23. APR. 2021 KL. 10:27

Da pressen ramte Østjysk Bolig

Lars Olsen

Illustration: RMN / I perioden fra 7. til 22. april har medier offentliggjort 311 artikler, der indeholder navnet, ”Østjysk Bolig”. Og interessen har været landsdækkende. 40 af artiklerne har været bragt i landsdækkende dagblade.

Pressen vil efter sagen i Østjysk Bolig givetvis undersøge forhold i andre dele af den almene sektor. Ifølge ekspert i krisehåndtering er det værste, man kan gøre, at tilbageholde oplysninger.

Den 7. april er en dato, som beboere, beboerdemokrater, ansatte og andre omkring boligorganisationen Østjysk Bolig altid vil huske. Tidligt om morgenen udsendte Aarhus Kommune, der er tilsynet for byens boligorganisationer, en pressemeddelelse, af hvilken det fremgik, at nogle ansatte / tidligere ansatte var mistænkt for at have bedraget boligorganisationen for op mod 20 millioner kroner.

Når de vil huske dagen, er det ikke kun, fordi forbrydelserne, der var mistanke om, var så omfattende, at det risikerede at koste hver lejer i boligorganisationen over 7.000 kroner.

Det var også, fordi pressemeddelelsens indhold betød, at pressens opmærksomhed for alvor blev rettet mod den almene boligorganisation i Aarhus.

En god historie

En søgning på Infomedia, der samler alle udgivne skriftlige artikler i danske medier, viser, at der i perioden fra 7. april til den 22. april er offentliggjort 311 artikler, der indeholder navnet ”Østjysk Bolig”.  Og interessen har været landsdækkende. 40 af artiklerne har været bragt i landsdækkende dagblade.

”Sagen om Østjysk Bolig lever op til de kriterier, som en rigtig god historie skal indeholde. Sager af det her omfang er sjældne. Man kan identificere sig med dem, det går udover. Og fordi der er tale om i forvejen privilegerede mennesker, som uretmæssigt tager noget fra mindre privilegerede, så går sagen også direkte i følelserne,” siger Roger Buch, der er forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Kriterierne, som Roger Buck henviser til, er udviklet på baggrund af undersøgelser af, hvad læsere, lyttere og seere gerne vil have. Lever en historie op til kriterierne i en grad som bedragerisagen i Østjysk Bolig, vil det samle mediernes opmærksomhed.

”Medierne lever i en benhård konkurrencesituation. Er der ikke tilstrækkeligt med læsere, falder indtægterne. Derfor vil journalisterne samle sig om de historier, de ved, at deres læsere vil have. At finde og levere de historier kan i sidste ende handle om deres eget job og eksistensgrundlag,” siger medieforskeren.

Konkurrencen er hård. I 1945 var der 123 dagblade i Danmark. I dag er det antal reduceret til 24. TV-Avis og radioavis tog hårdt fat i 50’- 60’erne. I de sidste årtier de digitale medier.

Den 4. statsmagt

Derudover har pressen en reel funktion, som den skal løse i samfundet.

”Det er pressens fornemmeste opgave at oplyse befolkningen om, hvad der sker. Og i den forbindelse også at være kritisk. Pressens rolle er at være en 4. statsmagt. I den sammenhæng skal pressen forholde sig kritisk i forhold til det, den lovgivende, dømmende og udøvende magt foretager sig. Og den skal naturligvis også forholde sig kritisk overfor andre magtpersoners overgreb på almindelige mennesker,” siger Roger Buch.

”Det er simpelthen mediernes pligt at undersøge og formidle aktuelle sager som den i Østjysk Bolig og den i Fredericia Kommune," fortsætter han.  

Der ryddes op

Ifølge medieforskeren kommer der da også noget godt ud af processer som denne.

”At havne i en mediestorm på grund af så dårlige sager er alles værste mareridt. Derfor er alle kommuner og boligorganisationer i øjeblikket i gang med at rette øjnene indad for at undersøge, om noget tilsvarende sker her? Om det kan det ske her? Hvordan forebygger vi, at det sker?” siger Roger Buch.

I forbindelse med den proces er det også klogt at forberede sig på, at ens egne forhold kan komme under lup. Er der gået hul på en sag i en virksomhed eller institution, vil pressen afsøge, om forholdene i tilsvarende organisationer er i orden.

