13. NOV. 2023 KL. 13:16

Se tallene: Store geografiske forskelle i ledige boliger

COLOURBOX Tom Bolig

I Landsbyggefondens temastatistik ”Ledige boliger i den almene boligsektor 2022-2023” kan man læse, at antallet af ledige boliger i Danmark er steget det sidste år. Foto: Colourbox

Landsbyggefondens temastatistik viser store regionale forskelle i antallet af ledige boliger.

Når man ser på hele den almene boligsektor, så var der i januar 2023 3.367 ledige boliger. Det svarer til lidt over en halv procent af de almene boliger, og tallet har ligget nogenlunde konstant fra januar 2022 til januar 2023.

Det viser den sidste temastatistik om ledige boliger fra Landsbyggefonden, som hvert år følger udviklingen i Danmark.

Ud af de næsten 600.000 almene boliger fylder de ledige boliger som nævnt kun godt en halv procent, men der er ganske store regionale forskelle. I hovedstaden er der pres på boligmarkedet og meget få ledige boliger med en ledighedsprocent i januar 2023 på 0,15 procent.

Anderledes ser det ud i region Midtjylland, hvor der i januar 2023 var næsten 1.400 ledige boliger og en ledighedsprocent på 1,12 procent Tallet er stadig beskedent, men det dækker over en alvorlig udvikling, hvor der er sket affolkning i visse områder udenfor de større byer, og det rammer også de almene boliger.

Omfanget af ledighed afhænger også af boligformen, hvor der er den laveste ledighed i familieboliger, og den højeste i ungdomsboliger, efterfulgt af ældreboliger. Generelt er flyttefrekvensen i de to sidstnævnte boligformer også højest, men samtidig kan der også være strukturelle tendenser på spil.

I Fagbladet Boligen er det blandt andet beskrevet, hvordan det kan være vanskeligt at udleje ældreboliger nogle steder.

På arbejdsmarkedet skelner man mellem langtids- og korttidsledige, og det gør man også i nogen grad på boligmarkedet. Her viser Landbyggefondens statistik, at langtidsledigheden – det vil sige boliger, der er ledige 2 måneder eller mere – er faldet, og det er en positiv tendens. Omvendt er mellemledigheden på 1-2 måneder steget.

Antallet af ledige boliger i Region Hovedstaden udgør 9 procent af alle ledige boliger på landsplan, mens 36 procent af alle boliger i den almene boligsektor ligger i regionen.

17 kommuner, primært i Jylland, har siden januar 2022 haft over 2 procent ledige boliger. Skive Kommune topper med at have over 2 procent ledige almene boliger i 11 måneder fra januar 2022 til januar 2023 og i 9 måneder i Jammerbugt Kommune.

Hvis du ønsker den hurtige gennemgang af ledighedstallene i almene boliger, så læs videre længere nede. Kan du ikke få nok af tal, så dyk ned i Landsbyggefondens fulde temastatistik her.

 

OM TEMASTATISTIKKEN

Temastatistikkens datamateriale er hentet fra Landsbyggefondens platform for ledige boliger. Oplysningerne om ledige boliger indberettes af boligorganisationerne til Huslejeregistret, og kobles i platformen med Landsbyggefondens Stamdata.

Boliger anses som ledige, når de påfører boligorganisationen/afdelingen et økonomisk tab. Boliger, der står midlertidigt tomme, fordi de er under istandsættelse, renovering, eller fordi kommunen råder over boligerne, anses således ikke for ledige.

Definitionen på tomgangsledighed betyder fx, at en bolig, der ikke genudlejes, fordi boligen snart skal renoveres, indgår i ledighedsstatistikken, indtil renoveringen er påbegyndt, og udlejningstabet dermed overgår til afdelingens renoveringsbudget.

Kilde: Landsbyggefonden

Læs senere artikler

Fraflytninger i 2022: Se de nye tal fra Landsbyggefonden

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Nye tal: Sådan ser en almen bolig ud i 2023

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Hvilken boligtype har mest ledighed?

Familieboliger udgør 85 procent af samtlige boliger i den almene boligsektor.

7 ud af 10 ledige boliger var familieboliger i januar 2023. Her var der 2.499 ledige familieboliger, hvilket vil sige 74 procent af alle ledige boliger i den pågældende måned.

Men det er ungdomsboligerne, der har den højeste ledighedsprocent. Den ligger på 1,41 procent, som er næsten tre gange så høj som for familieboliger. Det skyldes blandt andet, at beboerne flytter fra deres ungdomsbolig, når de har afsluttet deres uddannelse.

Antallet af ledige ældreboliger udgjorde 0,62 procent af alle landets ældreboliger i januar 2023.

Der er flest ledige boliger i etagebyggeri. I januar 2023 var der 2.818 ledige etageboliger, hvilket svarede til 84 procent af alle ledige boliger. 66 procent af de almene boliger er etageboliger.

Ledighedsprocenten i afdelinger med etagebyggeri er knap tre gange så høj som i afdelinger bestående af tæt/lavt byggeri.

Er det nye eller ældre boliger, som er mest ledige?

Ifølge temastatistikken har afdelinger, der er bygget før 1990, flest ledige boliger – med 2.449 ledige boliger i januar 2023. Det svarer til 73 procent af alle ledige boliger i den måned. Boliger i afdelinger, der er taget i brug før 1990 udgør 78 procent af alle boliger i den almene boligsektor.

Det er dog boliger i afdelinger, der er taget i brug efter 1999, der har den højeste ledighedsprocent på 0,94 procent.

Lavest er ledighedsprocenten i afdelinger fra 1990-1999, hvor 0,41 procent af boligerne er ledige.

Hvor længe står de ledige?

Endelig viser rapporten, at flest ledige boliger – 1.736 boliger, eller 52 procent af alle ledige boliger i januar 2023 – har stået tomme i mere end tre måneder. Det indikerer, at mange boliger forbliver ubesatte i længere perioder.

Færrest ledige boliger står tomme mellem 2 og 3 måneder – det gælder for 9 procent af de ledige boliger.

Hvor mange afdelinger har ledige boliger?

I januar 2023 var der ledige boliger i 854 ud af 7.138 afdelinger i den almene boligsektor – det svarer til 12 procent af alle almene boligafdelinger. Det vil sige, at 88 procent af afdelingerne ikke er belastet af ledige boliger.

I 471 afdelinger er der 1 ledig bolig, mens 57 afdelinger har mindst 10 ledige boliger.

Om skribenten

Anja Andersen 02823
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste