10. APR. 2021 KL. 12:30

Aarhus Kommune sætter Østjysk Bolig under administration

20200416 141532 3 59Mb

I enighed med tilsynet i Aarhus kommune indgik Østjysk Bolig en aftale om, at Lejerbo skulle varetage forretningsførelsen i Østjysk Bolig. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Lejerbo indsættes som administrator af Østjysk Bolig.

Aarhus Kommunes tilsyn med de almene boligforeninger har i dag meddelt bestyrelsen for Østjysk Bolig, at tilsynet har i sinde at sætte boligorganisationen under administration fra 23. april. Det fremgår af en pressemeddelelse, Aarhus Kommune har udsendt.

Beslutningen er truffet efter en advokatundersøgelse, som tilsynet modtog tirsdag, og som afdækkede, at der kan være sket mandatsvig, underslæb og udført returkommission igennem en årrække for 15-20 millioner kroner.

Tilliden er væk

Advokatundersøgelsen har blandt andet konkluderet, at en række af de kritisable forhold kan være ansvarspådragende for bestyrelsens medlemmer.

”Vi har fra tilsynets side ikke tillid til, at bestyrelsen for Østjysk Bolig vil være i stand til på en overbevisende måde at forestå ansvaret med at rydde op i boligforeningen. Der venter en meget omfattende opgave med at rette organisationen op og sikre, at et muligt tab for boligforeningen og dens lejere bliver så lille som muligt. Vi har i dag underrettet bestyrelsen om, at vi har i sinde at fritage dem fra deres bestyrelsesansvar,” siger bystrategisk chef i Teknik og Miljø, Bente Lykke Sørensen, der har det overordnede ansvar for kommunens tilsyn.

Lejerbo allerede administrator

Da tilsynet konstaterede de første alvorlige uregelmæssigheder i Østjysk Bolig i oktober 2020, bortviste og politianmeldte bestyrelsen i Østjysk bolig den daværende direktør. I enighed med tilsynet i Aarhus Kommune indgik Østjysk Bolig en aftale om, at Lejerbo skulle varetage forretningsførelsen i Østjysk Bolig.

Den seneste udvikling betyder, at Lejerbo som kommende administrator udover opgaven med forretningsførelsen også skal påtage sig de opgaver og det ansvar, som repræsentantskabet og bestyrelsen ellers har. Lejerbo har accepteret disse opgaver.

Boligafdelingerne i Østjysk Bolig

Ingen afdelingsbestyrelser i Østjysk Bolig vil i følge pressemeddelsen ikke blive berørt af, at Lejerbo bliver indsat som administrator.

”Det er vigtigt, at vi holder fast i beboerdemokratiet i de enkelte afdelinger i boligforeningen, og samtidig er det vigtigt, at vi får indsat en bestyrelse, der kan lade nye øjne se på sagerne i beboernes interesse. Det er efter vores vurdering den eneste måde, hvorpå vi kan få fuld indsigt og gøre det ypperste mod, at lejerne skal lide tab,” siger Bente Lykke Sørensen.

Samtidig kan det fastslås, at Landsbyggefondens garantiordning sikrer, at boligafdelingerne og beboerne i Østjysk Bolig ikke får huslejestigninger som følge af svindelsagen, og det får heller ikke betydning for renoveringssagerne i Østjysk Bolig.

Læs senere artikler

Lejerne i Østjysk Bolig skal ikke betale for svindlen

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Mistanke om bedrageri for over 15 millioner

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Flere er sigtet hos Østjysk Bolig

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Regnar 06111
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Kontanthjælpsreformen er vedtaget

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Kontanthjælpsreformen er vedtaget

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste