Indblik: Boligområde samarbejder på kryds og tværs

Eleverne på Charlotteskolen i Hedehusene har prøvet lidt af hvert. De har hjulpet med at bygge egen legeplads, stemt om hvad der skal være på den lokale bakke, lært om Charlottekvarterets lokalhistorie og meget mere – alt sammen faciliteret igennem det lokale samarbejde imellem Charlottekvarteret og Charlotteskolen.

Siden 2007 har området regelmæssigt samarbejdet med skolen om diverse forskellige projekter. Og siden den nuværende helhedsplan for området, Mennesker i Fokus, blev indført i 2012, har samarbejdet også været formaliseret på skrift.

Anders Hagedorn, projektleder for Mennesker i Fokus, fortæller, at det er helt naturligt at samarbejde – ikke bare med skolen, men med alle lokale aktører.

”Vi prøver egentlig bare at skabe de her relationer på tværs af forskellige målgrupper og interesser for at styrke lokalområdet.”

Lokalhistorien i fokus

Det seneste projekt i Charlottekvarteret satte fokus på lokalhistorien, og det var ikke kun et samarbejde med skolen. De boligsociale medarbejdere inviterede også det lokale bibliotek, det lokalhistoriske museum og erhvervsforeningen med i samarbejdet.

Martin Rosenkreutz Madsen, der også er projektleder for helhedsplanen Mennesker i Fokus, fortæller, at det kan være frugtbart at samle mange forskellige aktører i de lokale samarbejder.

”Lærerne vil gerne have, at eleverne lærer noget, vi har nogle mål om udviklingen af boligområdet og dets beboere, erhvervsformanden vil gerne have et godt image for området, så han kan få flere kunder. Der er  en masse perspektiver og en masse viden, der kan anvendes i sådan et samarbejde.”

Projektet hed ”Læring, Lokalhistorie og Identitet” og gik ud på, at de unge skulle få en større indsigt i lokalområdets historie. Alle 6. klasserne fra skolen flyttede undervisningen ned i den gamle Hedehusene stationsbygning, der i dag er et frivilligt projekthus. Her blev eleverne sat til at kortlægge byens historie ved at tage ud at snakke med ildsjælene i området. De historier blev så skrevet ned på et stykke papir og forbundet til et verdenskort med en rød stof-snor. Det kort blev så taget med til en udstilling, hvor de unge præsenterede, hvad de havde lært.

”Vi arbejder meget med at lade børnene og de unge være kulturskabere i området. De skal være med til at skabe en ny identitet for byen, men også skabe en positiv opmærksomhed omkring boligområdet,” siger Martin Rosenkreutz.

Lærer håndværket

Ud over den almindelige læring sætter Charlottekvarterets samarbejde – ligesom folkeskolereformen – ofte fokus på det fysiske. I løbet af projektet fik eleverne lov at prøve kræfter med at lave mursten og brænde dem, som man gjorde i gamle dage.

Eleverne skulle sætte deres eget præg på murstenene – på nogle af dem er der små tegninger af blomster, på andre står der MOR eller andre beskeder med blokbogstaver.

Til netop dette samarbejde blev lokale håndværkere også inviteret for at undervise børnene i samarbejde med lærerne – og borgmester i Høje Taastrup Kommune, Michael Ziegler, kom også på besøg, da murstenene skulle brændes. Og planen er ikke, at murstenene bare skal samle støv i et gammelt lagerrum.

”De her mursten, som de unge lavede, skal nu bruges i nogle nye bænke, vi skal have sat op. På den måde får eleverne lov til at sætte deres eget præg på deres boligområde, samtidig med at de har lært noget om et gammelt håndværk.”

Ingen tid til at hvile sig

Selvom de i forvejen har et godt samarbejde i området, har hverken kvarter eller skole tænkt over at hvile sig på laurbærrene. Ligesom der før indførelsen af den nye folkeskolereform kørte mange samarbejder, er planen også, at der fremover skal køre en række samarbejder – med skolen og mange andre aktører.

”Vi har et projekt planlagt her til sommer, hvor 8. klasserne får lov at prøve kræfter med at skrive det lokale ugeblad. De vil så have redaktionslokale i den gamle stationsbygning. Det er et samarbejde med biblioteket, en journalist og så selvfølgelig skolen,” siger Martin Rosenkreutz.