Se de nye effektiviseringstal: Den almene sektor har leveret over målet

Der var god grund til at klappe, da Social- og Boligstyrelsen præsenterede de nyeste effektiviseringstal for den almene boligsektor på DriftensDag den 3. september.

Sektoren har ikke alene nået effektiviseringsmålet et år før tid. Den har overgået det med omkring 100 millioner kroner.

”Det er et superflot resultat, som I godt kan være tilfredse med,” var ordene fra Trine Tornøe Platz, teamleder hos Social- og Boligstyrelsen, der beregner effektivitetstallene for alle landets almene afdelinger.

Siden 2020 er udgiftsniveauet faldet med godt 1,3 milliarder kroner. Det er resultatet af flere års målrettet arbejde med drift, fælles løsninger og nye vaner i boligorganisationerne.

”Nu er det vigtigt, at I holder fast ved det gode arbejde. Gør I det, så er I sådan set i mål,” siger hun.

Det bliver sektorens svære næste opgave. For de største fald kom ifølge Trine Tornøe Platz tidligt i aftaleperioden, mens udgifterne siden 2023 stort set har ligget stille. Derfor handler den næste fase ikke kun om nye besparelser, men om at fastholde de forbedringer, der allerede er skabt, hvis resultatet skal fastholdes, når den endelige opgørelse foretages næste år.

I BL – Danmarks Almene Boliger viser de nye effektiviseringstal, at sektoren tager arbejdet med besparelser alvorligt, men at nye krav og sociale udfordringer presser dele af driften.

”Det er et stærkt resultat. Boligorganisationerne har gennem flere år arbejdet målrettet på at få mere ud af pengene, og sektoren har nu leveret mere end aftalt. Det kan vi godt være stolte af. Samtidig skal vi holde fast og fortsat se på, hvor der er mulighed for at drive smartere. For en effektiv drift er afgørende for, at vi kan holde de almene boliger betalbare,” siger Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.

Læs mere om Aftale om effektivisering af den almene sektor 2021-2026 her

Her går udgifterne fortsat ned

Udviklingen er forskellig på de enkelte driftskonti.

Et af de steder, hvor tallene stadig peger positivt fremad, er energiforbruget på fællesarealer. Konto 111 (Afdelingens energiforbrug) er fortsat faldende, og det tyder ifølge Trine Tornøe Platz på, at de energibesparende tiltag, der blev sat i gang under perioden med meget høje energipriser, ikke bare var midlertidige spareøvelser.

Det samme gælder konto 110 (Forsikringer). Det kan ifølge BL hænge sammen med, at flere boligorganisationer går sammen om udbud og indkøb og dermed opnår bedre priser. Samtidig kan øget konkurrence på markedet, højere selvrisiko og investeringer i blandt andet brandsikkerhed have været med til at presse præmierne ned.

Læs mere om BL DriftsNet og netværk

Nødvendigt med korrektioner

Men der er også nogle tal, der skal læses med andre briller. For ikke alle udgifter siger noget om, hvor effektivt boligorganisationerne driver hverdagen.

Når en stor renoveringssag rykker på konto 124 (Andre henlæggelser), eller gamle regnskabsposter pludselig slår igennem på konto 134 (Korrektioner vedrørende tidligere år), kan det få tallene til at ændre sig, uden at det betyder, at driften er blevet dårligere.

Det samme gælder også konto 109 (Renovation), hvor nye krav til affaldssortering og højere afgifter har sendt udgifterne op.

”Vi korrigerer for de konti, så resultatet i højere grad viser den del af driften, boligorganisationerne reelt har mulighed for at påvirke,” forklarer Trine Tornøe Platz.

BL er enig i, at korrektion af nogle konti er vigtig for ikke at skabe et forkert billede at indsatsen med at effektivisere i det almene:

”Vi skal selvfølgelig hele tiden arbejde for at drive så effektivt som muligt. Men det giver ikke mening, at en boligorganisation ser mindre effektiv ud, fordi renovationsudgifterne stiger, renterne ændrer sig, eller der bliver renoveret mere. Derfor er det vigtigt, at vi måler på de udgifter, boligorganisationerne faktisk har mulighed for at påvirke,” siger Solveig Råberg Tingey.

Se Status for effektiviseringsindsatsen her

Sociale indsatser er også en del af driften

Et andet område med stigende udgifter er blandt andet konto 136 (Beboerrådgivere, sociale viceværter mv.).

Det øgede forbrug på beboerrådgivere, sociale viceværter mv. antyder, at der bruges flere midler på sociale og forebyggende funktioner i boligområderne.

Det betyder, at de sociale opgaver fylder mere i hverdagen, og det stiller nye krav til driften. Sociale viceværter kan blandt andet bidrage til at skabe tryghed og hjælpe udsatte beboere.

”En stigende udgift er ikke nødvendigvis et tegn på, at driften er blevet mindre effektiv. En social vicevært kan være med til at forebygge konflikter og hærværk, skabe større tryghed og gribe problemer, før de vokser sig større. Det kan være godt for både den enkelte beboer og boligområdet – og i sidste ende også være god økonomi,” siger Solveig Råberg Tingey fra BL.

Afstand mellem top og bund er blevet mindre

En anden god nyhed er, at afstanden mellem de mest og mindst effektive afdelinger er blevet mindre i aftaleperioden. Det betyder, at det ikke kun er de bedste, der er blevet bedre. Hele feltet ser ud til at have flyttet sig.

”På det overordnede plan er det lykkedes at flytte den samlede sektor, og det er positivt,” siger Trine Tornøe Platz.

Hun understreger desuden, at afdelingerne bliver målt relativt i forhold til hinanden. En afdeling kan derfor godt have effektiviseret og stadig ligge rødt, hvis andre sammenlignelige afdelinger har rykket sig endnu mere.

”Det at være vedvarende rød behøver ikke betyde, at man ikke har effektiviseret. Man har bare ikke effektiviseret mere end dem, man bliver sammenlignet med,” siger hun.

Hvad så nu?

Selvom aftaleperioden løber til udgangen af 2026, og den endelige opgørelse først ventes næste år, er Social- og Boligstyrelsens konklusion, at den almene sektor har leveret på effektiviseringsmålet – og mere til.

Faldende udgifter på en række konti og korrektioner for store stigninger på poster, som sektoren kun i begrænset omfang selv kan påvirke, betyder, at driftsudgifterne nu ligger under måltallet med omkring 100 millioner kroner.

Hvad der skal ske efter 2026, er endnu ikke afklaret. En ny boligaftale er på vej, og det er fortsat åbent, om der også kommer en ny effektiviseringsaftale.

For BL er det afgørende, at en eventuel ny indsats tager udgangspunkt i, hvor der reelt er nye effektiviseringspotentialer efter flere år med betydelige besparelser.

”Vi skal selvfølgelig fortsætte med at drive boligerne så effektivt som muligt. Men efter flere års store effektiviseringer skal vi også være skarpe på, hvor der faktisk er mere at hente. Det kan være i nogle af de afdelinger, der fortsat har høje udgifter, men også i nye muligheder som digitalisering, AI, bedre indkøb og smartere organisering af driften. Samtidig viser de foreløbige tal, at vi har leveret markant på energieffektiviseringerne. Skal vi videre ad den vej, bliver gode rammer for renoveringer også vigtige i en kommende boligaftale. Målet er at bruge pengene bedst muligt og holde huslejen nede,” siger Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL.