Nedslag i finanslov med almen interesse

Fredag den 31. august fremlagde finansminister Nicolai Wammen, flankeret af økonomiminister, Stephanie Lose, samt uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund, regeringens forslag til finanslov for 2025 i Finansministeriet.

”Med det her forslag til finansloven investerer vi i det, der er allervigtigst for danskerne. Den nære velfærd, grøn omstilling og tryghed,” sagde finansminister Nicolai Wammen i forbindelse med præsentationen af statens husholdningsbudget.

De mange poster på budgettet har betydning for hele Danmark. Men redaktionen har valgt enkelte ud, som vi mener kan have særlig interesse for almene boligområder og beboerne.

Sundhed

I finanslovsforslaget skal den regionale driftsramme til sundhed løftes med 2,1 milliard. Det er indtil videre ikke præciseret eller stillet forslag om, hvordan pengene skal bruges.

BL lavede i foråret sammen med Kommunernes Landsforening et fælles forslag om på en lang række områder at styrke den nære sundhed i almene boligområder.

Den foreslåede øgede driftsramme til sundhed vil kunne understøtte disse ambitioner, som jo i høj grad er afhængige af, i hvilken grad sundhedspolitik tænkes sammen med boligpolitik i den boligaftale, der ventes at komme i efteråret.

Hjemløse og andre meget udsatte

Der er i 2025 bevilliget 100 millioner, 150 millioner i 2026 og fra 2027 200 millioner til at sikre de mest udsatte borgere i Danmark et mere værdigt liv gennem en kommende værdighedsreform. Det gælder blandt andre personer med psykiske lidelser og misbrugsproblemer.

Et for stort indtag af stoffer og- eller alkohol gør det vanskeligt at behandle den psykiske lidelse og omvendt. De ramte af denne dobbelte diagnose har i mange år været overset og falder ofte gennem behandlingssystemet og ender i hjemløshed.

De hjemløse tilgodeses også med en årlig pulje på fem millioner kroner, der skal bruges til at udvikle en beslutningsproces, som skal give den hjemløse medindflydelse på den nødvendige bostøtte, der skal følge med, når han eller hun skal genetableres i et hjem. Det vil således blive muligt for den hjemløse at beslutte, om de vil have støtte fra kommunen, eller det herberg, de har opholdt sig på.

Unge uden job og uddannelse

Også de 43.000 unge uden uddannelse og job skal have øget støtte og hjælp. Ifølge regeringen skal denne gruppe understøttes med 325 millioner kroner fra 2025 til 2028. Pengene skal bruges til at finansiere det udspil med initiativer målrettet gruppen, som regeringen ventes at lancere senere i år – og som følger op på reformkommissionens arbejde og anbefalinger fra sidste år.

Et arbejde, som BL også har spillet ind i ved blandt andet at dele erfaringer med strategiske partnerskaber og borgernære samt boligsociale indsatser i almene boligområder som løsningen på at hjælpe de unge ind på et nyt spor.

Tryghed

Ifølge finanslovsforslaget har det høj prioritering for regeringen at værne om trygheden og tilliden til politiet og domstolene. Derfor har regeringen med finanslovforslaget for 2025 afsat en ramme på 500 millioner kroner årligt i 2025-2028 til tryghed. Hvordan, pengene skal benyttes, er ikke præciseret.

Til gengæld fremgår det af regeringens finanslovsforslag, at bevillingerne til en række lokale politistationer, som blev bevilliget i forbindelse med politiforliget i 2020, og som blev forlænget i 2024, kun forlænges med et år. Bevillingen bortfalder med andre ord fra 2026, hvis ikke andet besluttes i forbindelse med næste års finanslov. Det samme gælder en bevilling, der siden 2020 har sikret flere hænder og understøttet strukturelle forandringer i anklagemyndigheden. Initiativer der har nedbragt meget lange ventelister ved domstolene.

En anden bevilling, der også er forsvundet fra politiets budget er en pulje, der tidligere er givet til at identificere udsatte unge, som risikerer at blive rekrutteret i kriminelle miljøer.  

Boligjobordning

Der er på finanslovforslaget afsat en ramme på 400 millioner koner årligt fra 2025 til og med 2028 til en forbedret BoligJob-ordning. Rammen udmøntes med 300 millioner kroner til indførelse af et nyt håndværkerfradrag med blandt andet særligt grønt fokus og 100 millioner kroner til yderligere servicefradrag.

Ordningen, der giver mulighed for at trække specifikke håndværks- og serviceydelser fra i skat, blev første gang etableret i 0-erne, da man fra politisk hold ville understøtte håndværkerne under finanskrisen. I mange år var den forbeholdt boligejere. Lejere kan stadig ikke benytte håndværkerfradraget på trods af, at almene lejere har råderet over boligen til selv at gennemføre fysiske forbedringer. Efter en del kamp lykkedes det at sikre almene lejere ret til at kunne trække serviceydelser som babysitning og vinduespudsning fra.

Om, lejere skal have ret til at benytte den forbedrede ordning, fremgår ikke af finanslovsforslaget.

Gode takter og en opmærksomhed

Hos BL – Danmarks Almene Boliger hilser man overordnet forslaget til en ny finanslov velkommen.

”Der er stærkt fokus på at styrke velfærden – og generelt mange positive takter i regeringens forslag. Det er vigtigt, at den styrkede ramme til sundhed tænkes sammen med et kommende boligpolitisk udspil, så vi kan få skabt bedre rammer for flere almene renoveringer og for at få flyttet sundhedsindsatserne helt ud i hjemmene og tættere på de borgere, som har allermest brug for indsatserne,” siger viceadministrerende direktør hos BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Råberg Tingey.

”Derudover er vi glade for, at der også er fokus på socialpolitikken og på at støtte op om borgere ramt af hjemløshed og psykisk sygdom. Der er stor brug for at styrke samarbejdet på tværs og mellem de psykiatriske behandlingssteder, socialpsykiatrien og boligorganisationerne," fortsætter hun.

Unge uden job og uddannelse er en prioriteret dagsorden ikke kun i regeringens finanslovsforslag, men også i den almene sektor – og derfor hilser vicedirektøren også dette fokus velkommen. 

”Vi er glade for, at der bliver afsat midler til at løfte indsatserne overfor de mange unge, som står uden job og uddannelse – og vi håber, at der med regeringens kommende udspil bliver fulgt op på de anbefalinger, Reformkommissionen tidligere er kommet med bl.a. forslag til at styrke de lokale partnerskaber mellem kommuner, erhvervsliv, civilsamfund og almene boligorganisationer.”  

Den viceadministrerende direktør udtrykker dog også bekymring, når det kommer til de nære politiindsatser, og det forhold, at der med forslaget ikke sikres et mere langvarigt økonomisk grundlag.

”Med forslaget er der foreløbigt kun afsat penge til, at politiet kan fortsætte de relations nære indsatser de i de seneste år har bidraget med i mange almene boligområder til og med 2025,” siger Solveig Råberg Tingey

”Det er vigtige indsatser, der sker i et tæt samarbejde med skoler, foreninger, boligorganisationer, kommuner - og som er med til at forebygge, at kriminaliteten udvikler sig, og som ikke mindst er helt afgørende for trygheden i nogle af de mest udsatte almene boligområder,” fortsætter hun.