09. SEP. 2020 KL. 13:13
Statsministeren besøger Motalavej i Korsør
09. SEP. 2020 KL. 13:13
To familier har samlet stor bevågenhed om den store boligafdeling i Korsør. Nu får boligområdet besøg af tre ministre.
I aften besøger statsminister Mette Frederiksen (S) Motalavej i Korsør, hvor hun blandt andet vil tale med en gruppe beboere. Og hun kommer ikke alene. Hun vil være flankeret af justitsminister Nick Hækkerup (S) og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).
Det er den foreløbige kulmination på den opmærksomhed, der har været om boligområdet, siden Ekstra Bladet onsdag den 5. august under overskriften ”Blodig familiefejde i ghetto” beskrev, hvordan politiet om mandagen havde været nødt til at bruge tåregas for at skille to familier, der var kommet i masseslagsmål, ad.
I denne og navnlig i en længere serie af artikler i Berlingske er det blevet beskrevet, hvordan de to familie-klaner over en længere årrække har terroriseret boligområdet med vold, trusler, og anden kriminalitet.
Politisk bevågenhed
Medieomtalen har i høj grad fået de såkaldte multikriminelle familier på den politiske dagsorden, hvor trygheden i udsatte boligområder i forvejen er højaktuel i forbindelse med forhandlingerne om politiets fremtidige virke.
Tidligere på ugen besøgte tidligere formad for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, sammen med partiets retspolitiske ordfører, Peter Skaarup, boligområdet. De har efterfølgende blandt andet udtrykt ønske om en såkaldt fasttrack-rettergang for udsættelsessager af kriminelle familier.
Læs også: Hvem er på ghettolisten 2019
I aften er det så Regeringens repræsentanter der besøger boligområdet.
Justitsminister Nick Hækkerup har tidligere til Fagbladet Boligen udtalt, at han og regeringen har det som en af de største prioriteter at gøre op med de familier, som ødelægger så meget for de andre.
Ifølge ministeren vil regeringen igangsætte en tværpolitisk udviklingsindsats, som skal omfatte en række ressortområder. Herunder udover justitsministeriet, Boligministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet med flere.
I aften besøger de tre ministre området for at gå i dialog med beboerne og formanden for BoligKorsør, Ebbe Jens Ahlgren, der også sidder i byrådet i Slagelse for Venstre.
Læs senere artikler
Venstre erklærer krig mod multikriminelle familier
Justitsministerens løfte: 20 lokale politi-stationer med 110 lokale betjente
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Kontanthjælpsreformen er vedtagetRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Kontanthjælpsreformen er vedtagetMest læste
Se alle artikler (3003)0