28. DEC. 2015 KL. 00:00

Kontanthjælpsloft skærer enlige forældres rådighedsbeløb med 20-30 procent

colourbox6264008-1.jpg

Colourbox

Cirka 30.000 kontanthjælpsmodtagere rammes af et nyt kontanthjælpsloft og en 225-timers-regel. Ifølge regeringen vil det bringe 650 i beskæftigelse.

13.000 kontanthjælpsmodtagere, der er enlige forsørgere, vil i gennemsnit efter skat miste 22.000 kroner om året, hvis lovforslaget om et nyt kontanthjælpsloft vedtages. Forslaget er fremsat af regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. På landsplan vil loven betyde en reduktion af de enlige forsørgeres rådighedsbeløb på cirka 20 procent. I hovedstadsområdet medfører reduktionen grundet de højere huslejer en reduktion på op til 30 procent.

Der skæres ikke i kontanthjælpsmodtagernes grundbeløb. I praksis er der tale om et loft over den maksimale boligsikring for kontanthjælpsmodtagere. Desuden fratages kommunerne muligheden for at yde særlig støtte ved en akut social begivenhed, som eksempelvis arbejdsløshed, sygdom, skilsmisse eller andre situationer, hvor du ikke er i stand til at klare dine almindelige økonomiske forpligtelser.

Det er ikke kun enlige mødre og fædre, der rammes af det nye loft over kontanthjælpen. Eksempelvis skæres det årlige rådighedsbeløb for par med børn 14.400 kroner. Også kontant-hjælpsmodtagere uden børn rammes. 

”Når man stiller konsekvenserne af indgrebene for de cirka 30.000 op imod de 650 personer, indgrebene ifølge regeringens egne forventninger kommer i job, så virker det her ærlig talt som en lose, lose, lose-situation,”

Bent Madsen, administrerende direktør BL - Danmarks Almene Boliger

650 i job 
Samtidig med forslaget om reduktion af boligsikring for kontanthjælpsmodtagere, foreslår regeringen og de tre partier at genindføre en ny og mere restriktiv 225-timers-regel. Regeringen forventer, at cirka 8.000 kontanthjælpsmodtagere rammes af 225-timers-reglen. Sammen med dem, der rammes af loftet over kontanthjælpen, vil i alt cirka 30.000 kontanthjælpsmodtagere blive berørt.

I modsætning til den 225-timers-regel, der blev afskaffet i 2011, der kun omfattede par, hvor begge var på kontanthjælp, vil den nye regel også omfatte enlige på kontanthjælp.

For 670 par, hvor begge er på kontanthjælp, vil reglen medføre en halvering af deres kontanthjælp. De vil i gennemsnit før skat miste 162.000 kroner om året.

I alt forventer regeringen ifølge fakta­arket, der følger lovforslaget, at loftet over kontanthjælp og indførelsen af den nye 225-timers-regel vil bringe 650 mennesker i job.  

En lose, lose, lose 
Forslaget træder i kraft den 1. oktober 2016. Det sker uden nogen form for gradvis implementering. BL er derfor bekymret for, at forslaget vil føre til en stigning i antallet af udsættelser, da beboerne har disponeret bolig i tillid til gældende regler. 

”Når man stiller konsekvenserne af indgrebene for de cirka 30.000 op imod de 650 personer, indgrebene ifølge regeringens egne forventninger kommer i job, så virker det her ærlig talt som en lose, lose, lose-situation,” siger BL’s administrerende direktør, Bent Madsen.

”Det her kan komme til at betyde, at antallet af udsættelser, der ellers siden 2012 har været faldende, igen vil begynde at stige med alt, hvad det indebærer af gæld og traumatiske oplevelser for de involverede børn og voksne samt tab for boligorganisationer, der må betales af de udsattes naboer.

En undersøgelse fra SFI, der har under­søgt konsekvenserne for de familier, der sættes ud, viser, at specielt børnene bliver alvorligt påvirket. Mange af dem må anbringes uden for hjemmet. De får vedvarende psykiske men, På lang sigt får flere af dem lavere karakterer i skolen, og færre af dem får en uddannelse, ” fortsætter han.

Beregninger, som er foretaget af ­Copenhagen Business School på baggrund af den såkaldte Scandia-model, viser, at det kan koste det offentlige cirka 15 millioner kroner pr. barn, der ikke får uddannelse og ender på kanten af samfundet. 


Boligen nr. 1 - 2016

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Danmark mener: Postbude og bryggeriarbejdere bør ikke tælle i "ghetto-regnskabet"

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Danmark mener: Postbude og bryggeriarbejdere bør ikke tælle i "ghetto-regnskabet"

Artikler

vi anbefaler

SOLBAKKEN DSC 6320 Boligformand: "Ghettopakken vil give store problemer"
Kryger (1) BL’s kredse er klar til nye udfordringer
Foto Holger Anderson Bent Madsen 03257 57 organisationer i appel: Danmark har brug for en folkesundhedslov
Mettemogensen Domea.Dk Foto Jacob Ljørring 6189 (3) Hun skal bygge almene boliger til delebørn
Se alle artikler ( 1850 )

0

Læseliste