Vandet truer: Skal boligafdelingen reddes kræves en hurtig indsats

Små tætte rækkehuse. Lidt have for og bag til. En lille trappe fører op til hoveddøren. Associationen går til hjemmet med far, Søs, Lille Per, Mie og Ole. Her bor dog ikke længere mange børn i kvarteret.

”Når man først flytter ind her, er man så glad for at være her, at man ikke ret gerne flytter igen. Her er ikke så få, der har boet her siden barndommen – også selvom de er på min alder,” siger Hanne Vestergaard. Hun har nået 69 år.

Vi er i Mosegårdsparken A, en almen afdeling under Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB). Selv har Hanne Vestergaard boet her i over 13 år. Og herlighederne ved at bo i Mosegårdsparken rækker da også langt ud over, at det bare er hyggelige rækkehuse. Nogle få hundrede meter væk og man er i Skibhusskoven. Tilsvarende er der kun få hundrede meter til Skibhusvej – en rigtig hovedgade i et attraktivt brokvarter med cafeer, hyggelige værtshuse og blandet handel. 10 minutter på cykel så er man i det pulserende hjerte af Odense.

Vandet truer

Men idyllen er udfordret. Som navnet indikerer, er afdelingen i 1940’erne bygget på drænet mosejord – dræn, der var tilstrækkelige til de regnmængder, som faldt dengang. Desværre forslår de ikke i forhold til de mængder, klimaforandringer lader regne i dag. Grundvandet under Mosegårdsparken stiger. Kældrene under rækkehusene er nu ofte oversvømmet. Og bygningerne vil over tid – ud over fugtskader – også rammes af sætningsskader, som vil true deres eksistens.

”Overfladejorden er i perioder så fugtig, at vores plæneklip-robotter kører fast. I forhold til kældrene er vi i gang med en lang række nødforanstaltninger, der dels skal fjerne vandet fra kældrene, og dels skal ventilere den fugtige luft ud af huset. Det er nødvendigt for at undgå skimmelsvamp. Det vigtigste er beboernes sundhed,” siger bygningsansvarlig og projektleder ved FAB, Anders Rasmussen. 

”Men skal ejendommene fremtidssikres, er det nødvendigt at finde en permanent løsning. Vandet må væk,” fortsætter han.

Kun svære løsninger

At dræne vandet væk fra undergrunden, så vandspejlet igen ligger stabilt i en tilstrækkelig dybde, bliver ikke nemt.

”De eksisterende kloakker vil ikke kunne tage det overskydende vand. Så det må et andet sted hen. Da området ligger meget lavt, er det ikke enkelt,” siger Anders Rasmussen.

”Der arbejdes med mange modeller. Det er før overvejet at fylde kældrene op, men dette er heller ikke en løsning, da alle installationer er trukket dernede, og beboerne bruger rummene til at ordne deres vasketøj, lettere opbevaring osv. Det vil heller ikke forhindre fugten i fortsat at trænge op i bygningerne. Vi leder derfor også efter beliggenheder, hvor vandspejlet er så dybt, at der kan etableres opsamlingsbassiner med en tilstrækkelig volumen,” fortsætter han.

Den svære kommunikation

På nuværende tidspunkt arbejder FAB med tre klassificeringer af problemerne i de enkelte boliger – massive problemer, moderate og minimal. Og boligorganisationen holder ofte informationsmøder med beboerne.

”Vi er altid helt ærlige om, hvor slemt det står til i vores beboeres hjem,” siger Anders Rasmussen.

En af de ramte beboere, som modtager de triste beskeder om det truende vand, er Hanne Vestergaard.

”Jeg har flere gange haft vand i kælderen. Så installeres blandt andet affugteren. Den har indtil videre klaret det. Men den støjer voldsomt alle 24 timer i døgnet. Det er svært at holde ud,” siger hun.

Fra drømmeboligen til utryghed

Da Hanne Vestergaard fik boligen i Mosegårdsparken, var hun på grund af en skilsmisse i akut bolignød. Fordi hun havde været skrevet op hos FAB i mange år, var hun med det samme så heldig at komme i betragtning til en bolig i Mosegårdsparken.

”Jeg følte virkelig, der faldt en appelsin i min turban. Jeg tror aldrig, jeg har været så glad i hele mit liv. Det er et dejligt hus. Der var lige etableret nyt køkken og badeværelse. Som en bonus kendte jeg området rigtig godt. Jeg er faktisk barnefødt her. Jeg kan stadig få tårer i øjnene ved at tænke på det,” sige hun.

Men problemerne med fugt gør Hanne Vestergaard utryg.

