Indblik: Mislykket samarbejde om god løsladelse

Fængselspersonalet skriver handleplaner og tager hånd om både fysisk og psykisk sygdom. Hvis den indsatte er hjemløs, bliver kommunen spurgt, om han/hun kan komme på venteliste til en almen bolig. Hvis han allerede har en bolig, har kommunen mulighed for at dække huslejen et halvt år frem. Og når løsladelsen nærmer sig, afholder fængslet et møde med alle relevante kontaktpersoner i kommunen.

Samarbejdet kaldes for projekt God Løsladelse og omfatter 95 kommuner. Det blev iværksat af Socialstyrelsen i 2009. Formålet er at skabe sammenhæng imellem livet bag tremmer og livet efter løsladelsen. På trods af gode hensigtserklæringer blev hver tredje prøveløsladt alligevel løsladt direkte til gaden i 2014. Det viser nye tal fra Kriminalforsorgen, som Boligen har fået indsigt i.

Samarbejdet skal være bedre

”Vi ved, at Kriminalforsorgen og kommunerne har rigtig svært ved at hjælpe de løsladte med en bolig. Antallet af mennesker, der løslades til hjemløshed, er sikkert meget højere end de officielle tal. En del mennesker får nemlig proforma-adresser, fordi de bare gerne vil ud af fængslet,” siger John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen. Også Kriminalforsorgen anerkender, at løsladelsen skal være bedre:

”Det er selvfølgelig slet ikke godt nok, at så mange mennesker står i en usikker boligsituation – hverken de prøveløsladte eller de løsladte ved endt straf. Vi skal blive meget bedre til at samarbejde med kommunerne. Men når de indsatte har afsonet den fulde straf, har vi ingen juridisk mulighed for at beholde dem,” siger Jan Førde, socialfaglig konsulent i Kriminalforsorgen.

Det succesløse samarbejde går især ud over korttidsafsonere fra København. Mere end halvdelen af alle indsatte afsoner en dom på højst tre måneder, og Københavns Kommune skal bruge mindst 200 dage til at finde en bolig til en hjemløs afsoner. Jan Førde understreger, at det nærmest er umuligt at imødekomme kommunens ønske om tidlig opskrivning.

Unge københavnere rammes hårdt

Hvis korttidsafsoneren oven i købet er en ung kontanthjælpsmodtager, står det endnu værre til. Det tager nemlig 300 dage at nå toppen af kommunens venteliste, hvis målet er en bolig, der kan betales med den lave sats, der bliver udbetalt til alle under 25 år.

”Vi lider generelt af en eklatant mangel på boliger til borgere med lav betalingsevne. Det vil ofte gå ud over borgere, der løslades og har en lav indtægt, fordi de ikke har et job på hånden,” siger jurist Susan Fiil Præstegaard fra Københavns Kommune, der jævnligt oplever, at fængslet er for sent ude, når de vil have skrevet deres indsatte på venteliste til en almen bolig.

Det gør det heller ikke nemmere, at mange indsatte drømmer om at starte forfra i en ny by, fordi vennerne i hjemstavnen bruger tiden på at bryde loven.

”Det er ikke kommunernes ansvar at flytte dem et nyt sted hen,” siger Susan Fiil Præstegaard fra Københavns Kommune.

”Ifølge loven skal vi hjælpe vores egne borgere. Hvis personen har det godt nok, opfordrer vi dem til selv at søge en bolig uden for københavnsområdet,” siger hun og henviser til almenboliglovens paragraf 59, der understreger, at kommunerne ikke skal – men ”kan” – anvise borgere til en bolig.