24. NOV. 2015 KL. 00:00

Nye boligområder hænges ud den 1. december

Tre ud af fire danskere vil betakke sig i forhold til at flytte ind i et boligområde, der står på regeringens liste over særligt udsatte boligområder.

Beboere og boligorganisationsfolk med tilknytning til mange boligområder i Danmark frygter hvert år den 1. december, som unge kan frygte karaktergivning – bestået/ikke bestået?

Hvert år den 1. december offentliggør ministeriet for boliger – nu Ministeriet for Udlændinge, Integration og Boliger – sin liste over særligt udsatte boligområder. Også af skiftende ministerier kaldet ghettolisten.

Der følger ikke privilegier som tilskud eller specielle boligsociale værktøjer med udnævnelsen til listen. Til gengæld kan det blive voldsomt meget vanskeligere at få ressourcestærke familier med fast tilknytning til arbejdsmarkedet til at flytte til boligområdet. Og det bliver også vanskeligere at holde på dem, man har. Optagelse på listen er nemlig stærkt undergravende for et boligområdes attraktionsværdi og dermed også for mulighederne for at kunne ændre beboersammensætningen. 

Forringer markedsværdien
A&B Analyses Danmarkspanel, der består af godt 1.000 repræsentative danskere og udlændinge, som bor i Danmark, er blandt andet blevet spurgt, om de vil flytte ind i et boligområde, som står på regeringens liste over udsatte boligområder. 72 procent svarer, at det vil de ikke. Befolkningen erklærer sig så ulykkelig ved tanken om at bo i et område på listen, at over hver femte enten ville eller er i tvivl om, hvorvidt de i forbindelse med en jobsamtale ville lyve om, hvor de bor, hvis deres boligområde kom på listen. Og knap 50 procent erklærer i undersøgelsen, at de hurtigst muligt ville flytte fra deres boligområde, hvis det kom på listen. 

Download:
Spørgeundersøgelse G-liste

Boligomraader

Boligen nr. 12 - 2015

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Bander skal bekæmpes med forebyggelse

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Bander skal bekæmpes med forebyggelse

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2729 )

0

Læseliste