19. NOV. 2015 KL. 00:00

BL fører sag imod skat

Undtagelser i lov kan sikre almene boligadministrationer momsfritagelse.

SKAT har afsagt seks afgørelser om, hvorvidt almene boligorganisationer skal betale moms for de ydelser, de indkøber hos almene administrationsselskaber. To er endt med en afgørelse, der siger, at almene boligorganisationer ikke skal betale moms. Fire er endt med en afgørelse, der hedder, at det skal de.

”Derfor har vi i BL på vegne af sektoren sendt sagen i Landsskatteretten, hvor vi nu afventer en afgørelse,”

Birgitte Fæster, chefjurist i BL - Danmarks Almene Boliger

”Den usikkerhed kan den almene boligsektor ikke leve med,” siger BL’s chefjurist, Birgitte Fæster. 

”Derfor har vi i BL på vegne af sektoren sendt sagen i Landsskatteretten, hvor vi nu afventer en afgørelse,” fortsætter hun.   

Undtagelserne
I 2010 vedtog Folketinget, som implementering af lovgivning fra EU, at blandt andet almene boligorganisationer skal betale moms for ydelser handlet hos almene administra­tionsselskaber. Men undtagelser i momsloven har gjort, at en række almene administrationsselskaber har søgt om at blive fritaget fra momsbetalingen, da de mener, at deres virksomhed opfylder dem. Undtagelserne er: 

• Den selvstændige gruppes medlemmer skal levere ydelser, som er fritaget for moms. Er man en gruppe, som i et lukket system handler med hinanden, er man i juridisk forstand at betragte som en lukket forening. (Red.)

• Den selvstændige gruppe skal levere ydelser, som er direkte nødvendige for det enkelte medlem.

• Det enkelte medlems betaling for disse ydelser skal svare nøjagtigt til det enkelte medlems andel af den selvstændige gruppes fællesomkostninger.

• Momsfritagelsen må ikke fremkalde konkurrenceforvridning. 

BL har indgået aftale med professor dr. jur. Eigil Lego Andersen om, at han fører sagen ved Landsskatteretten. 

BL's jurister forventer, at ­sagen kan strække sig over flere år.



Boligen nr. 12 - 2015

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Bander skal bekæmpes med forebyggelse

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Bander skal bekæmpes med forebyggelse

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2729 )

0

Læseliste