mener Margrethe Kähler, chefkonsulent i Ældre Sagen.

”Jeg frygter, at ældre ikke vil have råd til at bo i plejeboliger, fordi der er nogle nødvendige kvalitetskrav til dem. At bygge billigere plejeboliger ville være helt vanvittigt forkert, fordi mennesker med demens, der udgør to tredjedele af plejeboligerne, har brug for nogle helt specielle ting, som de i så fald ikke ville kunne få,” siger Margrethe Kähler.

Skulle regeringens forslag blive vedtaget, er Ældre Sagen derfor bange for, at der vil opstå en opdelt plejeboligsektor i Danmark.

”Det ville kunne føre til A- og B-plejeboliger. Nogle plejeboliger i tip-top stand og med godt personale til dem med opsparing og ressourcestærke pårørende, og nogle billige plejeboliger til dem med færre penge, som det gode personale vil søge væk fra. Det ville være helt forfærdeligt ud fra alle mulige både menneskelige og faglige betragtninger,” siger Margrethe Kähler.

Endnu ikke forår

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) er begejstret for planerne om demenslandsbyer i Danmark. Det er positivt, at kommunerne lader sig inspirere, og hun er også selv i gang med en række inspirationsture, som hjælper hendes arbejde med en kommende demenshandleplan, siger hun. Hun har også besøgt demenslandsbyen De Hogeweyk i Holland.

”Det, der inspirerede mig, var deres store fokus på mennesket bag demenssygdommen. Mit udgangspunkt er, at vi skal tage de bedste erfaringer fra både ind- og udland og tilrettelægge demensindsatsen, så den passer ind i en dansk kontekst,” siger Sophie Løhde (V).

Hun ønsker dog ikke at tage stilling til spørgsmålet om den nedsatte boligstøtte til ældre, da ansvaret for boligstøtten ligger hos Beskæftigelsesministeriet. I Beskæftigelsesministeriet mener man, at det er for tidligt at tage stilling til spørgsmålet om den mulige reducering af boligstøtte til pensionister. Man vil vente, til regeringen har fremlagt sit forslag til, hvor de manglende penge i Finansloven skal findes, så man kan se, om de overhovedet skal findes i boligstøtten til pensionister. For at finde ud af, hvornår forslaget fremlægges, henvises til Finansministeriet.

Finansministeriet henviser til aftaleteksten fra december, hvori det står, at spørgsmålet vil blive taget op i foråret 2016. Pr. den 9. marts 2016 er foråret endnu ikke ankommet. Man kan jo bare se på vejret, lyder det.