Indblik: Fængslede mister boligen

Hver tredje indsat har ingen bolig uden for fængslet. Det viser Kriminalforsorgens Klientundersøgelse fra 2013. Undersøgelsen afslører ikke, hvor mange mennesker der mister boligen, mens de sidder i fængsel. Men problemet er omfattende, mener Annette Olesen, der er kriminalitetsekspert og ph.d. i jura:

”Rigtig mange mister boligen, mens de sidder i fængsel. Det er både dyrt for kommunerne og den indsatte..”

Indkomsten forsvinder, når en kriminel kommer i fængsel. Uanset om han er i arbejde eller på overførselsindkomst, overgår han til en ”dusør”, der bliver udbetalt af fængselspersonalet. 3.200 kroner om måneden skal række til mad, medicin og personlig pleje. Beløbet kan sjældent også betale huslejen uden for fængslet. Dertil kommer, at det for mange indsatte uden stort socialt netværk ofte er svært at afslutte sit boligforhold på en anstændig og omkostningsneutral måde.

Den indsatte er forhindret i at følge med i rudekuverter med rykkere fra boligorganisation, indkaldelse til fogedretten med mere, der dumper ind ad brevsprækken i hjemmet uden for fængslet. Mange afholder sig også fra at opsige sin bolig, hvis man ikke har et sted at gøre af sit bohave. Og hvis de havde, kan det være svært at arrangere fra fængslet.

Ligesom det er svært at aflevere nøglen til boligorganisationen med mere. Det kan med andre ord være svært at forhindre en fogedudsættelse fra en fængselscelle.

Kommuner skal forebygge fogedudsættelser

Var den indsatte ikke gældsplaget i forvejen, bliver han eller hun det i forbindelse med udsættelsen, som let koster 150-200.000 kroner.

Måneders venten, på at sagen bliver taget op i fogedretten, medfører stor huslejerestance. Oveni skal lægges sagsomkostninger samt omkostninger til eksempelvis flyttefolk og låsesmed, som skal benyttes i forbindelse med udsættelsesforretningen. Da den indsatte sjældent kan betale regningen, lander den hos de øvrige lejere i boligorganisationen.

”Vi kan ansøge kommunerne om huslejebetaling i op til seks måneder. Men hvis huslejen er for dyr, eller hvis der er huslejerestance, nægter kommunen tit. Det er enormt ødelæggende og bliver dyrere i sidste ende, fordi det kan føre til fogedudsættelse og hjemløshed,” siger Helle Riisberg, der er socialfaglig konsulent i Statsfængslet ved Sønder Omme.

Hun oplever ydermere, at ”kommunerne nægter at dække huslejen, hvis dommen for eksempel lyder på syv eller otte måneder”.

Boligorganisationer vil hjælpe

Boligorganisationerne vil gerne hjælpe med at finde en anden løsning for at undgå unødige fogedudsættelser.

”En fogedudsættelse er den værst tænkelige udgang for den indsatte, for boligorganisationen – for alle,” siger adm. direktør i KAB, Jens Elmelund.

”Hvis sagsbehandler fra starten af afsoningen kan se, at der ikke bliver råd til at betale husleje, bør de anbefale den indsatte at sige sit lejemål op, inden der når at løbe store huslejerestancer og eventuelle retsomkostninger oveni. Hvis det ikke er muligt for den indsatte at få hjælp til at tømme boligen, kan boligorganisationen mod at få betalt omkostningerne tilbyde den indsatte at stå for det og finde deponering til indboet. Flytteudgifter er typisk under 20.000 og deponering for et år koster ca. 10.000 kroner. Det er jo et helt andet beløb end de over 150.000 kroner, en udsættelse let løber op i. Derudover mister den indsatte ikke sit indbo, hvilket ofte er tilfældet ved en fogedudsættelse," fortsætter han.

Dobbelt straf

Ph.d. Annette Olesen opfordrer fængslerne til at forbedre samarbejdet med kommunerne:

”Vi bør sikre, at de straffede i forbindelse med deres afsoning bliver hjulpet, så de ikke får unødvendige fraflytningsudgifter eller pludselig mangler at betale en masse i husleje, fordi de ikke er blevet vejledt korrekt. Kommunerne og fængslerne bør i fællesskab forebygge, at de indsatte ikke mister deres bolig under afsoningen.”

Når man bliver løsladt til hjemløshed, er det som regel umuligt at komme tilbage til sit gamle boligselskab. Fraflytningsudgifter og manglende huslejebetaling får boligselskaberne til at blokere adgangen til ventelisterne.

Ph.d. Annette Olesen kalder det en dobbelt straf, når løsladte får forringet deres vilkår, selvom de har afsonet deres straf. Gæld står i vejen for, at løsladte kan få foden indenfor i egen almen bolig.

Ud over gæld til boligorganisation skylder en løsladt typisk staten 150.000 kroner, hvis han har siddet i fængsel flere gange. Det siger ph.d. i jura, Annette Olesen, der har fulgt 41 forskellige flergangsdømte voksne mænd i næsten tre år. Dertil kommer typisk gæld til kommunen i form af et boligindskudslån.

Sidstnævnte er ofte slemt, da mennesker, der skylder kommunen for et misligholdt indskudslån, ofte får besked på, at de først kan få et nyt lån, når de har tilbagebetalt det gamle.

”Mange løsladte lever i et parallelsamfund. Det er stærkt foruroligende, at vi spænder ben for, at de kan blive en del af samfundet. Vi bør revurdere praksis på området, så kommunerne kan give dem et nyt boligindskudslån på trods af deres gæld,” siger Annette Olesen.