Reaktioner fra sektoren: ”Nu kan vi endelig trykke på knappen og prøve markedet af”

Lovpakken L18, som ændrer lov om almene boliger, er netop vedtaget – og den åbner døren for nye muligheder i den almene sektor.

Fra den 4. september 2026, hvor lovpakken træder i kraft, bliver de økonomiske rammer for nybyggeri bedre i landets 18 højpriskommuner. Der afsættes også 500 millioner kroner til at etablere nye seniorbofællesskaber. Og når almene boliger skal sælges, rives ned eller lægges sammen, bliver processen enklere, idet Landsbyggefondens indstilling alene skal forbi kommunalbestyrelsen, og ikke som nu også ministeriet.

Det er tre af de centrale ændringer i lov om almene boliger, som skal give kommuner og boligorganisationer større mulighed for at udvikle den almene boligsektor til lokale behov. Lovpakken træder i kraft den 4. september 2026.

Men hvad betyder ændringerne i praksis for boligorganisationerne? Fagbladet Boligen har spurgt tre aktører i den almene sektor, hvor de ser de største muligheder.

Læs hele lovforslaget L18 her

KAB: Nu kan vi endelig sende projekter i udbud

Hos KAB i København tager de godt imod det forhøjede maksimumbeløb og et nyt kommunalt tillægslån i højpriskommunerne.

Her har stigende grundpriser og byggeomkostninger i flere år gjort det svært at få økonomien i nye almene boliger til at hænge sammen, og mange af KAB-fællesskabets projekter er endt i en mørk skuffe.

”Det er meget positivt, at der nu er skabt nogle rammer, som gør, at vi igen kan se realistisk på vores nybyggeri. Vi har flere projekter i pipelinen, som har været sat på pause, fordi økonomien ganske enkelt ikke hang sammen,” siger Jens Elmelund, administrerende direktør i KAB.

En konkret byggesag, som har ligget længe og ventet i skuffen, er 200 ungdoms- og familieboliger ved det gamle Grønttorv i Valby, som nu kan komme tættere på et udbud.

”Vi er jo sat i verden for at bygge boliger. Med de nye økonomiske rammer kan vi endelig trykke på knappen og prøve markedet af. Det har vi ikke haft mulighed for de seneste år, så det glæder vi os til.”

KAB ser også det kommende kommunale tillægslån som et vigtigt ekstra greb, fordi det kan gøre flere projekter mulige uden at sende hele merudgiften videre til beboerne.

”Det giver os nogle langt stærkere værktøjer. Det bliver rigtig interessant at finde ud af, hvor tillægslånet bliver en reel mulighed. Men det ændrer ikke på, at vi fortsat skal være skarpe på pris og kvalitet.”

Direktøren glæder sig til at kunne bidrage med flere betalbare boliger i København, så der fortsat bliver plads til mennesker med almindelige indkomster i hovedstaden.

”Almene boliger skal også kunne bygges dér, hvor det er dyrt at bygge. Ellers risikerer vi, at København bliver en by, hvor stadig færre har råd til at bo.”

Himmerland Boligforening: Projekt i Hasseris kan blive til virkelighed

I Aalborg er Himmerland Boligforening meget begejstrede for den nye støttepulje på 500 millioner fra Fonden for blandede byer til almene seniorbofællesskaber.

”Den her pulje passer jo helt fantastisk i forhold til den udfordring, vi står med i Aalborg Kommune. Vi har for mange ungdomsboliger, som står tomme, mens flere ældre ønsker en mindre bolig tæt på deres nuværende hverdag,” fortæller Ole Nielsen, direktør i Himmerland Boligforening.

Det er blandt andet tilfældet i Hasseris, hvor boligforeningen administrerer et selvejende kollegie. Her er økonomien og bygningernes kvalitet udfordret, og de unge søger det ikke længere. Det lever ifølge direktøren ikke længere op til de lokale behov i bydelen.

Ole Nielsen vil derfor rigtig gerne lægge billet ind på det projekt, så de får mulighed for at omdanne kollegiet til seniorbofællesskaber – enten som nybyggeri eller ved at bygge videre på den eksisterende konstruktion.

”Hasseris er en populær bydel, hvor mange ældre gerne vil blive boende, når huset bliver for stort. Kan vi skabe attraktive seniorboliger her, kan vi samtidig frigøre parcelhuse og større boliger til familier,” siger han.

Han fortæller, at de allerede oplever stor interesse. Når boligorganisationen renoverer boliger, flytter mange seniorer ind, og flere engagerer sig aktivt i fællesskabet. Derfor ser Ole Nielsen et behov langt ud over Hasseris.

”Hvis vi gerne vil skabe boligrotation, skal der være et attraktivt alternativ til den store bolig. Vi oplever, at de ældre gerne vil flytte, men de vil blive i deres lokalområde, tæt på indkøb, hverdagsliv og et fællesskab, de har lyst til at være en del af. Det ønske kan flere seniorbofællesskaber være med til at opfylde,” siger boligdirektøren.

LBF: Beslutningerne rykker tættere på boligområderne

I Landsbyggefonden ser man en fordel i, at indstillinger om sammenlægning, salg og nedrivning af almene boliger alene skal forbi kommunalbestyrelsen, og at ministeriet dermed forsvinder som sidste godkendelsesled.

Landsbyggefondens indstilling om sammenlægning, salg eller nedrivning vil fortsat bygge på et tæt samarbejde med boligorganisation og kommune, hvor Landsbyggefonden fremover kan bidrage med et solidt faktabaseret grundlag for beslutningerne som grundlaget for en holdbar løsning.

”Den formelle sagsgang vil være sådan, at Landsbyggefondens anbefalinger og mulighederne for finansiering skal være på plads, hvorefter en plan bliver behandlet i kommunalbestyrelsen. På den måde ligner det også den procedure, som er kendt for de støttede renoveringer,” siger Anita Pedersen, afdelingschef i Landsbyggefonden.

Ifølge fonden giver det god mening at placere beslutningen lokalt. Landsbyggefonden bidrager med konkret viden og fakta om området, økonomien og de udfordringer, der skal løses, mens boligorganisationen og kommunen har nært kendskab til de lokale forhold.

”Når man ændrer et boligområde, skal man også se på, hvordan byen og kommunen skal udvikle sig de næste ti eller tyve år. Hvilke boliger bliver der brug for, og hvordan skal byen hænge sammen?”

Kriterierne for nedrivning bliver ikke ændret. Der skal fortsat være konkrete problemer med fx tomgang, byggetekniske forhold eller boligsociale udfordringer. Men løsningen skal ses i et større perspektiv.

”Man kan ikke rive boliger ned alene med henvisning til en overordnet byudviklingsstrategi. Men når der er en konkret udfordring, skal man samtidig se på, hvordan løsningen understøtter den langsigtede udvikling af boligområdet og resten af byen, herunder også behovet for omdannelse m.v. Det er noget, vi allerede har tæt samarbejde om med boligorganisationer og kommuner,” siger Anita Pedersen.

For Landsbyggefonden kan den enklere godkendelsesprocedure styrke det langsigtede samspil mellem boligområderne og den øvrige byudvikling.