Dårligt image er udsatte områders største udfordring

Lige fra starten har de store almene montagebyggerier, der opførtes i 60’erne og 70’erne, kæmpet med dårligt image. Og fra starten har det været til gene og ærgrelse for beboerne. 

Det fremgår af et speciale i ”Plan, By og Proces”, som de studerende Niklas Jarnit og Markus Sørensen i januar i år har afleveret til Roskilde Universitet som afslutningen på studiet om Plan, By og Proces. 

Specialets fundament er en kvalitativ interview-undersøgelse med deltagelse af 12 beboere fra fire udsatte boligområder i Danmark. Alle 12 beboere har boet i området siden indvielsen i 60’erne eller 70’erne. Tilfælles har de 12 beboere især opfattelsen af et urimeligt dårligt image, deres boligområde er blevet pålagt. Et image, der har haft konsekvenser, som for manden, der på diskoteket møder en sød pige. 

”Alt går godt. Det vil sige, indtil vi skal hjem til mig. Da hun hører adressen, vil hun ikke med,” fortæller en af undersøgelsens interviewede. 

Flere af de øvrige interview-ede beboere fortæller om tilsvarende oplevelser. Og alle føler en bitterhed og vrede over det dårlige image, der efter beboernes opfattelse især er medieskabt. De er ramt af begreber som ”betonslum”, ”araberkvarter” og ikke mindst ”ghetto”.

”Da jeg til undersøgelsen interviewede en dame fra Vollsmose, kom jeg nok til at betone bydelens navn lidt forkert,” fortæller Niklas Jarnit.

”I hvert fald blev hun rassende. ’Hun vidste godt, hvad jeg var ude på’… Det samme som andre journalister – at hænge Vollsmose ud. Det skulle hun i hvert fald ikke misbruges til,” fortsætter han.

De tolv beboere udtrykker afbalanceret stor glæde og tilfredshed med især boligerne, men også boligområder og naboer. Der er også kritik af forskellige forhold. Eksempelvis, at det var slemt i starten, hvor de flyttede ind i et område, der ikke var færdigbygget.  

Boligen som hovedkilde
Undersøgelsen handler om de almene beboeres trivsel i boligområderne. Parallelt med den kvalitative interviewundersøgelse bygger specialet på en yderst grundig kildeanalyse. Hovedkilden er Boligen. De to studerende har læst samtlige numre af bladet tilbage fra 1958 til 2014. Af studierne af Boligens artikler bekræftes det dårlige image. 

”Der blev allerede skrevet og talt dårligt om boligområderne, inden de stod færdige. Det var byplanlæggere, arkitektanmeldere med flere, der fra starten var meget kritiske,” fortæller Markus Sørensen. 

”Og op igennem årtierne har vi i Boligen fundet talrige artikler, der handler om dårlig pressedækning af boligområderne,” fortsætter han. 

Specielt i 00’erne syntes medierne ifølge Boligens artikler at have bidt sig fast i områdernes dårligdomme. Men de seneste år har der været meget fokus på at vende dette image.

”Der er gjort mange indsatser både lokalt og centralt for at forbedre imaget,” siger Niklas Jarnit. 

Tilsyneladende har initiativerne også gjort en forskel. Interviewede fra Vollsmose kan berette, at det er blevet bedre. Man bliver ikke længere set så meget ned på, fordi man kommer fra ”mosen” som tidliger.  

Den almene historie
Udover at dokumentere, at dårlig omtale har været med til at give beboerne i 60’erne og 70’erne et liv op ad bakke, er specialet – ikke mindst igennem de mange referencer til Boligens artikler igennem næsten 60 år, også et historisk værk om den almene boligsektor.

De fleste af os, der bor, arbejder i og med den almene boligsektor, tror, at beboerdemokratiet altid har været en del af de almene boliger. Sådan er det ikke. Det blev udviklet op igennem 50-, 60- og 70’erne. I øvrigt efter krav og kamp fra fremtrædende beboere.

Specialet indeholder fortællingen om ”John Winther udvalget”. Udvalget, der i 80’erne under ledelse af Frederiksberg-borgmesteren skulle analysere, om almene boligområder var ved at få social slagside, og som konkluderede, at dele af den almene boligsektor fra at være kvalitetsboliger var ved at udvikle sig til boliger, der var tilgængelige for de svageste i samfundet. 

Historien om udviklingen af de boligsociale aktiviteter i boligområderne fortælles. Det og meget mere.