25. APR. 2016 KL. 00:00

Beboere undgår flytning med ny isolerings-metode

vandroer.jpg

Colourbox

Ikast Andelsboligforening har ved at strømpefore vandrørene gjort renovering af badeværelser nemmere for sine beboere.  


En stor del af boligmassen i Ikast Andelsboligforening stammer fra 1950’erne og 60’ernes almene byggeboom, og med mere end 50 års levetid trænger vandrørene i nogle af dem derfor efterhånden til udskiftninger. Det kan være noget besværligt for boligernes beboere, som ofte er nødt til midlertidigt at flytte til en anden bolig, imens renoveringen står på. 


Men med en ny metode, hvor vandrørene, de såkaldte faldstammer, isoleres fremfor at udskiftes, undgår boligselskabet nu den problematik. Foreløbigt har én afdeling, hvor 30 badeværelser skulle fornyes, nydt godt af at kunne blive boende under renovationen. 


”Før i tiden døjede vi meget med tilstoppede afløb i den pågældende afdeling, men siden renovationen har ikke haft nogen problemer overhovedet. Så selvom vi ikke har skiftet faldstammerne, har løsningen virket 100 procent,” siger Erik Nielsen, driftsleder i Ikast Andelsboligforening. 


Væggene bliver stående

Løsningen virker ved, at de gamle rør, som slår revner og er utætte, får indført en såkaldt strømpeforing af polyester. På den måde bliver udskiftningsklare rør brugbare igen, og man undgår at rive murer og vægge ned for at udskifte dem. Og det er lige netop bevarelsen af væggene, der gør det muligt for beboerne at blive boende under renovationen. 


Løsningen har længe været brugt i kloaker, hvor det har været for besværligt at grave veje op for at udskifte dem, men det er nyt, at man også er begyndt at bruge dem i etagebyggerier. Erik Nielsen tror dog på, at løsningen er kommet for at blive. 


”De fleste byggerier fra 50’erne og 60’erne står snart overfor at skulle have renoveret faldstammerne. Så kan man så vælge at bruge den løsning, vi har brugt, eller at udskifte dem helt,” siger han. 

”Hvilken én, man skal vælge, afhænger af, hvor omfattende renoveringen er, men hvis faldstammerne, er det eneste, der skal skiftes, kan jeg ikke se, hvorfor man ikke skulle gøre som os,” siger Erik Nielsen. 

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2923 )

0

Læseliste