Almene boliger på skemaet i otte år

”Ved I, hvad en etage er?” 

”Jah!” lyder det forurettet fra eleverne i 2.b, da deres klasselærer -spørger.

De står neden for Lejerbos afdeling 214-0 Kløvervej i Kolding. En ordentlig klods, hvis størrelse tydeligvis imponerer børnene.

”Godt! hvor mange etager er der så i det hus?” spørger klasselæreren, mens hun peger på bygningen.

”35, 36, 37, 38,” lyder det fra en af pigerne, der som konsekvens af lærerens spørgsmål er begyndt at tælle vinduerne i blokken.

”Den er mindst fem meter høj,” lyder det imponeret fra en af drengene.”

Men langt de fleste børn sætter kryds ud for tallet 14, der for boligens udsendte også synes at være rigtigt.

De cirka 45 børn fra de to klasser har i årets første måneder i nogen af timerne snakket om, hvordan man kan bo, og hvad man kan arbejde med. Den femte oktober på en kølig, men frisk, efterårsmorgen blev de så i bus hentet ved skolen til den foreløbige kulmination af et forløb med almene boliger, beboere og almene boligorganisationer og deres ansatte. Et forløb, som vil vare, indtil de afslutter 9. klasse.

Otte år med almen viden
Boligorganisationerne Bovia, Lejerbo Kolding og Boligkontoret Danmark har på skolens opfordring sagt ja til at adoptere 2. a og 2.b i otte år. I løbet af de otte år skal boligorganisationerne cirka tre gange om året arrangere forskellige aktiviteter for børnene. Aktiviteter, der skal lære børnene om de forskellige typer boliger og mangfoldigheden af mennesker, der bor i dem. Og ikke mindst om driften af mange tusinde boliger og de mange forskellige ansatte, der står for den.

”Herinde er der kun små boliger… Det er ungdomsboliger. De er rigtig gode at flytte ind i, når man flytter hjemme fra far og mor. Så kan man øve sig i at bo alene her,” forklarer direktøren for Bovia, Per Nielsen, da bussen når frem til afdelingen med ungdomsboliger. 

En lærer tager bolden op og spørger børnene, hvornår man flytter hjemmefra. Budene er mange. En har en søster på 19, der flyttede sidste år. En anden indrømmer modigt, at hun ikke har tænkt sig at flytte hjemmefra, andre forklarer, at det gør de, når de bliver store og tjener penge.

Vil flytte børnenes grænser
”Når vi spørger vores elever, hvad de gerne vil være, svarer de i reglen tandlæge, advokat, direktør. Alt sammen job med stor prestige. Vi vil gerne vise dem, at man kan blive en masse andet. Vi vil i det hele taget gerne give dem et indtryk af, hvad det vil sige at arbejde og blive voksen,” forklarer Rikke Mønster, der er klasselærer for 2.b.

”I en boligorganisation er der mange forskellige typer arbejde, både inde og ude. I tilgift kan man lære noget om at bo, og hvor forskellige mennesker er. Det skal give børnene en fornemmelse af, at man kan meget mere og mange flere vigtige ting i livet end kun det, der er prestigefyldt ,” fortsætter hun.

”Jeg vil også prøve,” siger en dreng til pigen, der har fået lov til at låne ejendoms- og serviceassistent Bitten Vestergaards grabber. En grabber... Børn som voksne er netop af Bitten blevet delagtiggjort i, at sådan en forlænget arm, til eksempelvis at opsamle henkastet affald, hedder en grabber. Vi kender blandt andet nu også forskellen på et skuffe- og hakkejern.

En bred palet af tilbud
”I løbet af de kommende år vil vi kunne tilbyde de her børn rigtig megen praktik i mange forskellige job og funktioner, vi starter her. Når de bliver ældre, skal nogle prøve forskellige kontorfunktioner, og nogle skal skrive artikler til de lokale beboerblade, siger Bovias direktør, Per -Nielsen.

”Nogle af dem får måske også lov til at låne min stol,” fortsætter han.

Selvom eleverne fra de to klasser er enige om, at de har haft en dejlig dag i de forskellige boligafdelinger, hvor de har fået et indblik i, hvordan man kan bo som ung, midt i livet og som ældre, og hvordan de ansatte i -boligorganisationerne passer på boligerne, har det endnu ikke rokket ved deres allerede udstukne karrierevalg.

8-årige Leonardo vil ved turens afslutning stadig være politimand. Ni-årige Hamsi vil være imam, mens 7-årige Sarah fortsat vil arbejde i Bilka. Men det er der jo stadig ni år til at rykke på.  

Boligen nr. 11 - 2015