”Det ligger i journalistens dna at søge efter historier. Men den største drivkraft er nok, at journalister også kan rammes af indignation. Som alle andre har de følelser,” siger medieforskeren.

Vær åben

Den øvrige almene boligsektor skal derfor forberede sig på, at pressen henvender sig og vil høre til forholdene.

”Når pressen henvender sig, er mange tilbøjelige til at lukke af, fordi man bliver nervøs for, om der kan komme negativ omtale. Men det er sjældent – for ikke at sige aldrig – nogen god ide,” siger Per Rystrøm, der med baggrund i flere stillinger som presse- og kommunikationschef i ministerier og organisationer er specialist i krisehåndering. I dag er han medejer og ledende medarbejder i kommunikations- og forandringsbureauet ”Operate”.

”Jo mere man lukker ned, jo mere mistænkelig fremstår man. Hvorfor skulle man afvise spørgsmål, hvis man ikke har noget at skjule? Mange journalister får så blod på tanden. For hvis alting er hemmeligt, så kan man jo lave den store afsløring, som de alle drømmer om. Men også for tilsynsmyndighederne, for politikere og andre fremstår sagen mere mistænkeligt, hvis der er ”ingen kommentarer”. Og dermed risikerer man, at sagen for alvor går i selvsving,” fortsætter han.

Selv om det kan være hårdt og forekomme ubehageligt, er det virkelig en overvejelse værd, at lægge kortene på bordet - også selv om man har et problem.

”Hvis først journalister begynder at grave, så er de meget dygtige til at finde den person, der gerne fortæller om forholdene. Måske fordi han eller hun på et tidligere tidspunkt er blevet trådt på. I den sammenhæng er man oftest bedre tjent med, at det er den reelle sandhed, som kommer frem. Og gerne det hele på en gang. Det værste, der kan ske, er langsom udsivning. Én historie om dagen i lang tid,” siger Per Rystrøm.

”Hvis man i øvrigt opfører sig ordentligt, så er det altid bedst at forklare, hvorfor man har gjort, som man har gjort. En historie rummer jo tit mange sider, og den eneste mulighed for at få sin egen fortælling ud er at stille op. Hvis man for eksempel har haft bestyrelsen på studietur i Malmø og har fået inspiration til at arbejde med forebyggelse af hærværk, så kan man jo sagtens fortælle den historie. Helst af egen drift. Så bliver det formentlig en god historie. Men hvis alting er hemmeligt, så kan den samme historie blive en ”skandale”, fordi man om aftenen drak nogle flasker vin til 400 kroner," fortsætter han.

Efter sagen i Østjysk Bolig er journalister blandt andet begyndt at ringe rundt til boligorganisationerne for at høre til direktørernes lønforhold.

”Hvis man ikke fortæller, hvad man tjener, kan man være sikker på, at journalisten skriver, at man ikke vil fortælle det. Så begynder folk bare at gætte. Det, de gætter, vil – med mindre man har et stort problem – i næsten alle tilfælde overgå det, man reelt tjener – også selvom man selv synes, det, man tjener, ligger i den dyre ende,” siger han.

Tilgivelsens kraft

Hvis man har en sag, hvor forhold i organisationen ligger uden for skiven, er der efter specialistens opfattelse en stærk kraft, der ofte er på ens side.

”Hvis man selv lægger et problem frem, undskylder og i øvrigt har en plan for, hvordan et eventuelt misforhold udbedres, så er man – afhængig af, hvor langt fra skiven man har ramt – allerede meget tæt på tilgivelse,” siger Per Rystrøm.

”Men har man først aktivt prøvet at skjule en sandhed og påbegyndt dårlige bortforklaringer, så kan der være lang vej til tilgivelse hos dem, man arbejder for og med,” fortsætter han. 

Sådan begyndte sagen

Sagen omkring Østjysk Bolig begyndte, da Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, der er tilsynsmyndighed for de almene boligorganisationer, i august 2020 modtog en anonym henvendelse fra en whistleblower om uregelmæssigheder i Østjysk Bolig.

Østjysk Bolig gennemførte efter aftale med tilsynet en begrænset intern undersøgelse forestået af boligorganisationens eksterne revisor.

