Sådan informerer boliggården beboerne i mgo-sagen

I omkring tre år har 4.000 beboere i Vapnagård levet med gener i forbindelse med en gennemgribende -renovering til omkring en halv milliard kroner af Helsingørs største almene boligområde med 57 blokke, som sluttede i maj 2015.

Man kan kalde det skæbnens ironi. For i omtrent samme øjeblik som de allersidste stilladser blev fjernet, fik man hos Boliggården vished om, at de nu berygtede MgO-vindspærreplader, som har givet anledning til problemer flere steder i landet, var sat op i bygningerne. Tilmed begyndte flere beboere at henvende sig til -boligforeningen med klager om ”grædende vinduer”, fordi der løb væske ned ad vinduerne. 

Problemet med pladerne er, at de ikke kun hindre vinden i at trænge igennem, de suger også fugt i en sådan grad, at de til sidst ender med at afgive den som vand.

Og hvordan forklarer man lige over for beboerne, at de har udsigt til endnu flere gener. Især når de igennem flere år har levet i det, som direktør Birthe Flæng Møller, Boliggården, kalder for ”et frygteligt rod” og ”pløresødalen” med henvisning til mudderet på byggepladsen. 

Afmystificering af sagen
Informationsmedarbejder Jacob Jürs, Boliggården, forklarer, at første prioritet var at informere beboerne, som var dem, der primært blev berørt af fejlene. Man formulerede et husstandsomdelt informationsbrev til beboerne, hvori man forklarede, at der er konstateret fejl i vindspærrepladerne, der sidder bag på facaden. Man påpegede, at der på kort sigt ikke var risiko for skader på bygningen, og at det på længere sigt ville være nødvendigt at udskifte pladerne.

”Det lå os meget på sinde, at beboerne var de første, der skulle informeres om sagen. Blandt andet for at sikre, at de fik den rigtige information, og for at forebygge mytedannelser,” siger Jacob Jürs. 

Sagens omfang og betydning var så omfattende, at man efterfølgende tog kontakt til Helsingør Dagblad og Frederiksborg Amtsavis for at oplyse pressen om sagen. Blandt det materiale, de to medier modtog, var det informationsbrev, der allerede var udsendt til beboerne.

Nogle af de ting, man kommunikerede ud igennem pressen, var, at vindspærrepladerne her og nu ikke udgjorde en sundhedsmæssig risiko for beboerne, og at det er et sikkert sted at bo. Også det økonomiske spørgsmål blev vendt.

”Ja, det kommer til at koste mange penge. Omkring 100 millioner kroner, men vi har en klar forventning om, at en meget lille del af det beløb skal dækkes af beboerne. Og det spørgsmål har vi primært kommunikeret ud igennem pressen,” forklarer Jacob Jürs, der også benytter Facebook til kommunikation med beboerne. 

Birthe Flæng Møller ærgrer sig over sagen, især fordi Vapnagård netop var blevet levetidsforlænget med en 20-30 år. Hun lægger ikke skjul på, at beboerne er irriterede.

”Beboerne blev ikke genhuset under renoveringen. Derfor har beboerne skullet tåle rigtig meget i forbindelse med generne fra renoveringen. Nu kan vi starte med at køre det hele ud igen, og det får man ikke mange point for. Men indtil videre tager beboerne det med sindsro,” ytrer hun.

Hun frygter ikke, at beboerne begynder at flygte fra området, eftersom de er ”sindssygt” glade for at bo i området. Hun bakker sin påstand op med, at fraflytningsprocenten ligger på under ti procent ud af 1.741 lejligheder. En procentsats, der desuden faldt, mens renoveringen stod på.  

Boligen nr. 11 - 2015