Bedre muligheder for at bygge alment

Sjældent!

En næsten færdigbygget ny almen boligafdeling med 72 boliger i København – ovenikøbet med en attraktiv beliggenhed i Ørestaden overfor metrostationen.

Salkahus hedder den spritnye fsb-afdeling på Vestamager. Nye almene boliger i København er så specielt, at en delegation på flere borgmestre, en partileder og de almene boligers egen minister, Jacob Mark, besigtiger de nye boliger.

For regeringens børne- ældre- og boligminister er det en ganske særlig dag. Cirka en time inden, ministeren ankom til salkahus, var hans første større lov blevet en realitet … En lov, der skal få flere tusinde nye almene boliger til at følge de 72 i Salkahus.

Lovpakken, L18, realiserer en række af initiativerne fra aftalen om bedre rammer for alment boligbyggeri, som den forrige regering indgik med Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i december 2025.

Lovændringerne, der blandt andet skal gøre det lettere at bygge almene boliger i områder med høje bygge- og grundpriser, skabe flere seniorbofællesskaber og særligt billige boliger, styrke byggeriet på øerne og gøre det lettere at tilpasse boligmassen i områder med langvarig tomgang.

”Det er nærmest magisk. I formiddags trykkede jeg på den grønne knap i Folketingssalen. Så kører jeg et kvarter væk og er her, hvor man ser dette pæne byggeri og ved, at fordi jeg i formiddags trykkede på den grønne knap, følger der i løbet af kort tid cirka 5.000 andre nye boliger efter. Og det er alene i den her kommune,” sagde børne- ældre og boligminister, Jacob Mark.

”Rigtig mange kommuner mangler betalbare boliger. Derfor vil jeg have fokus på at skaffe flere,” fortsatte han.

Ministeren understregede i umiddelbar forlængelse, at de nye love skal løse problemer i hele landet.

”Loven giver blandt andet tilskud til, at der også kan opføres flere almene boliger på øerne. Der er støtte til opførelse af flere seniorbofællesskaber, som er efterspurgt i hele landet, og som bidrager til at få gang i flyttekæderne,” sagde Jacob Mark blandt andet.

”Men vi er slet ikke i mål. Der skal gøres meget mere for igen at gøre det attraktivt at bo på landet,” fortsatte han.

Bedre muligheder 

Et centralt element i loven er den nye højprisordning.

I 18 kommuner får kommunalbestyrelsen mulighed for at godkende en anskaffelsessum, der ligger op til 10 procent over det almindelige maksimumbeløb. Overskridelsen finansieres med et kommunalt tillægslån og har derfor ikke huslejevirkning. Det er frivilligt for kommunerne at benytte muligheden.

Ordningen kommer ovenpå, at maksimumbeløbet allerede tidligere på året blev hævet med omkring 14 procent. Samlet set giver det bedre muligheder for at få økonomien til at hænge sammen i almene boligprojekter, der har været udfordret af høje bygge- og grundpriser.

”Mange gode almene boligprojekter er sat på pause, fordi byggepriser ikke kunne rummes i maksimumbeløbet. Alene i København er omkring 4.300 almene boliger på pause. Men nu kan der skydes gang i en blandet byudvikling med gode boliger for en almindelig pengepung,” siger administrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen.

Parallelt med Folketingets behandling af L18 har regeringen sendt en yderligere forhøjelse af maksimumbeløbet i højprisområderne i høring. BL bakker op om ambitionen om at skabe bedre muligheder for at bygge alment, men er samtidig opmærksom på samspillet mellem den nye forhøjelse og det kommunale tillægslån.

”Det er positivt, at regeringen vil forbedre rammerne yderligere. Men vi skal være opmærksomme på rækkefølgen i de forskellige greb. Det er lidt teknisk, men det skal gøres rigtig for at undgå en utilsigtet huslejestigning,” forklarer BL-direktøren.

Her refererer Bent Madsen til, at boligpakken fra december 2025, der nu realiseres med L18, har to forskellige måder at øge maksimumbeløbet på. En, der helt efter de sædvanlige regler også giver et afledt løft i huslejen, og en, der ikke gør det. Regeringens nye forslag om et ekstra løft af maksimumbeløbet på 10 pct. ovenpå L18 giver efter de sædvanlige regler en afledt huslejestigning.

Det er vigtigt, at det ekstra løft så at sige kommer ovenpå L18 og ikke teknisk kommer til at stå før det løft i L18, der ikke øger huslejen.  

Flere seniorbofællesskaber

Loven giver også bedre muligheder for at etablere almene seniorbofællesskaber.

Der etableres en støtteordning med en ramme på 500 millioner kroner, som skal gøre det mere attraktivt for kommunerne at medvirke til etableringen af nye almene seniorbofællesskaber.

”Et af de helt store tektoniske skift på boligmarkedet er flere ældre fremover. Mange flere vil efterspørge boliger, hvor de både har deres egen bolig og mulighed for at være en del af et fællesskab. Derfor er det meget positivt, at der nu bliver bedre muligheder for at etablere flere almene seniorbofællesskaber. Det er vigtigt for at sikre boliger, der matcher fremtidens behov,” siger Bent Madsen.

Særligt billige boliger på øerne

Også andre dele af landet får glæde af de nye regler.

Ordningen for støtte til etablering af almene boliger på øerne styrkes. Det skal bidrage til, at der også kan etableres almene boliger dér, hvor små projekter og særlige lokale forhold kan gøre det vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen.

Samtidig styrkes mulighederne for at etablere særligt billige almene familieboliger til mennesker med lav betalingsevne, herunder hjemløse og andre sårbare grupper.

Lettere at tilpasse boligmassen

Mens der er stor efterspørgsel efter almene boliger i dele af landet, står boliger andre steder tomme gennem længere tid som følge af blandt andet fraflytning, langvarige udlejningsvanskeligheder eller alvorlige byggetekniske problemer.

Langvarig tomgang belaster boligorganisationernes økonomi og står samtidig i vejen for en nødvendig tilpasning af boligmassen og udvikling af lokalområdet. Med de nye regler og administrationsgrundlag kan der indledes en ganske hurtig dialog mellem boligorganisation og Landsbyggefonden om tilpasning af boligmassen, og indstillingen fra denne dialog skal alene op i kommunalbestyrelsen, hvorimod der tidligere også skulle ske en behandling i ministeriet.

”Landsbyggefonden udarbejder et grundigt faktabaseret oplag – en såkaldt bystrategisk screening – som kan ligge til grund for dialogen mellem boligorganisation, kommune og Landsbyggefonden om behovet for sammenlægninger, salg og nedrivninger. Med den nye procedure er der grundlag for både en grundigere og hurtigere proces, hvilket vil være godt for den lokale proces,” siger chef for Landsbyggefondens bystrategiske afdeling, Anita Pedersen.

Loven træder i kraft den 4. september.

BL udsender inden ikrafttrædelsen et BL Informerer, der går nærmere ned i de enkelte ændringer og deres betydning for boligorganisationerne.