29. JUN. 2023 KL. 10:00

Alment boligområde får naturen tilbage i DR-program

Giv Os Naturen Tilbage Bjarke Monrad

Her ses biolog Lene Sanderhoff, varmemester i boligafdelingen, Ove Voigt, og forretningsfører i Lejerbo, Bendix Jensen. Foto: Bjarke Monrad

Når anden sæson af det populære DR-program ’Giv os naturen tilbage’ løber af stablen, er det blandt andet i selskab med Lejerbos afdeling på Østre Allé i Skjern.

Danmark skraber bunden, når det gælder biodiversitet og vores viden om naturen. I DR-programmet ’Giv os naturen tilbage’ tager Frank Erichsen, tidligere kendt som Bonderøven, kampen op og vækker den vilde danske natur til live i alt fra Marienborgs have til en baggård på Vesterbro.

Og så besøger han, sammen med biolog Lene Sanderhoff, også Lejerbos afdeling i Skjern, hvor de sammen med et flertal af beboerne bliver enige om at lade de nedklippede græsplæner gro og skabe vildere natur.

En beslutning, der ikke altid er nem, påpeger Frank Erichsen:

”Folk har generelt svært ved forandring, og de fleste mennesker har ofte en not-in-my-backyard-tilgang og kan føle, at sådanne beslutninger bliver trukket ned over hovedet på dem. Derfor er det fedt, at beboerne har taget diskussionen op – især når det ender med et klart flertal og en god stemning for vildere natur i området,” forklarer Frank Erichsen.

Netop det, at diskussionen og beslutningen er sket blandt beboerne selv, er helt særlig, mener forretningsfører i Lejerbo i Holstebro, Bendix Jensen:

”Det er vigtigt med et selvgroet element, og at man flytter ejerskabet ud til beboerne og tager den beboerdemokratiske tilgang, hvor alle bliver lyttet til. Det er jo en del af vores DNA og grundstenen i vores drift,” siger boligdirektøren, som også deltager i afsnittet, hvor man kan følge beslutningsprocessen i boligafdelingen.

Derfor er han også enig i Frank Erichsens ros til beboerne om at tage kampen op for biodiversiteten:

”En ting er, at det er oppe i tiden. Men det vigtige skel er at føre de gode intentioner ud i livet og handle på dem. For når man har økonomien og viljen til at kæmpe for bæredygtighed og biodiversitet, så forpligter det,” forklarer Bendix Jensen.

Frank Top Beskåret

1 / 2Frank Erichsen har været i flere almene boligafdelinger i denne sæson af Giv os naturen tilbage. Her sidder han blandt de vilde stauder i Skomagerkarreen på indre Vesterbro i København. Foto: BL

Kamerapige

2 / 2Kameraholdet optog hele dagen på Vesterbro, da de var forbi med Frank Erichsen i Skomagerkarreen på Vesterbro. Foto: BL

Naturen kan og må godt se anderledes ud

Selvom man kan tro, at omdannelse til vild natur kan virke ligegyldigt på mindre arealer, så er det et stort skridt i den rigtige retning, hvis man spørger Frank Erichsen:

”Naturen har brug for plads, og det har den ikke særlig meget af lige nu. Hvis man kan acceptere, og måske endda nyde det nye liv, der udfolder sig med den vilde natur, så er vi rigtig godt på vej,” fortæller han.

Han håber, at det kan inspirere endnu flere beboere til at se muligheder for deres grønne arealer:

”Jeg tror på, at det kan skubbe vores landskabssyn – at man begynder at forstå, at landet kan se anderledes ud end de firkantede kornmarker og slåede græsplæner, vi er vokset op med.”

Se hvordan beboerne i Skjern gør deres lokale natur vildere i sjette afsnit af ’Giv os naturen tilbage’, der kører lige nu på DR TV.

Du kan også se Frank Erichsen besøge en af 3B's "vilde" afdelinger i Skomagerkarreen på Vesterbro i afsnit to og tre, som du kan læse mere om lige her. 

Læs senere artikler

”Bonderøven” besøger vild baggård på Vesterbro

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Nu på DR: Boligselskabet Nordjylland giver os naturen tilbage

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Anna9
Anna Caroline Graae Munk

Anna er digital kommunikationskonsulent og arbejder med BL's hjemmesider, nyhedsbreve, SoMe og andre redaktionelle opgaver.

Seneste Artikel

Se billederne: På rundtur i Danmarks mest avancerede boligbyggeri

Anna er digital kommunikationskonsulent og arbejder med BL's hjemmesider, nyhedsbreve, SoMe og andre redaktionelle opgaver.

Seneste Artikel

Se billederne: På rundtur i Danmarks mest avancerede boligbyggeri

Fik du

læst disse?

IMG20230530171636 Ildsjæle i Silkeborg: Engagement giver fællesskab og et bedre sted at bo
Se alle artikler ( 2923 )

0

Læseliste