Nye tal fra BL: Fritidsjob hjælper unge i job og uddannelse

I udsatte boligområder arbejder 39 ud af 51 boligsociale helhedsplaner aktivt med fritidsjobindsatser, som hjælper unge i arbejde eller uddannelse.

Hertil kommer kommunens egne indsatser, som den boligsociale indsats er med til at formidle. Det viser nye tal fra BL – Danmarks Almene Boliger. 

Det er ikke uden grund, at de almene boligorganisationer og kommuner gennem de sidste flere år har haft ekstra fokus på de udsatte unge i de boligsociale helhedsplaner. For 45.000 af Danmarks unge mellem 15 og 24 år er uden for uddannelse eller beskæftigelse – den såkaldte NEET-gruppe.

Af dem bor knap en tredjedel i den almene boligsektor. Det svarer til ca. 13.000 almene unge, som har brug for en hjælpende hånd til at få sat retning på deres fremtid.

Hver fjerde af dem bor i et udsat boligområde med en boligsocial helhedsplan.

”Helhedsplanerne arbejder målrettet med udsatte børn og unge, så de har samme muligheder som andre unge for at klare sig godt i livet og blive selvforsørgende på den lange bane. I tæt samarbejde med kommuner, erhvervsliv og foreninger kan de boligsociale indsatser hjælpe de unge til et fritidsjob, mentorordninger og uddannelsesvejledning. Det styrker de unges selvværd og giver dem kompetencer og motivation til at komme videre i uddannelse eller job,” forklarer Aviaja Julie Sigsgaard, centerchef i Center for Boligsocial Indsats, Kommunikation og Bystrategi i Landsbyggefonden.

Indsatser giver bedre livschancer

Aviaja Julie Sigsgaard fortæller, at evaluering af Landsbyggefondens boligsociale investeringer viser, at de boligsociale helhedsplaner bidrager positivt til børn og unges livschancer.

I boligområder med helhedsplaner klarer børn og unge fra job- og uddannelsesfremmede hjem sig markant bedre på flere skole- og uddannelsesparametre end unge, der har samme sociale baggrund, men som bor i områder uden en boligsocial helhedsplan.

En undersøgelse fra VIVE, som igennem flere år har fulgt de boligsociale indsatser, viser , at unge i fritidsjobindsatser har tre gange så stor sandsynlighed for at opnå og fastholde et fritidsjob.

En anden undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at karaktergennemsnittet i dansk og matematik øges med seks procent, og der samtidig er større chance for, at en ung, som har erfaring med et fritidsjob, begynder på en ungdomsuddannelse.

Unge lærer at være i arbejde

I mange tilfælde er de udsatte unge vokset op i hjem, hvor forældrene er arbejdsløse og har svært ved at vejlede og støtte deres børn i forhold til uddannelse og arbejde. Derfor vokser børnene op med et ringe kendskab til, hvad det betyder at være på en arbejdsplads – at møde til tiden, samarbejde med andre, klæde sig ordentligt og opføre sig respektfuldt overfor andre.

Afhængig af den unges ressourcer, bliver de hjulpet ind i et lommepengejob eller et fritidsjob:

Lommepengejob er karakteriseret ved at give de unge fritidsjob under beskyttede forhold. De unge ansættes i boligområdet og aflønnes af boligorganisationen eller helhedsplanen. Opgaverne er for eksempel at hjælpe ejendomsfunktionærerne med mindre renoverings- og vedligeholdelsesopgaver, omdeling af informationsmateriale eller hjælp med affaldssortering.

Fritidsjobindsatsen består blandt andet i at finde ud af, hvad de unge kan og vil - og træne dem i at skrive ansøgninger og gå til jobsamtaler. Og støtte dem i selv at finde et job.

De fleste jobindsatser er forankret i de boligsociale helhedsplaner, men man ser flere kommuner gribe ejerskabet af jobindsatserne, når finansieringen udløber i helhedsplanen, da de er finansieret fire år ad gangen af Landsbyggefonden.

Læs om Køge Kommune og Brøndby Kommune, hvor lommepenge- og fritidsjobindsatserne nu er forankret i kommunen.

Reformkommissionen roser jobindsatser

Formand for Reformkommissionen, Nina Smith, har tidligere udtalt, at ”de almene boligorganisationer er en ufortalt succes. De får børn i fritidsjob og voksne i arbejde.”

Ifølge hende ligger succesen i, at man i den almene sektor har skabt forpligtende partnerskaber mellem boligorganisationer og kommuner.

Den 23. maj præsenterer Reformkommissionen deres tredje rapport, som fokuserer på beskæftigelse, herunder de 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job – NEET-gruppen. Her vil de komme med løsningsforslag til, hvordan man kan hjælpe de mange udfordrede unge til at opnå og fastholde beskæftigelse.

BL har et håb om, at Reformkommissionen vil omtale værdien af partnerskaber mellem kommuner, boligorganisationer, erhvervsliv, investorer og fonde, som sammen kan styrke beskæftigelsen blandt gruppen af unge.

”Der er store potentialer i flere strategiske partnerskaber. I den almene boligsektor har vi gode erfaringer og en helt unik platform, hvor disse partnerskaber i dag gror. Vi har et stærkt lokalt netværk og samarbejde med kommuner, civilsamfund og private aktører om lokale sociale indsatser, som er med til at åbne døren for, at flere unge finder vej til uddannelse og beskæftigelse,” siger Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.

På Det Boligsociale Landkort kan du finde alle de 51 boligsociale helhedsplaner, som er støttet af Landsbyggefonden, og læse om deres mange indsatser.

Læs om arbejdet med beskæftigelsesindsatser i udsatte boligområder på boligsocialnets Faglige Fællesskaber.