Den interne undersøgelse fastslog bl.a., at to ledende medarbejderes privatindkøb af to køkkener blev betalt af boligorganisationens midler og var blevet udgiftsført under "Tryghedsrenoveringen" af Bispehaven. En golfrejse til Spanien for de samme to ledende medarbejdere med ægtefæller var blevet afholdt for boligorganisationens midler og udgiftsført som mødeudgift.

Østjysk Boligs daværende direktør blev på det grundlag bortvist og politianmeldt, og Lejerbo blev på boligorganisationens eget initiativ indsat som midlertidig forretningsfører i Østjysk Bolig.

Som konsekvens af den interne undersøgelse, og efter modtagelse af yderligere anonyme henvendelser, ønskede tilsynet at få gennemført en advokatundersøgelse af eventuelle uregelmæssigheder i driften/administrationen af Østjysk Bolig.

Det var den skriftlige rapportering fra advokatfirmaet Kromann Reumert, som havde gennemført undersøgelsen, der den 7. april fik Aarhus Kommune til at udsende en pressemeddelelse, der i korte træk fortalte, hvad konklusionerne af undersøgelsen var.

 

De journalistiske kriterier for en god historie

Pressen, Journalisthøjskolen, center for medieforskning med flere har forsket i, hvilke elementer en historie skal indeholde, før modtagerne tager imod den. I grundtræk er de som følgende

  • Vedkommenhed

Det skal have betydning for læseren. Det har forhold, som vedrører økonomi, miljø og kultur. Boliger har meget stor betydning for de flestes privatøkonomi. Den er centrum i nærmiljøet og ramme for vores kultur. Set ud fra kriteriet om at være vedkommende er boligstof godt stof.

 

  • Identifikation

Modtageren af en historie skal kunne identificere sig med indholdet. Det vil sige sætte sig i de involverede menneskers sted. De fleste kan uden problemer sætte sig ind i, hvad det vil sige, at nogen har svindlet 7.000 kroner fra en.

 

  • Undtagelse

En god historie skal helst give oplevelse og afveksling fra hverdagen. Svindel og bedrageri i denne størrelsesorden er heldigvis usædvanligt.

 

  • Aktualitet

Vi vil have informationerne hurtigt. Helst før naboen – så vi kan sige: ”Har du hørt…?” Vi kan på den måde selvrealisere os selv – være interessante i nogle øjeblikke.

Der er rigtig mange historier gemt i sagen om Østjysk Bolig, som kan fortælles videre.

 

  • Vores dyriske instinkter

En god historie skal tale til vores følelser. Det kan være forargelse, glæde, kærlighed, medlidenhed med mere.

Den aktuelle historie kan formentlig vække både vrede og medlidenhed hos de fleste.

 

Læs senere artikler

Leder: Østjysk Bolig - katastrofen skal bruges rigtigt

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Sagen om Østjysk Bolig har ramt Christiansborg

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Lejerne i Østjysk Bolig skal ikke betale for svindlen

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

KL afviser regeringens plan for ghetto-forebyggelse

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

KL afviser regeringens plan for ghetto-forebyggelse

Artikler

vi anbefaler

Moede Online Nu kan I endelig rykke afdelingsmødet online
Foto Holger Anderson Bent Madsen 03287 (1) Leder: Regeringens Forebyggelsespakke – boliger og symboler
Vær Med Logo Oragnge Se, hvilke boligorganisationer der blev udvalgt i ny pulje mod ensomhed
Kirsten Friis Hansen 200121 001 Her er 10 gode råd til hjemmekontoret fra kollegaerne i DAB
Alles Lægehus11 Slipper for bus til lægen – kæmpe sejr for beboere
Perbachlauritsenbb101457f (2) Boligafdelinger tripper for at få bankospil i gang
Maria Torré Borch, Afdelingsformand Og Rasmus Tønning, Beboerkoordinator, AAB Maria fik bandekriminaliteten væk fra kældrene
Lars Weis Foto Peter Hove Olesen Ritzau Scanpix Overborgmester: Boligorganisationer har taget kæmpe ansvar for at stoppe smitten
Se alle artikler ( 2024 )

0

Læseliste