”Jeg har KOL og skal være ekstra opmærksom på mine lunger og passe på dem. Skimmelsvamp er i den sammenhæng noget være skidt. Selvom de løbende undersøgelser fortsat viser, at det er ufarligt at være her, er jeg desværre i seriøse overvejelser om at flytte. Det ved jeg, der også er mange naboer, der er. Jeg er ulykkelig over det. På grund af ventelister får jeg ikke igen en så centralt beliggende bolig. Dertil har jeg en meget stor del af mit sociale liv i kvarteret. I mange år er det her, jeg er gået tur med min hund. Derfor kender jeg stort set alle mine naboer, og jeg holder meget af dem,” siger hun.

”Men der kan jo risikere at gå mange år, inden en helhedsplan færdigudvikles og bevilliges den nødvendige støtte, så den kan realiseres. Det ved jeg ikke, om jeg tør vente på,” siger Hanne Vestergård.

Behov for hurtig hjælp

Mosegårdsparken og ikke mindst dens beboere har behov for hurtig hjælp. Sammen med Landsbyggefonden og Odense Kommune har FAB indledt udviklingen af en løsning, der kan sikre afdelingens 155 boliger. Et foreløbigt skøn viser, at boligafdelingen får brug for et tilskud på cirka 114 millioner kroner fra Landsbyggefonden.

Om de inden for en nær fremtid kan bevilliges, er dog usikkert. Det er Folketinget, der bevilliger en ramme for, hvor meget Landsbyggefonden må renovere for. Og tidsrammen for den hidtidige bevilling udløb den 1. januar i år.

Derfor afventer Mosegårdsparken og mange andre boligafdelinger i samme situation, at et flertal i Folketinget bliver enige om et nyt boligforlig, der anviser en fremtidige ramme. På nuværende tidspunkt er der en kø til renoveringsstøtte til en værdi af cirka 12 milliarder kroner.

Vigtigt for byen

I Odense er cirka hver fjerde bolig almen. I Danmarks tredjestørste by er det en volumen, der udgør cirka 25.000 almene familie-, ungdoms- og ældreboliger. Skal så mange boliger holdes tidssvarende og være gode hjem, er renoveringsstøtten fra Landsbyggefonden afgørende. I perioden fra 2020 til 2024 er der i Odense Kommune renoveret almene boliger for 2,1 milliarder kroner.

”Vi er i Odense tilhængere af den blandede by, hvor mennesker med forskellige indkomster, aldre og livssituationer kan bo side om side. I Odense er cirka hver fjerde bolig almen. De er alle med til at sikre, at flere kan finde en bolig, de har råd til. Uden de almene boliger risikerer vi en mere opdelt by, hvor kun dem med de højeste indkomster kan bo i de attraktive områder. Det ønsker vi ikke i Odense. Vi ønsker en by med plads til alle,” siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juul.

Udover at Mosegårdsparken er vigtig for Odense, mener borgmesteren, at en snarlig renovering ikke mindst er vigtig for beboerne.

”Det skaber naturligvis utryghed, hvis man som beboer ikke er sikker på at kunne blive boende i sit hjem på lang sigt. Hjemmet er også livshistorier, netværk og rutiner. Det er svært at erstatte,” siger han.

”Det er helt afgørende, at en aftale om en ny renoveringsramme for Landsbyggefonden snart falder på plads. Ellers risikerer vi, at nødvendige renoveringer bliver udskudt i årevis. Og det vil gå ud over byen og mindst beboerne,” fortsætter han.

Et landsdækkende problem

At kældre er truet af stigende grundvand, er ikke kun et problem i Odense. Også i Aars i Vesthimmerlands Kommune er beboerne på Kærvej ved at få våde fødder. Som i Odense er det en smuk lille afdeling, der består af 66 rækkehuse. Kærvej er opført i 1948.

”Der har ikke tidligere været problemer med det. Men nu er fugten begyndt at stige op i kælderen,” siger direktøren for Aars Boligforening, Brian Larsen.

”Vi er ved at udarbejde en ansøgning til Landsbyggefonden. Den skal helst kunne behandles hurtigt. Kommer der først skimmelsvamp, kan boligerne blive ubeboelige. Det ville være meget synd. Det er en attraktiv og godt søgt afdeling med fin central beliggenhed,” fortsætter han.

Ifølge en kortlægning, foretaget af Landsbyggefonden, er ikke mindre end 75 procent af den almene bygningsmasse klimaudsat i forhold til vand i mere eller mindre grad. Samlet set anslås udgifterne til klimasikring i den almene boligsektor til omkring 34 milliarder kroner.