28. JUN. 2021 KL. 10:11

Millioner skal sikre flere ladestandere ved boligforeninger

DSC00269.00 00 23 00.Still003

Der skal i år bruges over 100 millioner kroner på medfinansiering af ladestandere til elbiler. Det er et bredt flertal blevet enige om Foto: Andreas Holm Andersen

En netop ’landet’ grøn transportpulje på 500 millioner sikrer 50 millioner kroner til ladestandere i landets boligområder.

Landets boligforeningerne er en krumtap i den grønne omstilling. Også når det gælder el-ladestandere og grøn transport.

Den grønne omstilling af transporten fik fredag en ekstra stor pengeindsprøjtning. Her vedtog en bred vifte af Folketingets partier at afsætte knap en halv milliard kroner til at sætte yderligere skub i den grønne omstilling af transportsektoren. Det oplyser Transportministeriet.

Vigtigt for de almene boligforeninger: 50 millioner fra puljen skal gå til medfinansiering af ladestandere ved landets boligforeninger.

Udspillet lød ellers oprindeligt på 25 millioner kroner tidligere på foråret - og beløbet er således fordoblet ved aftalen fredag. En dagsorden, som BL også har skubbet på for at lande.


Over 100 millioner på ladestandere

Alt i alt skal der bruges over 100 millioner kroner på medfinansiering af ladestandere til elbiler.

Der skal bruges 50 millioner kroner til at medfinansiere ladestandere ved boligforeninger. 

Pengene fra puljen skal derudover gå til medfinansiering af offentligt tilgængelige ladestandere på private arealer. Desuden er der midler til at understøtte investeringer i såkaldt grønne indenrigsfærger og en tilskudsordning til grønne lastbiler.

”Det er en rigtig god aftale, der betyder, at vi får et trecifret millionbeløb ud at arbejde for den grønne omstilling af transporten. Der er blandt andet afsat 50 millioner kroner til støtte til ladestandere ved boligforeninger, og jeg håber meget, at boligforeningerne bruger muligheden, for det skal også være nemt at have elbil, når man bor i lejlighed. Jeg er rigtig glad for, at så stort et flertal står bag aftalen og viser, at der er politisk vilje til grøn omstilling af hele vores transportsektor,” siger transportminister Benny Engelbrecht (S) om aftalen.

Det skal pengene fra grøn transport-pulje gå til

I 2021 skal 275 millioner kroner bruges på:

- 50 millioner kroner til medfinansiering af ladestandere ved boligforeninger.

- 65 millioner kroner til medfinansiering af offentligt tilgængelige ladestandere på private arealer

- 72 millioner kroner til medfinansiering af grøn drivmiddelinfrastruktur til erhvervstransport.

- 3 millioner kroner til en analyse af mulighederne for køreledninger på strækningen Øresund-Femern

- 85 millioner kroner som tilskud til grøn omstilling af kommunale og kommercielle indenrigsfærger.

I 2022 skal de restende 200 millioner kroner bruges på:

- 150 millioner kroner til medfinansiering af offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale, regionale og private arealer.

- 50 millioner kroner til dækning af en del af meromkostningen ved indkøb af grønne lastbiler.

Læs mere om aftalen hos Transportministeriet

"Jeg håber meget, at boligforeningerne bruger muligheden, for det skal også være nemt at have elbil, når man bor i lejlighed."

Benny Engelbrecht (S)

Transportminister

Et tiltrængt løft i boligområderne

Dilemmaet er, at ingen vil købe en el-bil, hvis man ikke kan lade den op. Og ingen vil opstille en ladestander, hvis der ingen el-biler er, lyder det.

I AKB Lundtoftegade på Nørrebro i København er det netop udfordringen.

"Vi oplever en efterspørgsel på el-biler, men beboerne er tilbageholdne. Der er over 500 meter til nærmeste stander lige nu, så det er en rigtig god idé med et tilskud," har Søren-Emil Schütt, som er beboerformand i AKB Lundtoftegade, tidligere udtalt.

Sådan skal pengene bruges

I 2021 skal i alt 275 millioner kroner øremærkes, blandt andet til medfinansiering af ladestandere ved boligforeninger og offentligt tilgængelige ladestandere på private arealer samt tilskud til grøn omstilling af kommunale og kommercielle indenrigsfærger.

I 2022 skal de resterende 200 millioner kroner bruges på medfinansiering af offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale, regionale og private arealer og altså tilskud til indkøb af lastbiler.

Vilkårene for udmøntningen af de 150 millioner kroner til ladestandere i 2022 lægger man sig først fast på i efteråret 2021.

Læs senere artikler

Boligorganisation opsætter ladestandere til el-biler i alle afdelinger

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

El-ladestandere: Nyt projekt skal finde faldgruberne

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Godt nyt til boligforeningerne: 25 millioner kroner på vej til el-ladestandere

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligorganisationer kan nu selv styre ladestandere til el-biler

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste